Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Hoteller med spa & wellness

Hoteller med spa & wellness

Den ultimative afslapningsferie på et hotel med spa byder på mere end vidunderlige dage i liggestolen ved poolens lyseblå vand eller varme dage på stranden, hvor solen bruner huden, mens batterierne lades op og blikket drages af de smukke omgivelser.

Det luksuriøse i at tage en tur i spa og få forkælet alle sanser med skønne oplevelser i form af wellnessbehandlinger sætter for mange prikken over i’et, når rejsen går sydpå. Og det er da også fantastisk blot at skulle koncentrere sig om at være til, mens man bliver nusset om og forkælet.


Mange forskellige hoteller med spa og wellness

Når I rejser med Bravo Tours har I flere forskellige muligheder for at holde ferie på et hotel med spa og wellness.

Her er både hoteller med wellness som det centrale omdrejningspunkt for hele ferien og hoteller med tilhørende spa- og wellnesafdeling, hvor I som gæster kan tage en velfortjent stund med afslapning efter en dag med sightseeing eller få en velgørende ansigtsbehandling eller massage.

I finder også familiehoteller, hvor de voksne på skift kan nyde livet i de luksuriøse omgivelser, mens børnene leger i poolen. I forbindelse med mange hotellers wellnessområde findes også et fitnesscenter, hvor I inden behandlingen eller opholdet i hotellets spa kan få jer rørt, hvis I har lyst til det.

På den måde kan I kombinere jeres ferie, så den passer til præcis jeres feriedrømme. Uanset om de går i retning af en luksusferie med total afslapning, en ferie med oplevelser eller en tur sydpå med hele familien, med mulighed for at få lidt alenetid i løbet af opholdet..


Wellnessferie under varme himmelstrøg

Vores hoteller med spa og wellness befinder sig på nogle af vores i forvejen mest populære feriedestinationer i hele verden. I kan derfor opnå den ultimative forkælelse, uanset hvor I drømmer om at rejse hen – og samtidig være sikre på, at I har nogle vidunderlige feriedage foran jer, fyldt med alt det gode i livet.

Der er mulighed for at flyve på wellnessferie fra både Billund og København afhængigt af destinationen og I kan derfor komme ned til sol, spa og wellness fra den lufthavn, der passer jer bedst. Nogle af vores destinationer kan også nås via Aalborg eller Midtjyllands Lufthavn i Karup.

Gå derfor på opdagelse blandt alle, og find et hotel med spa & wellness her på siden, find jeres næste solrejse og sæt gang i forventningens glæde. Vi glæder os til at sende jer afsted på jeres drømmeferie.

Cerro Mar Garden & Spa

ALGARVE
Hotel med central beliggenhed og wellness-afdeling.
Se hotellet her >

Hotel Pedras do Mar Resort & Spa

AZORERNE
Nyt førsteklasses hotel med fantastisk udsigt og et væld af faciliteter.
Se hotellet her >

Del denne side via E-mail