I henhold til de internationale hotelregler skal et værelse forlades senest kl. 12.00 på afrejsedagen, også selv om afrejsen først er ud på aftenen/natten. Ved ankomst kan man tidligst forvente værelset klart kl. 15.00. Ved sene afrejser bestræber hotellerne sig på at stille et rum til rådighed til bagagen, og i nogle tilfælde kan det lade sig gøre - mod betaling - at beholde værelset længere end til kl. 12.00. Dette kan dog ikke garanteres forud for afrejsen, og skal aftales og afregnes direkte med hotellet.