Phuket – Fantastisk badeferie med dykning og afslapning!
Thailand er evigt populært – og Phuket er ingen undtagelse. De fleste forbinder måske Phuket med fest og farver, men det er synd, for Phuket er meget mere end det – nemlig afslapning, smukke strande, eksotisk dyreliv, regnskov, billig shopping og rigtig god mad. Alt sammen i en rigtig behagelig stemning.
Hos Bravo Tours er vi stolte og glade over at have Phuket tilbage på programmet. Vi har håndplukket en række gode hoteller, hvor vi er sikre på, at I får en god ferieoplevelse! For der er mange turister, der hvert år gæster Phuket, og derfor er det særlig vigtig, at man bor på et udvalgt hotel, hvor faciliteter og stemning stemmer overens med egne ønsker!
Masser af oplevelser
Ferieparadiset Phuket er Thailands største ø omgivet af Andamanerhavet. Her finder I skønne strande, livlig stemning og ikke mindst masser af oplevelser. I bor tæt på både frodig regnskov, flotte kokosplantager og eksotiske rismarker. Er I mere til aktiviteter, så er der også rig mulighed for både vandreture, bambusrafting og alle former for vandsport. I finder også verdensklasse dykning – og har du ikke oplevet havets eventyrligheder endnu, er Phuket stedet for et dykkercertifikat. Har du allerede overgivet dit hjerte til livet under vandet, må du ikke misse dykkerture til de nærliggende øer, Phi Phi og Similian. Sidstnævnte er kendt for at være et af verdens ti bedste dykkersteder.
Ren afslapning
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Phuket også er perfekt, hvis I bare søger ren afslapning. De dejlige sandstrande og det krystalklare vand indbyder til perfekte feriedage. Lad jer også forkæle med diverse spabehandlinger, og lad thai-massagen vække din vinterkolde krop til live igen.
Koh Yao Noi - den perfekte kombination
Når I flyver til Phuket, kan I også vælge at nyde ferie i Khao Lak eller ø-paradiset, Koh Yao Noi. Her har vi håndplukket to hoteller, der er helt ud over det sædvanlige. De ligger på den nordlige del af øen i sin helt egen bugt – og er ikke bare resorts, men en oplevelse i sig selv. Nyd livet på Paradise Koh Yao eller det endnu mere luksuriøse TreeHouse. I kan også kombinere ferien, så I bor fire nætter på Koh Yao Noi og nyder resten af ferien i Phuket eller Khao Lak.
Altid mulighed for dansk service
Når I rejser med Bravo Tours til Phuket er det uden dansk rejselederservice på rejsemålet. I lufthavnen møder i vores engelske lokalguide, der sørger for, at I kommer med den rigtige bus til hotellet. I får også telefonummeret til vores rejseledere i Krabi eller Hua Hin, som I altid kan kontakte 24 timer i døgnet, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp.
Få det bedste - bestil tidligt
Vi flyver med nogle af verdens bedste flyselskaber til vores oversøiske rejsemål bl.a. Thai Airways. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid.
FAKTA
Afrejse
Bravo Tours flyver til Phuket fra København med Thai Airways.
I flyver direkte til Phuket på udrejsen og via Bangkok på hjemrejsen.
Flyvetid
Ca. 10,5 time
På hjemrejsen tager det ca. 1 time at flyve fra Phuket til Bangkok.
Transfer
Transfertiden afhænger af, hvilket område i Phuket I gerne vil holde ferie i.
Tidsforskel
+ 6 timer om vinteren i forhold til Danmark
Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder fra hjemrejsedatoen fra Thailand. Er opholdet under 30 dage kræves der ikke visum. I flyet udleveres et ind- og afrejsekort, som I udfylder og afleverer i paskontrollen.
Valuta
Thailandske Bath (THB). I kan også medbringe internationale betalingskort, som de accepterer i de fleste butikker og restauranter.
Strande
Phuket er kendt for sine skønne sandstrande – læs mere under de forskellige områder om de forskellige strande.
De thailandske myndigheder har fjernet de fleste liggestole og strandbarer fra strandene. Derfor kan vores billeder give et fejlagtig indtryk, da nogle af dem er taget, da faciliteterne stadig fandtes. Strandene er naturligvis stadig lige så gode, som de ser ud!
Mad og drikke
Der er adskillige restauranter i Phuket – lige fra store restauranter til små gadekøkkener. Prisniveauet er yderst rimeligt.
Transport
Der kører både tuk-tuk’er mellem flere områder samt lokalbusser. Det er billigt at komme rundt i området.
Elektricitet
220 v. I Thailand benytter de ofte fladbenede stik, men de fleste hoteller har dog stik til europæiske stik også. Alternativt kan omformes købes i supermarkeder og kiosker.
Depositum på hotellet
Mange hoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering, når I checker ind på 500-1.000 kr. på jeres badeferie. I kan betale med kort eller kontanter. Bruger I betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med check-out, hvis alt er som det skal være.
Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet, men opholder sig i Krabi og Hua Hin. Der er derfor begrænset rejselederservice i Phuket, men I kan altid kontakte dem på servicetelefonen, hvis I har spørgsmål.