Alle flyselskaber gør deres yderste for at overholde rejsetiderne, men i sjældne tilfælde kan det ske, at flyet bliver forsinket. Det kan skyldes tekniske vanskeligheder med flyet, dårligt vejr, travlhed i luftrummet eller noget helt fjerde. Sikkerheden på flyrejsen er altid førsteprioritet, og hvis der opstår problemer, vil de altid skulle løses, før flyet kommer i luften. Både vi og flyselskabet gør vores bedste for at gøre en eventuel forsinkelse så kort som mulig, men det vil aldrig være muligt at forudsige, hvor lang tid det vil tage at reparere flyet, eller hvor længe dårligt vejr kan vare. Under alle omstændigheder vil vi samt flyselskabets- og lufthavnens personale forsøge at give dig information så hurtigt som muligt.
Hvis du rejser med charterfly, vil vi i Bravo Tours informere dig via sms ved større flyforsinkelser.
Rejser du med rutefly, er det flyselskabet, som vil informere dig.
Der er forskel på, om du kan få kompensation, og hvor meget du eventuelt kan få i kompensation, afhængig af hvilken type rejse du har købt. Der differentieres nemlig mellem pakkerejser med charterfly, pakkerejser med rutefly og kun flybilletter. Nedenunder kan du se, reglerne for kompensation.
Som dansk charterbureau er Bravo Tours underlagt ”Lov om Pakkerejser”. Derfor følger vi de udstukne retningslinjer om kompensation for pakkerejser ved flyforsinkelser. Der er forskel på, hvornår du kan få kompensation alt efter, om det er på udrejsen eller på hjemrejsen. Nedenstående gælder for pakkerejser med charterfly og pakkerejser med rutefly.
Du kan herunder se, hvornår du har krav på kompensation i forbindelse med en flyforsinkelse. Disse retningslinjer er udstukket af Pakkerejse-Ankenævnet. Vær opmærksom på, at kompensation på baggrund af pakkerejsen kun udbetales til pakkerejser. Hvis du blot har købt en flybillet, gælder disse regler ikke.
Rejsens længde |
Længde på forsinkelse i ankomst til rejsemålet |
Udløser det kompensation |
Hvilken kompensation |
1-5 overnatninger |
Under 5 timer |
Nej |
Ingen |
|
5 timer eller mere |
Ja |
1 døgnandel (1 dag af ferien) |
6 overnatninger eller mere |
Under 6 timer |
Nej |
Ingen |
|
6 timer – 10 timer |
Ja |
1 dagsandel (½ dag af ferien) |
|
10 timer – 36 timer |
Ja |
1 døgnandel (1 dag af ferien) |
|
36 timer – 48 timer |
Ja |
2 døgnandele (2 dage af ferien) |
1 dagsandel modsvarer 1/14 (for 7 overnatninger) eller 1/28 (for 14 overnatninger) og udregnes på rejsens pris fratrukket forsikringer og andre tillægsydelser.
1 døgnandel modsvarer 1/7 (for 7 overnatninger) eller 1/14 (for 14 overnatninger) og udregnes på rejsens pris fratrukket forsikringer og andre tillægsydelser.
Ifølge de udstukne retningslinjer og ”Lov om Pakkerejser” er du ikke berettiget kompensation på forsinkelser på hjemrejsen. Det vil sige, at du selv står for eventuelle ekstra transportudgifter ved hjemkomst, som er forårsaget af flyforsinkelsen. Du kan forsøge at søge om erstatning gennem din rejseforsikring.
Udover de ovenstående muligheder for kompensation ifølge ”Lov om Pakkerejser”, kan du muligvis også have krav på kompensation i forhold til EU-reglerne om flypassagerers rettigheder. Det er det, som hedder EU forordning 261.
Det er flyselskabet, som er underlagt EU-forordning 261, og du skal derfor rette direkte henvendelse til flyselskabet, hvis du ønsker at søge erstatning i henhold til EU-forordningen.
Disse regler gælder både for pakkerejser med charterfly, pakkerejser med rutefly, og hvis du kun har købt flybillet.
Der skelnes mellem, hvilken kompensation du kan få, afhængig af om der er forsinkelse ved flyafgang eller ved flyankomsten. Nedenfor kan du læse, hvilken kompensation du har ret til.
Hvis dit fly er forsinket mellem to til fire timer ved afgang, er flyselskabet forpligtet til at give dig forplejning under ventetiden.
Hvis forsinkelsen medfører, at du har brug for en overnatning, vil flyselskabet også skulle sørge for en hotelovernatning og transport mellem lufthavnen og hotellet.
Retten til forplejning indtræder efter:
Hvis flyselskabet ikke giver dig tilstrækkelig forplejning under ventetiden på dit forsinkede fly, har du ret til selv at købe mad og drikkevarer (ekskl. alkohol) og efterfølgende kræve refusion af disse udgifter fra flyselskabet. Husk at gemme kvitteringerne for dine køb, da du skal kunne dokumentere dine udgifter over for selskabet.
Du skal rette direkte henvendelse til flyselskabet, hvis de ikke har tilbudt dig rimelig forplejning, da Bravo Tours ikke kompenserer efter EU-forordningen 261.
Hvis du er forsinket mindst tre timer i ankomsten til din slutdestination, kan du have krav på kompensation.
Du har dog ikke krav på kompensation, hvis forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder. Det kan være uvejr, visse former for strejker, fabrikationsfejl på flyet eller flyvelederrestriktioner.
Så meget kan du have ret til i kompensation pr. passager:
Hvis du rejser inden for EU:
Hvis du rejser uden for EU:
I visse tilfælde kan flyselskabet desuden reducere din kompensation med 50%, hvis du bliver omlagt til en anden flyvning. Dette afhænger af, hvor langt du flyver, og hvor hurtigt du kommer frem.
Du skal rette direkte henvendelse til flyselskabet, hvis du vil søge om kompensation, da Bravo Tours ikke kompenserer efter EU-forordningen 261.
Læs mere om dine rettigheder på https://www.flypassager.dk/
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: