Hotelregler og bestemmelser

Hotelregler og bestemmelser

Hoteller og lejlighedskomplekser har ofte egne regler - blandt andre hvilke ting, der må opbevares i minibaren, om der må medbringes indkøbte drikkevarer til hotellets område, om hvornår poolen må benyttes etc. Bravo Tours har ingen indflydelse på disse regler, men har bedt hotellerne gøre reglerne synlige for vores gæsterne. Bravo Tours har ikke indflydelse på eventuelle gebyrer, depositum, vekselkurser og lignende, som hotellerne opkræver.

Enkelte hoteller har minibar på værelserne. Hvorledes denne minibar må benyttes samt hvilke ting, der må opbevares i den, er suverænt hotellets beslutning.

Hvis ikke andet er anført i kataloget, opkræver hoteller/lejligheder betaling for ekstraydelser som internet/WiFi, safebox, aircondition, barneseng og andet. Denne betaling skal ske direkte til hotellet.

Det er ikke ualmindeligt, at hoteller udbeder sig kreditoplysninger ved indskrivning enten i form af tryk af kreditkort eller depositum. 

Hotelbestemmelser
Man kan opleve, at de forskellige hoteller kan have enkelte regler, som er gældende for det specifikke hotel. Bravo Tours gør i videst mulig omfang opmærksom på disse ting i hotelbeskrivelsen; men vi tager forbehold for, at der kan ske ændringer uden varsel.

F.eks. har nogle hoteller i Egypten en politik om, at muslimske par kun kan bo på hotellet, hvis de er gift.

Nogle hoteller er kun for voksne over 16 år, mens andre er for voksne over 18 år.

Enkelte hoteller tillader ikke unge mellem 18-25 år at bo på hotellet uden ledsagelse af mindst én person over 25 år.

Der kan være specielle sikkerhedshensyn. F.eks. må man ikke medtage badedyr og luftmadrasser i poolen på de spanske hoteller.

Der kan være restriktioner på vandrutsjebaner – minimum højde m.m.

En del hoteller forventer, at mænd bærer lange bukser og lukkede sko i restauranten under middagen

Fælles for alle disse ting er, at Bravo Tours ikke kan holdes ansvarlig for, hvordan de respektive hotellet vælger at håndhæve disse regler. I enkelte tilfælde kan det medføre bortvisning, hvorefter indkvartering vil ske for egen regning.

Del denne side via E-mail