Enter Air

Enter Air - https://www.enterair.pl/en
Enter Air er et polsk flyselskab stiftet i 2009, med hovedkontor i Warszawa, Polen. Flåden består af 24 Boeing 737-800 og 2 Boeing 737-8, hvor vi primært benytter os af Boeing 737-800.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
Du rejser med den billet, du modtager fra Bravo Tours med et 8-cifret billetnummer.

Kan jeg tilkøbe mad ombord?
Nej, det er er dog muligt at tilkøbe snacks og drikkevarer på vores flyvninger med Enter Air. Vær opmærksom på at der kan være begrænset udvalg og mængde.

Kan jeg tilkøbe seating ombord?
På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at tilkøbe seating ombord.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 5 kg. Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 20 cm.

Alle passagerer over 2 år kan tilkøbe et stk. indchecket bagage á 20 kg. Du kan altid se på din billet, om du har tilkøbt bagage.

Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Kan jeg tilkøbe ekstra bagage?
Nej, det er desværre ikke muligt at tilkøbe ekstra bagage.

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Kontakt Bravo Tours på 70 10 10 77 såfremt du ønsker at medbringe sportsudstyr. Så undersøger vi muligheder og pris for dig. 

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en speciel forespørgsel og fx ønsker at medbringe udstyr eller speciel medicin?
Kontakt os på telefon 70 10 10 77 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Jeg er gravid, må jeg flyve med Enter Air?
Du kan flyve med Enter Air frem til graviditetsuge 32, forudsat at du medbringer en lægeerklæring eller udtalelse fra en jordemoder, der tidligst har undersøgt dig 72 timer inden afrejse, og som bekræfter, at din tilstand tillader dig at flyve. Læs mere på Enter Airs hjemmeside

Kan jeg bestille taxfree til min rejse?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.

Check-in
Når du flyver med Enter Air, checker du ind i lufthavnen inden afrejse. Det er desværre ikke muligt at checke ind hjemmefra.

Tilbage til flyselskaber >>

Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Del denne side via E-mail