Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Jandía

Om Jandía, Fuerteventura

Om Jandía, Fuerteventura

Jandía – øens måske bedste strande

På Fuerteventuras solrige sydkyst ligger Jandía med øens måske bedste strande. De hvide sandstrande strækker sig over mere end 30 kilometer, og her er mange restauranter og caféer. Langs kysten nord for Morro Jable findes der masser af byliv og gode muligheder for shopping.

Caribiske strande
Jandías hovedattraktion er uden tvivl de fantastiske strande. Sandet er kridhvidt og vandet turkisblåt – lige præcis, som vi går og drømmer om. Langs feriebyen strækker sig en fire kilometer strandpromenade, der går ud til fiskerlejet Morre Jable – absolut et besøg værd.

Gode hoteller og hyggelig atmosfære
I Bravo Tours har vi udvalgt flere hoteller til jer, der vil nyde jeres næste ferie på Fuerteventura. Hotelstandarden på Fuerteventura er høj, og I kan derfor glæde jer til god service og gode hoteller. Her er gode restauranter og små butikker – og atmosfæren er altid hyggelig.

Oplev Fuerteventura
Der er meget at opleve på Fuerteventura. Øen er kendt for sin flotte natur, som bedst opleves i vandresko. I kan naturligvis også leje en mountainbike eller en bil. Drej væk fra sydkysten og kom helt tæt på det ægte og autentiske Fuerteventura. I en bil bestemmer I selv tempoet for jeres oplevelser – kør fx til den traditionelle fiskerby Ajuy eller øens gamle hovedstad Betancuria.

Golf på Fuerteventura
I kan let kombinere Fuerteventura med nogle gode feriedage på golfbanerne. Øen har tre rigtige gode baner med udfordringer til en hver. I Caleta de Fueste ligger to af øens baner, der er meget forskellige. Hvis I bestiller starttider hjemmefra, får I de bedste tider.

Transfer
Det tager ca. 1,15 time at køre fra lufthavnen til det første hotel i Jandía.

Oplevelser

Det bedste af Fuerteventura - Fra Jandia & Morro Jable

Med dansktalende rejseleder
Fuerteventura er en fantastisk ø, der har så meget at byde på, som måske ikke ses ved første øjekast. Fra syd til nord og øst til vest gemmer sig mange små, unikke perler og en unik natur, som er ualmindeligt beundringsværdig! Øen, der er ca. tre gange så stor som Bornholm, gemmer på mange oplevelser for alle sanserne. På vores ørundtur vil du føle alle dine sanser komme i brug, i takt med at vi kaster os ud i dagens oplevelsesprogram, hvor der vil være noget for alle.

Dagen begynder med at forlade Jandia-halvøen og dens kyst for at tage os op i højderne på Fuerteventuras bjergede vestkyst. Dagens første stop er den lille fiskerby Ajuy, hvor du sammen med din rejseleder kan gå ned i grotterne og se, hvordan vandet slår ind mod klipperne. Et smukt syn som du ikke vil glemme. Efterfølgende gør vi stop ved det smukkeste udsigtspunkt, hvorfra en 360 graders panoramaudsigt og vind i håret venter os. På de klareste dage kan man endda spotte Gran Canaria i horisonten!

Turen fortsætter videre igennem bjergenes sving med smukke og unikke udsigter undervejs, til vi rammer den hyggeligste og tidligere hovedby Betancuria. Her er der mulighed for, på egen hånd, at gå rundt og se på den smukke kanariske arkitektur og besøge de små hyggelige souvenirshops på den lille gade. Der er desuden mulighed for at prøve den lokale kaffe Barraquito, som er meget populær på øen.

Derefter kører vi videre til Valle de Santa Inés, hvor vi skal nyde en lækker kanarisk frokost og drikke noget vin i hinandens gode selskab. Når maven er fuld, sættes kursen mod møllemuseet, hvor du vil få indblik i Fuerteventuras brug af møllerne samt lære at se forskellen på en kvindelig og mandlig mølle.

Afslutningsvis bevæger vi os sydpå, hvor vi rammer dagens sidste stop på plantagen Finca Canarias Aloe Vera ved Gran Tarajal. Her finder vi svar på, hvor unik aloe vera planten er - en plante som trives perfekt i Fuerteventuras tørre klima. Planten kan bruges til alt fra bodyscrub til aloe Vera drik, og vi vil gennemgå hele processen fra dyrkning af planten, til den bliver et produkt på hylderne. Efterfølgende er der mulighed for at købe nogle aloe vera produkter med hjem til hotellet, som vi kører tilbage til efter en lang og begivenheds dag.

Vejledende pris:
Voksne kr. 440
Børn kr. 335

Frokost er inkluderet

Område: Turen kører kun fra Morro Jable, Princess-hotellerne og Costa Calma

Varighed: Turen varer ca. 9 timer fra 8.30-17.30 inkl. opsamling og aflevering ved hotellerne.

OBS: Kaffe i Betancuria er ikke inkluderet i prisen. Ved frokost serveres der vand og vin til voksne og en sød drink til børnene. Turen er ikke for gangbesværede.

Som udgangspunkt kører udflugten onsdag. Udflugtsdagen er vejledende. Den endelige dag, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Det bedste af Fuerteventura - Fra Caleta de fuste

Med dansktalende rejseleder
Fuerteventura har så meget at byde på! Hele vejen fra nord til syd og fra øst til vest er der forskellige små unikke perler og den smukkeste natur. Øen der er ca. 3 gange så stor som Bornholm, indeholder en verden af og dem vil vi gerne præsentere på vores Ø-rundtur.

Vi starter dagen med et besøg på Museo del Queso i Antigua, som er et museum om Majorero gedeosten, en specialitet som Fuerteventura producerer meget af. Her vil man komme igennem den historiske udvikling af Fuerteventura, og hvor vi bliver klogere på hele processen af, hvordan gedeosten produceres. Det er også muligt at smage på osten sammen med en lækker honningrom. Der er desuden en lille botanisk have med imponerende store kaktusser, som er nogle af de største på øen.

Efterfølgende kører vi op i Fuerteventuras bjerge, hvor vi kommer til den gamle, og yderst skønne, hovedby Betancuria. Her vil vi opleve den ekstreme udvikling som Fuerteventura har været igennem fra regnsæson til tørkesæson, altså hvordan hele landskabet har ændret sig fra frodigt til goldt. Derefter er der tid på egen hånd, til at udforske den lille hyggelige by med smuk kanarisk arkitektur.

På køreturen mod næste stop vil vi holde ved det smukkeste udsigtspunkt, hvorfra en 360 graders panorama udsigt og vind i håret venter os. På de klareste dage kan man endda spotte Gran Canaria i horisonten!

Derefter kører vi videre til Pajara, hvor vi skal nyde en lækker kanarisk frokost og drikke noget vin i hinandens gode selskab. En frokost som byder på en masse forskellige retter fra de kanariske køkken. Når maven er fuld, sættes kursen atter mod Ajuy som er en lille fiskeriby, der er kendt for deres sorte sandstrande, klipper og naturlige formede huler.

Afslutningsvis kører vi en tur igennem bjergkæden på vestkysten med de smukkeste udsigter over øen, inden vi lander i udkanten af Gran Tarajal på Finca Canarias Aloe Vera farm. Her bliver Fuerteventuras stolthed og unikke plante præsenteret. Vi bliver taget igennem hele processen fra planten bliver plantet, blomstring og til sidst hvor de udnytter de ressourcer som planten skaber. Her er der desuden mulighed for at købe en lækker souvenir med hjem til hotellerne, som vi sætter kursen mod igen bagefter.


Vejledende pris:
Voksne kr. 600
Børn kr. 450

Frokost er inkluderet.

Heldagsudflugt fra ca. 8.15 - 18.45.

OBS: Kaffe i Pajara er ikke inkluderet i prisen. Ved frokost serveres der vand og vin til voksne og en sød drink til børnene. Turen er ikke for gangbesværede. Ørundturen køres fra Caleta de fuste

Som udgangspunkt kører udflugten torsdag. Udflugtsdagen er vejledende. Den endelige dag, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Oasis Park
Oasis Park - heldagsudflugt

Parken byder på intet mindre end 3.000 forskellige dyr samt 6.800 forskellige planter. I løbet af besøget kan du gå på opdagelse i parken. Tag blandt andet en tur hen til de søde søløver og oplev deres mange forskellige træk og skønne personligheder. Hvis der skal mere fart over feltet, skal du besøge de store rovfugle. Her flyver ørne, falke og ugler rundt og viser deres hurtighed, når fanger byttet. Der er også mulighed for at få indblik i krybdyrenes verden. Dyrepasserne finder forskellige krybdyr og giver de besøgende muligheden for at komme helt tæt på. Alt dette er inkluderet i entréprisen, ved indgangen kan du se, hvornår dyrepasserne er ved dyrene.

Oasis Park byder på oplevelser for hele familien! Ved køb af indgangsbillet til Oasis Park hos din rejseleder, har du mulighed for at få rabat på Restaurant Patio Majorero i parken. Du kan få mere information hos din rejseleder.

OBS: Transport med bus fra forskellige opsamlingssteder samt udvalgte fremvisninger er inkluderet i prisen. Denne oplevelse kan bookes til alle ugens dage og er uden en dansktalende rejseleder.

Vejledende pris:
Voksne kr. 295
Børn kr. 185

Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag, onsdag og torsdag. Udflugtsdagene er vejledende. De endelige dage, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Magic Select – på egen hånd

Ombord på Fuerteventuras største, sejlende katamaran Magic Select nyder vi en fantastisk dag ude på Atlanterhavet. Vi sejler ned langs den imponerende, vulkanskabte kystlinje på den sydlige del af øen. Undervejs kaster vi anker ved en idyllisk bugt, hvor der er mulighed for både at svømme, snorkle og fiske. På båden serveres der grillet kylling, ris, salat, brød og en drikkevarer er inkluderet. Turen foregår mandag, tirsdag og fredag og afgår fra havnen kl. 10.00 og er tilbage i Morro Jable kl. 14:00.

OBS: Der tilbydes transport til og fra katamaranen fra områderne Costa Calma, Esquinzo samt Jandía. Bor man i et andet område end de nævnte, er transporten til/fra katamaranen for egen regning.

Vejledende pris:
Voksne kr. 515 
Børn kr. 290 

Som udgangspunkt kører udflugten mandag og onsdag. Udflugtsdagene er vejledende. De endelige dage, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail