Norwegian - charterfly

Norwegian - charterfly

Norwegian -  www.norwegian.dk

Norwegian er et norsk flyselskab stiftet i 1993. Flåden består primært af flytypen Boeing 737-800 og 737-300.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
Du rejser med den billet, du modtager fra os med et 8-cifret billetnummer

Kan jeg tilkøbe mad ombord på flyet?
Nej, det er dog muligt at købe snacks og drikkevarer på de fleste flyvninger.

Kan jeg tilkøbe seating ombord på flyet?
Nej, dette er desværre ikke muligt.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 8 kg. Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm.

Alle passagerer over 2 år kan tilkøbe et stk. indchecket bagage á 20 kg. Du kan altid se på din billet, om du har tilkøbt bagage.

Børn op til 11 år kan desuden medbringe en autostol samt en barne- eller klapvogn.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Ønsker du at medbringe golfbag, cykel eller lignende, skal du kontakte os på telefon 70101077. Så undersøger vi med flyselskabet, om det kan lade sig gøre. En golfbag må maksimalt veje 23 kg.

Kan jeg tilkøbe ekstra bagage?
Nej, det er desværre ikke muligt at tilkøbe ekstra bagagevægt.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en særlig forespørgsel om fx at medbringe udstyr eller speciel medicin?
Kontakt os på telefon 70101077 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Jeg er gravid. Må jeg flyve med Norwegian?
På selskabets hjemmeside kan du læse mere om flyselskabets retningslinjer, når du er gravid: https://www.norwegian.com/dk/rejseinformation/specielle-behov/medicinske-tilstande2/

Flyselskabets personale og underholdning ombord på flyet
Norwegian har typisk engelsktalende personale ombord. På de fleste flyvninger, særligt de oversøiske, er der Tv-skærme og anden underholdning (mod betaling).

Check-in
Når du flyver med Norwegian charter, checker du ind i lufthavnen inden afrejse. Det er desværre ikke muligt at checke ind hjemmefra.

Skal jeg have mundbind på ombord på flyet?
Fra d. 4. april 2022 er det ikke længere påkrævet at bære mundbind ombord på Norwegian fly. 

Del denne side via E-mail