Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Koh Lanta

Perfekt til en badeferie

Perfekt til en badeferie

Gennemsnitstemperatur på Koh Lanta

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

31 32 33 33 31 31 31 31 31 31 30 31
23 23 24 25 25 25 25 24 24 24 24 24
27 28 28 29 29 29 28 28 28 28 28 27

 DAG     NAT     HAV


Thailand er altid garant for høje temperaturer året rundt. Vejret på Koh Lanta er ingen undtagelse og her får I derfor tropestemning, lunt badevand og varme nætter for alle pengene.

I kan rejse til Koh Lanta hele året. Temperaturerne ligger stabilt på lidt over 30 grader, uanset rejsemåned. Generelt er vejret på Koh Lanta dog bedst om vinteren. Det er nemlig her, der falder mindst nedbør.


Fantastiske vintre og våde somre

Om sommeren dominerer områdets monsunvinde og når de regerer på deres højeste, sender de masser af blæst og regn henover Koh Lanta og det øvrige Thailand.

Det betyder ikke, at det nødvendigvis regner dagligt, men sommeren er overvejende våd. Temperaturen er samtidig høj og de store mængder regn øger luftfugtigheden. Det kan få luften til at føles en smule trykkende. Derimod føles temperaturerne i de mere tørre vintermåneder mere behagelige – og det er netop også her, de fleste besøger Koh Lanta.

Vejret på Koh Lanta, og i Thailand generelt, kan dog være en smule uforudsigeligt. I kan derfor aldrig være helt sikre på at undgå en lille smule nedbør. Den falder dog som regel i form af kortvarige byger og i den høje varme, kan et regnskyl endda virke helt forfriskende på de fleste.

De bedste betingelser for en badeferie får I fra november til april og vejret på Koh Lanta er overvejende tørt i særligt december og januar.

Vil I hellere rejse i sommerhalvåret får I de tørreste måneder i maj og juni.


Vejret på Koh Lanta er perfekt til en badeferie

Hele året ligger gennemsnitstemperaturen over 30 grader og nogle dage er det endnu varmere.

Kombineret med det lune badevand, som nemt sniger sig i nærheden af lune 30 grader, er vejret på Koh Lanta som skabt til en badeferie. Nætterne er temperaturmæssigt lige så gavmilde og med en gennemsnitstemperatur på omkring 25 grader, minder de om en god dansk sommerdag.

Vejret på Koh Lanta er derfor perfekt, når både kroppen og sjælen skal varmes op i det danske våde forår, blæsende efterår eller den kolde vinter.

Del denne side via E-mail