Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Krabi/Ao Nang

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Krabi.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Krabi.
Se vores hoteller her >

Om Krabi/Ao Nang

Krabi er det perfekte feriemål for dem, der søger det autentiske Thailand i et afslappende område med natur i overflod. Lange fantastiske kyststrækninger, spektakulære klippeformationer og mere end 200 spændende paradis øer med fantastiske hvide sandstrande spredt rundt i det indbydende turkise-farvede vand. Læg dertil et frodigt bagland med jungle, tætte mangroveskove, tårnhøje kalkstensklipper, huler, vandfald, templer og et eksotisk dyreliv.

Med sejlbåd eller longtail-båd når du hurtigt nogle af de mest eksotiske steder, du kan forestille dig. En af de smukkeste øer i Thailand er Phi Phi-øerne, der stikker op af havet med sine mange flotte klippeformationer og tilbyder smukke hvide sandstrande og indbegrebet af tropisk ferie. Det tager kun 40 minutter, at komme til Phi Phi-øerne med båd.

Både på de mange øer og langs kysten er der et bredt udvalg af aktiviteter for hele familien. Området indbyder til havkajak, sejlads, vandring i junglen, klatring, snorkling og dykning. Og er man interesseret i fugle, er der et rigt og spændende fugleliv at observere. Der findes også mulighed for, at tage på et Sunset Cruise, hvor man spiser dejlig thai-mad om bord på båden, mens man nyder solnedgangen.

Ao Nang er Krabi's pulserende turistcenter, men her er dog en helt afslappet atmosfære. Det er temmelig nemt, at finde rundt i Ao Nang, da næsten alt er placeret langs strandvejen. Ao Nang Stranden er ganske usædvanlig sammenlignet med de fleste sydlige thailandske strande, da der ikke er liggestole og parasoler her. Rundt i Ao Nang finder du masser af restauranter og barer, samt et væld af mindre butikker og skræddere. Det er også ved Ao Nang stranden, at de mange longtail-både ligger til, for at sejle til de omkring liggende øer, blandt andet Phi Phi.

Railay Stranden ligger meget tæt ved Ao Nang og er en af Thailands mest eftertragtede strandområder. Denne strand kan du besøge, eller du kan vælge, at bo der på et af Bravo Tours’ mange hoteller. Ved Railay vil du opleve den uspolerede natur. På den lille halvø kan man opleve fire forskellige og fabelagtige hvide sandstrande, med kæmpe kalkstensklipper, der står i imponerende formationer. Blandt klipperne kan man finde en lille lagune, grotter og smukke udsigtsposter.

Selve Krabi by er, som et knudepunkt for provinsen, ikke kun afhængig at turisme. Det afspejler sig i en by, der er meget charmerende og afslappet og giver gæster en ægte oplevelse af Thailand og deres gæstfrihed.

Transfer
Transfer til/fra hotellet er et muligt tilkøb, så I selv har friheden til at vælge.

Flyrejse
Bravo Tours flyver med nogle af verdens bedste flyselskaber til Krabi. Du vælger selv hvem du vil flyve med og hvor lang tid du vil holde ferie i Krabi. Alle flydetaljer fremgår af din billet og denne kan ikke ændres efter din bestilling.

Depositum på hotellet
Mange hoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering på 500-1.000 kr., når I tjekker ind på jeres badeferie. I kan betale med kort eller kontanter. Bruger I betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med check-out, hvis alt er som det skal være.

Fakta om Krabi
Krabi er placeret ved Andaman Havet på det sydlige Thailands vestkyst, 66 km øst for Phuket. Sæsonen i Krabi er delt ind i to, den varme sæson og regntid. Den varme sæson og højsæsonen varer fra november til april, hvor temperaturen er mellem 30-34 grader, og der falder meget lidt regn.

Oplev Krabi/Ao Nang

Vejret

Find temperaturer og vejrudsigter for hele året til din rejse.

Se vejret her >

Oplevelser

Oplev Krabi og den smukke regnskov

Kom ud og oplev syd Thailands grønne regnskov. Bad i det turkisfarvet vand ved Emerald pool, i smukke omgivelser og kom tæt på munkenes små hytter og deres orange-gule klæder ved Tiger Cave Temple. Vi anbefaler badetøj og gode travesko på denne smukke og historiske udflugt.

Khao Sok Nationalpark og Cheow Lan Søen

På denne smukke udflugt besøges Khao Sok Nationalpark, som danner rammerne om den autentiske natur af Krabi-baglandet, hvor den smaragdfarvede Cheow Lan Sø virkelig forblinder med sine smukke omgivelser. Når du kommer frem til nationalparken, sejler du ud på søen i de berømte longtail-både. Søen er betagende smuk, hvor den ene klippeformation efter den anden pryder landskabet. Frokost er inkluderet i turen, og bliver serveret ved en flydende bambushytte på søen, hvor der efterfølgende er tid til at slappe af i de prangende omgivelser. Tag på kajak tur, en svømmetur i det smukke vand eller blot nyd roen ved søen. Om eftermiddagen er der mulighed for at tage en kort trekking tur i junglelandskabet, inden turen går tilbage mod Krabi, efter en dag fuld af de smukkeste naturoplevelser.

Skal du med på vores rundrejse, anbefaler vi at bestille turen hjemmefra. 

Ægte thai-mad

I dag kan du lære hemmeligheden bag thailandsk mad, når der forberedes nogle af de velkendte Thailandske retter. Du lærer særligt mere om de mange krydderier og hvordan de bruges rigtigt. Det er garanti for en hyggelig, sjov og lærerig dag i det thailandske køkken. Glæd dig til at forberede thailandske retter hjemme i Danmark - forhåbentligt smager det lige så godt hjemme som ude.

Udflugten bestilles lokalt.

Phi Phi-øerne

Phi Phi-øerne er verdensberømte og af en god grund! Forestil dig de smukkeste øer, krystalklart vand og masser af eventyr – så har du Phi Phi-øerne. Du kan enten bestille afhentning fra hotellet eller bare bestille en bådtur. Du sejler på eventyr til flere smukke og fantastiske bugter og strande. Frokost kan indtages på en af de mange gode lokale restauranter og du kan naturligvis også medbringe din egen frokostpakke og drikkevarer. Vi anbefaler også at opleve det smukke sceneri under havets overflade. Du kan leje eller medbringe dit eget snorkeludstyr. Der er naturligvis også mulighed for solbadning og svømning. Der er ingen tvivl om, at Phi Phi-øerne er en fantastisk oplevelse og vejen dertil er eventyrlig smuk.

Udflugten bestilles lokalt.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find din rejse til Krabi/Ao Nang

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7