- Aircondition
- Centrum
- Gratis WiFi
- Max. 100 m til strand
- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
- Tilkøb halvpension
Charmerende og hyggeligt hotel direkte på White Sand Beach
Der er ingen tvivl – Koh Chang Banpu Hotel er måske Koh Changs mest hyggelige hotel. Hotellet emmer af en afslappende stemning og personlig service. Her føler man sig kort sagt hjemme fra første sekund.
Koh Chang Banpu Hotel ligger direkte på White Sand Beach og omgivet af frodige, grønne haver. Hotellet er kendt af mange danskere, der ofte vender tilbage, fordi stedet virkelig charmerer enhver.
Hotellet er bygget i naturens egne materialer og har en hyggelig, åben lobby med siddepladser og restaurant/bar. Her serverer hotellet din morgenmad, og i løbet af dagen er der rig mulighed for at købe sig en forfriskning. Ved siden af restauranten ligger poolområdet, der har en skøn udsigt over havet. Ved poolen er der liggestole og parasoller, som du frit kan benytte.
Koh Chang Banpu Hotel er et rigtig godt valg, hvis du søger et charmerende, mindre hotel. Når du bor på Koh Chang Banpu, bor du midt i byen og direkte ved stranden i hyggelige omgivelser – for mange et rigtig godt valg, hvis man ikke behøver mange faciliteter på sin ferie, men i stedet vægter beliggenhed højt.
Sådan bor du
Superior værelse
Superior værelserne ligger i en bygning i den tæt beplantede have. Værelserne er hyggeligt indrettet med trægulv, aircondition, safeobx, badeværelse med hårtørrer, elkedel, TV, WiFi og balkon eller terrasse. Der er plads til op til tre personer på værelset.
Pension
Dit ophold er med morgenmad, men du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Mere om Koh Chang Ban Pu Hotel
Rundt om hotellet - både på strandvejen og på stranden ligger flere barer og restauranter. På visse tidspunkter kan højvandet ”fjerne” stranden, så man i disse perioder måske skal gå 50 meter hen ad stranden for at solbade.
Der er gratis WiFi på hele hotellet og poolhåndklæder, man kan låne, ved poolen.
Flyver du med SAS, er det ikke muligt at komme til Koh Chang på ankomstdagen. Første nat overnatter du derfor i Bangkok på hotel Amaranth og rejser videre til øen den efterfølgende dag.
Flyver du med rutefly og ankommer til Bangkok efter kl. 12.00, er det ikke muligt at nå færgen til Koh Chang. Det er derfor nødvendigt med en overnatning i Bangkok. Har du afrejse fra Bangkok Lufthavn før kl. 15.00, er det nødvendigt at forlade Koh Chang dagen før afrejse, da færgen ikke går så tidligt om morgenen. Ønsker du at bestille overnatning i Bangkok, kan du kontakte Bravo Tours på telefon eller mail.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 5 m |
Afstand til centrum | 0 m |
Afstand til hæveautomat | 5 m |
Afstand til lokalt centrum | 100 m |
Afstand til lufthavn | 340 km - Bangkok |
Afstand til minimarked | 20 m |
Afstand til restauranter | 5 m |
Afstand til strand | 0 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 70 |
Babyseng | Ja, kræver bestilling |
Børnepool | Nej |
Cykler | Udlejning |
Elevator | Nej |
Etager | 2 |
Hårtørrer | Ja |
Kaffe/Te faciliteter | Ja, kedel |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja |
Renoveret | 2023 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |