Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

DAT - Danish Air Transport

DAT - Danish Air Transport - www.dat.dk

Danish Air Transport, også kaldet DAT, er et dansk flyselskab grundlagt i 1989 med både faste ruteflyvninger, charterflyvninger og fragtopgaver.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
Du rejser med den billet, du modtager fra os med et 8-cifret billetnummer.

Kan jeg tilkøbe mad ombord på flyet?
Ja, på alle vores flyvninger med DAT er det muligt at tilkøbe mad ombord. Dette kan gøres ved bestilling af rejsen eller senest tre dage før afrejse.

Kan jeg tilkøbe seating ombord på flyet?
Ja, du kan tilkøbe den plads, du drømmer om via linket: https://secure.paxport.net/shop/bravotours

Betaling ombord
Grundet corona modtager DAT ikke kontanter ombord. Du kan betale med forskellige kreditkort.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 5 kg. Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm.

Alle passagerer over 2 år kan tilkøbe et stk. indchecket bagage á 20 kg. Du kan altid se på din billet, om du har tilkøbt bagage.

Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.

Skulle du oprindeligt have fløjet med Great Dane, men er flyttet til en flyvning med DAT, er det nu muligt at medbringe 20 kg pr. kuffert i stedet for de oprindelig 15 kg. Dette vil ikke blive opdateret på din billet.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Kan jeg tilkøbe mere bagagevægt?
Ja, det er muligt at tilkøbe ekstra bagagevægt via linket: https://secure.paxport.net/shop/bravotours

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Du kan tilkøbe indchecket golfbag og andet sportsudstyr. En golfbag må maksimalt veje 15 kg og skal være soft shell. Du kan også tilkøbe plads til en cykel. Dette skal dog bestilles via telefon 70101077.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en særlig forespørgsel om fx at medbringe udstyr eller speciel medicin?
Kontakt os på telefon 70101077 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Jeg er gravid. Må jeg flyve med DAT?
Frem til graviditetsuge 34 kan du som udgangspunkt flyve med DAT uden yderligere oplysninger. Læs mere på DAT’s hjemmeside: https://dat.dk/faq/charter/bravo-tours/ma-jeg-flyve-som-gravid

Kan jeg bestille taxfree-varer til min rejse?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.

Check-in
Når du flyver med DAT, checker du ind i lufthavnen inden afrejse. Det er desværre ikke muligt at checke ind hjemmefra.

Mundbind ombord
Fra d. 11. marts 2022 er det ikke længere påkrævet at bære mundbind ombord på DATs fly.

Tilbage til flyselskaber >>

Del denne side via E-mail