Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Kolymbia

Om Kolymbia

Om Kolymbia

Kolymbia – midt mellem grønne bjerge, olivenlunde og glitrende hav

I Kolymbia kan du nyde ferien mellem det glitrende, blå hav og de grønne bjerge, og ikke langt fra smukke olivenlunde. Midt i denne græske oase finder du nemlig den hyggelige, græske ferieby direkte ud til Afandou-bugten på Rhodos’ østlige kyst. Ferieområdet byder på tre strande, hvorfra du kan springe i bølgerne til feriens dukkerter. Hovedstranden er en blanding af sand og grus. Du kan også sole dig under den græske sol, eller du kan fornøje dig med de forskellige typer vandsport, der tilbydes. Tag fx en tur på vandski, jetski, vandcykel eller i kano.

Et hyggeligt centrum klædt i eukalyptus-træer
Rhodos har masser af skønne feriebyer, du kan tilbringe din ferie i. Men blandt de yndigste er Kolymbia. Byen er kendt for sin langstrakte, eukalyptus-klædte allé, der skærer sig igennem byen. Langs den grønne allé kan du ose i butikker, hvor du kan købe alt fra den lokale olivenolie til strandaccessories som badetøj og solhatte. Når sulten melder sin ankomst, kan du besøge en af byens restauranter eller caféer. Og når mørket falder på, kan du opleve den hyggelige stemning af det summende leben på byens caféer i de lune, græske nætter. Centrum er ikke stort, men her er alt, hvad du skal bruge til en hyggelig og afslappende ferie.

Udforsk mere af Rhodos
Vil du opleve mere af solskinsøen Rhodos end blot Kolymbia, så bor du rigtig godt her. Kolymbia ligger nemlig midt mellem Rhodos by og Lindos. I Rhodos by kan du opleve den gamle bydel eller tage på opdagelse blandt de mange seværdigheder, butikker, restauranter og underholdningsmuligheder. Og i Lindos’ pittoreske gader, oplever du, hvorfor de mange hvidkalkede huse har givet byen sit tilnavn ”den hvide by”. Besøg endelig også Lindos Akropolis, der er en af Rhodos’ stoltheder. Skal feriedagene spædes op med endnu flere oplevelser, kan du også besøge byerne Afandou og Archangelos. Og skal dit vandhundegen tilfredsstilles med flere strande end Kolymbias strande, kan du sætte kurs mod Agathi-stranden eller tage en kort bådtur til Tsambika-stranden.

Transfer
Det tager ca. 35 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Kolymbia. 

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail