• Thailand

Find let din rejse til Hua Hin

Find let din rejse til Phuket, Krabi og Khao Lak

Vores rejsemål i Thailand

Bangkok

Spændende og kontrastfyldt storby
Find din rejse her >

Hua Hin

Kongefamiliens foretrukne rejsemål.
Find din rejse her >

Khao Lak

Ro, autenticitet og lækre strande.
Find din rejse her >

 

Krabi/Ao Nang

Spektakulære klippeformationer.
Find din rejse her >

Phuket

Skønne strande og krystalklart vand.
Find din rejse her >

 

Koh Yao Noi

Ubeskrivelig paradis-ø.
Find din rejse her >

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Thailand.
Se billeder og video her >

 

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Thailand.
Se vores hoteller her >

Find rejse til Thailand

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille:


Pakkerejse med rutefly

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Tryghedspakken
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Kategorier

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27

Hoteller i Thailand

Om Thailand

Om Thailand

Thailand – ”Smilets land” byder jer velkommen til alle muligheder

Thailand er et skønt og afslappende rejsemål, vi vender tilbage til år efter år. Når vinteren raser i Danmark, lokker Thailand med skønne sandstrande og krystalklart badevand. Hertil kommer alverdens eksotiske oplevelsesmuligheder som en tur i tuk-tuk gennem Bangkoks farvestrålende gader, bambusrafting, besøg ved templer med smukke Buddha-statuer omgivet af legesyge abekatte og smukke farverige flodmarkeder.

I Thailand oplever du flere af verdens fineste golfbaner og får nogle af verdens bedste dyk med hjem i kufferten. Dertil kommer billig shopping på farvestrålende markeder med alt fra lækre tasker, smukke tørklæder, billig elektronik til alverdens nips. Eller hvad med et sæt skræddersyet tøj til virkelig attraktive priser?

Bravo Tours har lang erfaring med Thailand, og vi har nøje udvalgt vores destinationer, hoteller og udflugter. Thailand ligger 15 grader nord for Ækvator og tilbyder et lækkert tropisk klima med temperaturer mellem 24 og 38 grader.

Meditation er en stor del af den buddhistiske religion, og vil du have fred og ro til at samle tankerne giver Thailand plads hertil. Bliv forkælet med en oplivende spabehandling. Hvem drømmer ikke om en afslappende rygmassage i strandkanten til lyden af palmernes susen og bølgernes brusen efter en lang, kold vintertid i Danmark? Her lader du for alvor dine batterier op igen i solens nærende stråler.

Ta' med en tur i junglen, besøg de pragtfulde, drømmelignende golfbaner eller tag på dykkerture til farvestrålende dybder, der byder på alt fra små, søde Nemofisk til havskildpadder, hajer og kæmpestore rokker. Naturen er i det hele taget fuldstændig bjergtagende i Thailand med smukke vandfald, frodige bjerge, barske klipper og gyldne drømmestrande. Thailand venter på dig igen og igen. Har du først været her, vender du med stor sandsynlighed tilbage.

Fakta
Thailand ligger i Sydøstasien, og er et land på størrelse med Spanien. 65 millioner indbyggere står klar med åbne arme. Knap 95 % af thaierne er buddhister, en religion med meget varme, tolerance, næstekærlighed og gæstfrihed. Thailand er derfor et rejsemål, hvor alle uanset køn, alder og status føler sig velkomne.

Thailand er et konstitutionelt monarki med en meget værdsat kongefamilie i spidsen. Thaierne forguder deres kongefamilie og opfører mange smukke ceremonier, paladser og monumenter til deres ære. Demokrati er udbredt, og folket vælger selv deres politiske leder.

Bravo Tours tilbyder
Hos Bravo Tours tilbyder vi mange forskellige rejseformer i Thailand. Du kan vælge badeferie, rundrejser med dansktalende rejseleder eller private rundrejser med familien eller en lille gruppe.

Vælger du en badeferie i Thailand, bestemmer du selv din flyrejse og rejselængde. Transfer til og fra hotellet kan tilkøbes på alle vores hoteller. Vi tilbyder badeferie i Phuket, Khao Lak, Krabi, Koh Ya Noi og Hua Hin. I Hua Hin bor også vores dansktalende rejseledere. Du kan også besøge en af verdens mest berømte storbyer, Bangkok

Vælger du en rundrejse med dansktalende rejseleder, bliver du mødt af vores dansktalende rejseledere allerede i lufthavnen. Vi rejser på rundrejse som gruppe på bestemte datoer og følges ad fra start til slut. Vi tilbyder rundrejser for enhver smag, men én ting er sikkert – de indeholder allesammen spændende kultur, forunderlig natur og skønne strande. Du kan se vores udvalg her på siden.

Private rundrejser er for dig, der ønsker at rejse på egen hånd eller en mindre gruppe, hvor vi har bestilt alt til dig på forhånd, så du bare kan have fokus på ren afslapning og oplevelser. Du bestemmer selv, hvornår du ønsker rejsen, men rejselængden er fastsat og fuld af mindeværdige eventyr. Du finder vores udvalg her på siden.

Alle vore rundrejser er altid inklusive transfer mellem lufthavne og hoteller.

Tidsforskel
+ 6 timer om vinteren i forhold til Danmark

Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder fra hjemrejsedatoen fra Thailand. Er opholdet under 30 dage, kræves der ikke visum. I flyet udleveres et ind- og afrejsekort, som I udfylder og afleverer i paskontrollen.

Valuta
Valutaen i Thailand hedder Thailandske Bath (THB). De fleste hoteller, butikker og restauranter accepterer også internationale kreditkort.

Prisniveau
Thailand er kendt for deres gode madoplevelser, og udvalget er stort. Du finder alt fra store internationale restauranter, til burgerkæder og små gadekøkkener. Prisniveauet er yderst rimeligt.

Forandrede strande
De thailandske myndigheder har fjernet alle former for ulovlig kommerciel virksomhed fra strandene bl.a. liggestolsudlejning og strandcaféer. Det betyder, at vores rejsemålsbilleder og film kan give et fejlagtigt indtryk, idet de stammer fra dengang, strandfaciliteterne stadig fandtes. Strandene er naturligvis lige dejlige, men serviceudbuddet kan altså være mindre, end billeder og film skildrer.

Transport
Der kører både tuk-tuk’er mellem flere områder samt lokalbusser. Det er billigt, sikkert og nemt at komme rundt i Thailand

Elektricitet
I Thailand benytter de ofte fladbenede stik med 220 v, men de fleste hoteller har dog stik til europæiske stik også. Alternativt kan omformer købes i supermarkeder og kiosker.

Depositum på hotellet
Mange badeferiehoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering på ca. 500-1.000 dkk, når du checker ind. Du kan betale med kort eller kontanter. Bruger du betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med, at du tjekker ud, hvis alt er som det skal være.

Velkommen til Thailand med Bravo Tours

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Thailand Se på kort

Hovedstad: Bangkok Valuta: Baht Tidsforskel: +6 timer Sprog: Thai Befolkningstal: Ca. 67,9 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
33° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
33° juli
33° august
32° september
32° oktober
32° november
31° december
Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet