Med dansktalende rejseleder
Manavgat er en by, der kun ligger få kilometer uden for Side. På denne dejlige dag skal vi opleve fire seværdigheder, som kendetegner byen.
Vi skal besøge den smukke Manavgat moske. Moskeen er en af de største i omegn og er en efterligning af den blå moske i Istanbul. Derudover skal vi besøge det lokale marked i byens centrum. Her kan man finde alt, hvad hjertet begærer - lige fra frugt og grønt til souvenirs. På markedet vil der være rig mulighed for at gøre en god handel eller nyde et glas friskpresset appelsin- eller granatæblejuice. Hvis man ønsker at købe en lille ting med hjem, så kan det helt sikkert findes på dette marked.
Vi fortsætter til Manavgat floden, hvor vi skal på bådtur. Floden kaldes af tyrkerne "Smaragdfloden" på grund af dets smaragdgrønne vand. På sejlturen gøres et stop ved flodens udmunding, hvor der vil være tid på stranden. Her er det muligt både at bade i det iskolde flodvand eller det varme Middelhav. Undervejs vil vi nyde den flotte natur samt en lækker frokost ombord på båden.
Afslutningsvis stopper vi ved Manavgat vandfaldet. Dette fantastiske vandfald danner et smukt landskab, da det breder sig over 40 m. Hvis man skulle have lyst til noget sødt til ganen, sælges der traditionelt tyrkisk is.
Kort sagt oplever du nogle af Manavgats mest berømte attraktioner og god mulighed for afslapning. Glæd dig til en dejlig tur langs Manavgat floden, markedet og i moskeen, hvor du med garanti vil få en solid oplevelse med hjem i bagagen.
Inklusive frokost
Vejledende pris:
Voksne kr. 370 pr. person
Børn kr. 185 pr. barn
*Vær venligst klar ude foran hotellet ved opsamling til udflugt med dansk rejseleder.
Som udgangspunkt kører udflugten mandag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Med engelsktalende rejseleder
Tag med på en fantastisk bådtur, hvor der sejles fra Alanyas hyggelige, gamle fiskerhavn og ud på det skønne azurblå middelhav. På båden slapper vi af i skyggen eller slikker sol på dækket med en drink i hånden, mens musikken spiller fra højttalerne.
Vi ser Alanya fra søsiden og sejler rundt om bjerget, der skiller feriebyen i øst og vest. Fra havet ser vi den store flotte forsvarsborg, som sultanen fik udbygget tilbage i 1200-tallet. Vi sejler forbi de kendte grotter ved foden af klippehalvøen efterfulgt af flere badepauser.
Inklusive frokost og all inkl af drikkevarer. Øl, vin og vand
Vejledende pris:
Voksne kr. 410 pr. person
Børn kr 205 pr. barn (fra 7-12 år)
Børn under 6 år er gratis.
Turen kører fra maj til oktober
Vær venligst klar ude foran hotellet ved opsamling.
Som udgangspunkt kører udflugten lørdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.