Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Phuket

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Phuket.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Phuket.
Se vores hoteller her >

Om Phuket

Om Phuket

Phuket – Fantastisk badeferie med dykning og afslapning!

Thailand er evigt populært – og Phuket er ingen undtagelse. De fleste forbinder måske Phuket med fest og farver, men det er synd, for Phuket er meget mere end det – nemlig afslapning, smukke strande, eksotisk dyreliv, regnskov, billig shopping og rigtig god mad. Alt sammen i en behagelig stemning og et dejligt klima.

Hos Bravo Tours er vi stolte og glade over at have Phuket på vores programm. Vi har håndplukket en række gode hoteller, hvor vi er sikre på, at du får en god ferieoplevelse! Der er mange turister, der hvert år gæster Phuket, og derfor er det særlig vigtig at bo på et udvalgt hotel, hvor faciliteter og stemning stemmer overens med egne ønsker og forventninger.

Masser af oplevelser
Ferieparadiset Phuket er Thailands største ø omgivet af Andamanerhavet. Her finder du skønne strande, livlig stemning og ikke mindst masser af oplevelser. Du bor tæt på både frodig regnskov, flotte kokosplantager og eksotiske rismarker. Er du mere til aktiviteter, så er der også rig mulighed for både vandreture, bambusrafting og alle former for vandsport. Du finder også verdensklasse dykning – og har du ikke oplevet havets eventyrligheder endnu, er Phuket stedet for et dykkercertifikat. Har du allerede overgivet dit hjerte til livet under vandet, må du ikke snyde dig selv for dykkerture til de nærliggende øer Phi Phi og Similian. Sidstnævnte er kendt for at være et af verdens ti bedste dykkersteder.

Ren afslapning
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Phuket også er perfekt, hvis du bare søger ren afslapning. Klimaet, de dejlige sandstrande og det krystalklare vand indbyder til perfekte feriedage. Lad dig også forkæle med diverse spabehandlinger, og lad thai-massagen vække din vinterkolde krop til live igen.

Phuket, Koh Yao Noi, Krabi eller Khao Lak
Når du flyver til Phuket, kan du også vælge at nyde ferien i Phuket på strandene Kamala, Karon eller Kata Beach samt ø-paradiset, Koh Yao Noi. Bravo Tours tilbyder også ophold i Khao Lak eller på Krabi.

De populære strandområder i Phuket - Kamala, Karon eller Kata Beach - byder på hoteller af god standard og hyggelig atmosfære som er mindre pulserende end det hektiske Patong Beach.

På Koh Yao Noi har vi håndplukket to hoteller, der er helt ud over det sædvanlige. De ligger på den nordlige del af øen i sin helt egen bugt – og er ikke bare resorts, men en oplevelse i sig selv. Nyd livet på Paradise Koh Yao Noi eller det endnu mere luksuriøse TreeHouse. Se alle vores rejser til Thailand

Flyrejsen
Bravo Tours tilbyder fleksible pakkerejser til Phuket. Det betyder, at du selv vælger flyselskab og rejselængde. Flytider, flyskifte og samlet rejselængde fremgår af din billet. Det er vigtigt at du tjekker din billet allerede ved bestilling af rejsen, da den ikke efterfølgende kan ændres uden et ændringsgebyr, som kan være temmelig højt, hvis din billet allerede er udstedt.

Transfer
Bravo Tours tilbyder privat transfer, som tilkøbes sammen med din rejse. Vælger du ikke transfer, skal du selv stå for din transport mellem lufthavn og hotel t/r. Transfertiden afhænger af, hvilket område i Phuket, du vælger at bo i. Du kan læse mere om de forskellige områder her på siden. Har du tilkøbt transfer, bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel.

Under siden Vigtig information - Thailand kan du læse mere om, hvordan du finder din transfer og vores lokale repræsentant, når du ankommer til lufthavnen samt hente et kort over lufthavnen. 

Ved hjemrejse afhentes du typisk på hotellet ca. 4 timer før planlagt flyafrejse fra Phuket. Endelig tidspunkt herfor modtager du ca. 4-5 dage før afrejse i receptionen på dit hotel.

Vores service - har du brug for hjælp?
Når du rejser til Thailand, foregår rejsen på egen hånd. Bravo Tours i Danmark er selvfølgelig tilgængelig 24 i døgnet på telefon. Vi er der, hvis du har spørgsmål – og du kan altid få fat i os, hvis der sker noget uforudset på din ferie.

Strande
Phuket er kendt for sine skønne sandstrande – læs mere under de forskellige områder her på siden.

De thailandske myndigheder har fjernet de fleste liggestole og strandbarer fra strandene. Derfor kan vores billeder give et fejlagtig indtryk, da nogle af dem er taget, da faciliteterne stadig fandtes. Strandene er naturligvis stadig lige så gode, som de ser ud!

Oplev evigt populære Phuket

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter.
Se vejret her >

Oplevelser

Tag med og få oplevelser for livet.
Se oplevelser her >

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find din rejse til Phuket

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 12

Oplevelser på Phuket

Phi Phi-øerne

Med engelsktalende rejseleder
Phi Phi-øerne er en destination, du bare skal se. Øerne er nogle af de smukkeste i Andamanhavet og er særligt kendt for Maya Bay, der er verdensberømt, fordi filmen ”The Beach” blev indspillet her. Du sejler med speedbåd, som gør stop ved flere af øerne, hvor du har fantastiske strande og kalkstensklipper. Her er der mulighed for at svømme i smaragdgrønt vand.

Du kommer også til at besøge Monkey Beach, hvor du på afstand kan være heldig at se de snedige aber på øen. På Maya Beach oplever du fantastisk, hvidt sand og smuk natur. Du kan også snorkle og bevidne havlivet i det krystalklare vand. På en restaurant på en af øerne nyder du en frokost, inden du sejler videre til Bamboo Island, som er kendt for sine brede, hvide sandstrande og det lavvandede koralrev. Det er det perfekte sted til solbadning og svømning. Der er ingen tvivl om, at Phi Phi-øerne er en fantastisk oplevelse.

Vejledende pris:
Voksne kr. 760 pr. person
Børn kr. 660 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Transfer til og fra hotel, transfer i speedbåd, frokost, gratis leje af snorkeludstyr og gratis leje af kajak eller paddle board er inkluderet i prisen.

Phuket elefantreservat

Med engelsktalende rejseleder
I dag skal du bruge tid sammen med elefanter i deres naturlige hjem, mens du får et indblik i elefanternes historie og adfærd. Du besøger elefantreservatet i Phuket, hvorfra du kan nyde et fantastisk udsyn til den omkringliggende jungle, mens du møder venlige elefanter, som du kommer helt tæt på. Din guide fortæller dig om elefanter, og du fodrer dem med bananer og sukkerrør. Du går tur gennem reservatet, hvor du går mellem fritgående elefanter, mens din guide fortæller dig om deres historie.

Du kan både røre ved elefanterne, fodre dem og tage billeder sammen med dem, mens ud lærer om deres livsstil og adfærd. Når du har mødt elefanterne, ledsager du dem til en nærliggende mudderspa. Her kan du blive mudret sammen med dem, mens du anvender en kosmetisk mudderbehandling på deres hud. Derefter kan du følge elefanterne til en nærliggende pool, hvor du kan tage en forfriskende svømmetur med dem. Når elefanterne er rene, kan du tage de sidste billeder med dem, inden du til slut nyder en thailandsk frokost og kører hjem til dit hotel.

Vejledende pris:
Voksne kr. 690 pr. person
Børn kr. 430 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Transfer til og fra hotellet og frokost er inkluderet i prisen.

Romantisk middag på yacht

Med engelsktalende rejseleder
Tag på en eksklusiv bådtur i Andamanhavet og oplev Phukets fantastiske natur til havs, mens du nyder et skønt måltid i romantiske omgivelser. Om eftermiddagen sejler du fra Chalong på en yacht, som bliver aftenens omdrejningspunkt. Fra yachten kan du nyde det fantastiske Andamanhav, mens du også ser de omkringliggende øers natur.

Du sejler rundt i den gyldne time, hvor solen er tættest på horisonten. Mens du nyder solnedgangen, spiller stille musik, og din middag bliver serveret. Efter at have spist sejler yachten tilbage til Chalong, hvor du på vejen kan nyde det sidste af Andamanhavet, inde du bliver kørt hjem til dit hotel.

Vejledende pris:
Voksne kr. 430 pr. person
Børn kr. 310 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Transfer til og fra hotellet, aftensmad og frugt er inkluderet i prisen.

Rundtur på Phuket

Med engelsktalende rejseleder
Lær øens områder bedre at kende, find de skjulte skatte og de smukke udsigtspunkter. Din rundtur på øen starter ved Khao Rang, som er et af de smukkeste udsigtspunkter på øen. Du kommer til Phuket by, hvor du kan opleve den gamle bydel med spændende bygninger og autentiske oplevelser. Du besøger en plantage, hvor de dyrker cashewnødder, og du kan lære mere om produktionen af nødden. Spis frokost på Rawai Seafood Market, som er et centrum for frisk fisk og skaldyr til overkommelige priser. Du fortsætter til Wat Chalong templet, der er meget gammelt og har en lang historie. Din dag er fyldt med forskellige oplevelser på Phuket, og du får mange minder med hjem.

Vejledende pris:
Voksne kr. 1.260 pr. person
Børn kr. 1.010 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder og gennemføres ved minimum to deltagere. Dette er en privat tur, så du kommer kun afsted med din egen gruppe.

Transport rundt til de forskellige stop er inkluderet, det samme er frokost.