Hvorfor skal man booke en rejse til Rhodos?
Det er ikke uden grund, Rhodos er et af Europas mest populære ferierejsemål. For det første er der mange solskinsdage. For det andet har Rhodos et ret fantastisk natteliv, utrolig lækker mad, gode shoppingmuligheder og ikke mindst smuk natur og spændende kultur. Book din rejse til Rhodos med Bravo Tours.
Bestil din drømmerejse til Rhodos hos os
Bravo Tours tilbyder rejser til Rhodos med mulighed for at vælge mellem et hav af forskellige populære hoteller. Det giver dig mulighed for at finde en rejse, der passer til netop dit feriebehov. Hvis du skal afsted med hele familien, så har vi rejser til familiehoteller på Rhodos. Hvis I leder efter de perfekte, hvide strande, som er gode for de små børnefødder, så kan vi især anbefale at finde en rejse på Rhodos’ østkyst. Her finder I nemlig de allermest børnevenlige sandstrande. I kan også finde flere forskellige ferier med All inclusive. Med et All inclusive-hotel behøver I slet ikke have lommepengene pakket med på ferien. Dét lyder da som en afslappet ferie, synes du ikke?
Er I mere til byferie på et dejligt hotel nær spændende seværdigheder, charmerende bygninger og udsøgt mad fra det græske køkken? Når I booker en rejse med Bravo Tours, kan I selvfølgelig også finde byhoteller på Rhodos, hvor der både er kort afstand til nogle af Rhodos bedste strande, fantastisk udsigt til byens liv, der virkelig er indbegrebet af den græske kultur.
Hvorfor rejse med Bravo Tours?
Når I rejser med Bravo Tours, så kan I roligt læne jer tilbage i flysædet, sænke paraderne på hotellet og dase hele dagen på jeres foretrukne solbænke. En rejse med os betyder nemlig en rejse i trygge hænder. Kun det allerbedste er godt nok for vores ferieglade gæster. Vi har derfor også en ganske særlig tryghedspakke, som vi er stolte af at kunne levere hver gang, I rejser med os. Det gælder selvfølgelig hvad enten I rejser til Rhodos eller et hvilket som helst andet rejsemål.
Når rejsen går til Rhodos, så er Bravo Tours med jer hele vejen. Lige fra I bestiller jeres rejse – hvad enten det er hjemme i sofaen eller inde i vores butik i Herning – til I står i lufthavnen, er på hotellet i Rhodos og selvfølgelig også, når I lander i Danmark igen.
Hvis I har bestilt en charterferie med dansktalende rejselederservice, så møder I allerede vores dansktalende guides i lufthavnen. Og hvis I har bestilt transfer til jeres hotel eller resort, så sørger vi selvfølgelig også for, at I kommer trygt frem hertil. I løbet af ferien kan I kontakte jeres rejseleder på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller og også tage med dem på udflugt. Det er med andre ord altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.
Bravo Tours tilbyder også fleksible pakkerejser. Her er det uden dansktalende rejselederservice og med mulighed for både at til- og fravælge transfer. Denne ferie er selvfølgelig fortsat med fly, hotel og pakkerejsegaranti. I kan altid se, når I booker en rejse, om I bestiller en charter- eller fleksibelpakkerejse.
Rhodos: En fantastisk ferieø
Det er ikke svært at forstå, hvorfor tusindvis af danskere hvert år vælger at rejse til øen Rhodos. Mange kommer endda igen og igen. Øen er nemlig både kendt for sin ualmindelige gæstfrihed, skønne strande, et dejlige byliv og ikke mindst mange seværdigheder. Hvis I gerne vil vide lidt mere om de forskellige byer, og alle de mange fantastiske steder og seværdigheder, I kan besøge, når I tager på ferie til Rhodos, så har vi samlet en oversigt til jer herunder:
Om Rhodos
Den græske ø, Rhodos, ligger cirka 500 kilometer fra den græske havneby Piræus. Det er en af de større græske øer med et areal på 1.400 km². Rhodos ligger i øgruppen Dodekaneserne. Rhodos by er kendt for Kolossen på Rhodos, der lå ved Mandraki-havnen. I 1480 blev Rhodos erobret af osmannerne, som forårsagede store ødelæggelser på øen.
Skønne seværdigheder i Rhodos
Rhodos er en fantastisk sammenblanding af nyt og gammelt. Her finder I gode strande, restauranter og byliv side om side med historiske seværdigheder, smukke middelalderborge og dybe voldgrave omkring den gamle bydel. En bydel, der virkelig charmerer mange med sine brostensbelagte gader og græske atmosfære. Samtidig har øen et væld af spændende oplevelser, som I kan opleve på jeres ferie.
Ja, Rhodos by har virkelig meget at byde på. For kulturelskerne er der havnen med de antikke vindmøller og den antikke bydel, hvor I inden for bymuren kan se de mange historiske monumenter og seværdigheder, der afspejler Rhodos’ omtumlede tilværelse. Her er også fine, gyldne strande, som lokker med krystalklart vand og så, ikke mindst, byens intense puls og atmosfære med gode restauranter, shopping og livligt natteliv.
Faliraki
Faliraki, som ligger på østkysten, cirka 14 kilometer syd fra Rhodos by, er en af de mest populære feriebyer på Rhodos. Faliraki er fantastisk for børnefamilier Og især dem, der elsker vand. I Faliraki ligger nemlig Rhodos’ største vandland, der har mere end 30 forskellige vandforlystelser. Så der er helt klart noget for familiens vandhunde. Tager I til stranden her, så kan I også glæde jer til en meget indbydende én af slagsen, som er lavvandet. Her kan altså tilbringes mange gode, trygge og underholdende timer ved havet. Et sikkert feriehit!
Ialyssos og Ixia
Ialyssos og den lidt mindre ferieby Ixia ligger side om side på Ialyssos-kysten. Her finder du alt, hvad du behøver for at holde en herlig sol- og badeferie. Nyd livet på de dejlige strande og besøg de glimrende spisesteder. Er du mere til action og lidt motion? De særlige vindforhold ved stranden gør, at den er helt ideel til windsurfing. Og så kan området altså også bryste sig med Rhodos’ flotteste solnedgang.
Lindos: den hvide by
Lindos er til dig, der gerne vil nyde livet i hyggelige, rolige og smukke omgivelser. De hvidkalkede huse, lyseblå tage og den charmerende stemning er med til at skabe en helt unik ferie. Samtidig finder du dejlige strande, snoede gader og et hyggeligt lokalliv kombineret med en af Rhodos stoltheder: Lindos Akropolis. Det perfekte feriested til par.
Vejret på Rhodos
På Rhodos er der et mildt middelhavsklima med tæt ved 300 solskinsdage om året. I sommermånederne er gennemsnitstemperaturen om dagen 28°C, nattemperaturen ligger på 21°C, og vandtemperaturen ligger lunt på ca. 23°C.
Lej en bil og udforsk Rhodos
Vil I gerne opleve Rhodos på egen hånd? Så kan vi klart anbefale at leje en bil og udforske Rhodos i jeres eget tempo. Lejer I bilen hjemmefra, er den klar på hotellet, når I ønsker at drage ud i det blå. Der er rigtig meget at opleve på øen. I kan for eksempel køre en tur til Lindos – den hvide by, besøge Kalitheas Springs, der er et gammelt kurbad fra tyrkernes tid på øen eller tage lidt væk fra hotellerne og feriebyerne ved kysten. Her oplever I hurtigt, at Rhodos er fuld af kontraster og masser af lokalt liv.
Værd at vide inden du rejser til Rhodos med Bravo Tours
Når rejsen går til Rhodos, er der mange ting, der skal holdes styr på. Men frygt ej. Bravo Tours giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er vigtigt at vide om Rhodos, og som kan have betydning for din rejse.
Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Rhodos på cirka fire timer fra:
● Billund
● København
Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til det første hotelstop. Vær opmærksom på, at hvis trafikken er tæt, eller transferbussen skal til flere ferieområder, så kan transferen tage længere tid.
● Rhodos by: 25 minutter
● Faliraki: 30 minutter
● Ixia og Ialyssos: 20 minutter
● Lindos: 1 time
Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.
Valuta
Euro.
Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.
Miljøafgift
Fra 1. januar 2018 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-ind eller check-ud. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 1,5-10 euro pr. værelse pr. nat.
Strande
Rhodos har både masser af perfekte, lavvandede, brede familievenlige badestrande, mere vindfyldte strande med fantastiske forhold til windsurfere og også nogle spændende områder, der byder på sublime dykkerforhold. På øens vestlige side er strandene med små rullesten, mens øens østlige har fine sandstrande.
Mad og drikke
På Rhodos finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger hele vejen langs kysten, i ferieområderne og i den gamle og nye bydel i Rhodos by. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser på Rhodos.
Transport
Det er let at komme rundt på Rhodos både med offentlig transport og taxa. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.
Billeje
I kan både leje en bil inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.
Sport og aktiviteter
Der er utallige sports- og aktivitetsmuligheder på Rhodos. Prøv for eksempel ridning, go-cart, bowling og minigolf. Det er også muligt at leje cykler og opleve øens smukke natur.