Praktisk info om Indonesien

Praktisk info om Indonesien

Vigtige informationer
Bravo Tours har fornøjelsen at byde velkommen til fantastiske Indonesien. Her er en række praktiske og almene informationer -som du bedes læse - til gavn og glæde på den forestående drømmerejse..

Pas og visum
Der er krav om visum når du rejser til Indonesien. Det kan købes ved ankomst med kreditkort. Prisen er cirka 35 USD pr. person uanset alder.

Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.

Told
Ved ankomst til Bali (eller indenfor 3 dage før ankomst) skal man udfylde en elektronisk tolddeklaration. Man kan udfylde en formular pr. familie.
Se mere her: e-CD Customs Declaration Form. Vi anbefaler at man udfylder den hjemmefra, (for at undgå unødvendige udgifter til dataforbrug i udlandet) samt at man gemmer godkendelsen på telefonen/medbringer den på print.

Flyselskab
Bravo Tours benytter flyselskaberne Singapore Airlines, Qatar Airways, THAI Airways og Emirates. Informationer om flyselskaber og bagageregler findes på billetten. Flybilletter fremsendes på mail ca. to uger før afrejse.

Bagage
Der må medbringes et stk. bagage på maksimalt 30 kg og et stk. håndbagage på maksimalt 7 kg pr. person over to år. Rejses der med seperate indenrigsfly er tilladt baggage kun 20 kg. Overvægt afregnes direkte med flyselskabet. Da der højest sandsynligt skal være plads til diverse indkøb, er det en god idé ikke at medbringe for megen bagage på udrejsen. Pas, billetter, forsikringspapirer og valuta bør man have på sig under hele rejsen.
 
Kontanter og kreditkort
Vestlig valuta kan normalt veksles overalt, men vi anbefaler atveksle til rupiah (IDR) ved ankomsten. Medbring derfor enten kreditkort til at hæve valuta i lufthavnen eller medbring USDsedler,der senest er fra 2000 eller euro.Der kan også betales med de mest almindelige kreditkort på hoteller, men kontanter kan kun hæves i bankerne/automaterne. Kreditkort kan misbruges. Overlad derfor ALDRIG kreditkort til andre ved betaling - fx på restaurant uden at holde opsyn med det.
 
Vaccinationer
Kravene om vaccinationer ændres jævnligt. Bravo Tours anbefaler altid at kontakte egen læge eller vaccinationscenter i god tid før afrejse.

Drikkepenge
I Danmark har drikkepenge siden 1969 været en integreret del af regningen på hoteller og restauranter og i taxier. Sådan er det ikke i alle lande. I mange lande er drikkepenge en del af lønnen for de ansatte i turistindustrien. Det er frivilligt, om man vil give drikkepenge. På Bravo Tours’ rundrejser anbefaler rejselederen oftest et beløb, der så samles ind, og som rejselederen herefter administrerer.

Klima og pakketips
Indonesien har tropisk klima med en høj luftfugtighed, og regn forekommer året rundt. Regnperioden er fra december til marts. Maj til september er tørrere, luftfugtigheden er lavere, aftenerne lidt mere svale, bølgerne mindre og vandet klarere. Gennemsnitstemperaturen er 28 grader i oktober-december og i april. I januar-marts er den 27 grader. Luftfugtigheden er høj i regnperioden, hvilket gør, at det kan føles noget varmere. Vandtemperaturen ligger mellem 25-26 grader hele året.

Beboerne på Bali går for det meste afslappet klædt, men samtidig gør de meget for at være velklædte og for at have en pæn fremtræden. Dog er der ingen grund til at medbringe aftenkjoler og jakkesæt.
Bravo Tours’ rundrejser er forholdsvis aktive rejser. Derfor er det vigtigt, at deltagerne klæder sig praktisk og behageligt. Shorts (ikke for korte), og ærmeløse bluser kan for det meste anvendes, men i templerne og andre helligdomme må beklædningen ikke være stødende. Bermudashorts, bukser, nederdele, løse T-shirts, skjorter, sko og sandaler går an, men fx korte shorts, ærmeløse bluser, stramme T-shirts og strandsandaler er ikke velset.
Ved besøg i templer og helligdomme forlanges det, at tøjet dækker skuldre og knæ.

Godt at medbringe til Indonesien
• Foto/videoudstyr (batterier etc.)
• Kikkert
• Lommelygte
• Solbriller, solhat (kasket) og god solcreme
• Kort, rejsebøger etc.
• Mindre taske til håndbagage
• Personlige dokumenter og kopier af pas
• Kontanter (USD) og kreditkort
• Malariatabletter, myggebalsam og anden nødvendig medicin
• Badetøj, lunt tøj og pænere tøj til restaurationsbesøg
• Alle hoteller har håndklædeservice til pool og strand, så det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæder. Dog anbefaler vi på rundrejsen at man medbringer håndklæde, da der vil være stop ved forskellige badesteder.

Vi anbefaler at læse billetten grundigt igennem og kontakte os,hvis der er tvivlsspørgsmål.
 
Hjemrejse
Ved hjemrejse fra Bali/Indonesien hjælper Bravo Tours’ dansktalenderejseleder selvfølgelig med check-in i lufthavnen. Pårørende kan tjekke ankomst tidspunkt på www.cph.dk.

GOD TUR
Bravo Tours håber, du får en rigtig god og uforglemmelig oplevelse.Vi lytter gerne til ris og ros, og vi håber, du vil tage dig tid til at udfylde det spørgeskema, der udleveres på turen.

Endnu engang, tak fordi du valgte Bravo Tours og velkommentil Indonesien!

Del denne side via E-mail