• Bangkok

Om Bangkok

Om Bangkok

Træd ud af jeres hoteldør og ind i en helt ny verden fyldt med farverige oplevelser - i Bangkok står tiden aldrig stille. Byen er på en og samme tid et virvar af mennesker, masser af shopping, mageløse gyldne templer, ro langs floden, lokale markeder, sydende gadekøkkener og imponerende udsigter fra tagterrasser rundt om i byen. Ja, det er svært ikke at blive betaget af den thailandske hovedstad, Bangkok.

Rejs med Bravo Tours til en af verdens mest spændende og kontrastfyldte storbyer, hvor sanserne kommer på overarbejde fra første sekund. Vi er med dig hele vejen.

Læs mere om Bangkok her.

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Bangkok.

Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et fint udvalg af hoteller i Bangkok.

Se vores hoteller her >

Oplev Bangkok

Vejret

Find temperaturer og vejrudsigter for hele året til din rejse.

Se vejret her >

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Oplevelser på egen hånd i Bangkok

Ayutthaya

Med engelsktalende rejseleder
Udforsk Thailands tidligere hovedstad, Ayutthaya, med privat guide og chauffør, som vil fortælle dig om og vise dig byen. Første stop er sommerpaladset Bang Pa In, som ligger nord for Bangkok langs bredden af Chao Phraya-floden. Paladset blev bygget i det 17. århundrede og blev senere ødelagt af og efterladt i næsten et århundrede. Paladset har flere ikoniske bygninger, som er spredt ud på området, og de har hver især deres egen unikke arkitektoniske stil.

På vej til Ayutthaya kan du opleve et Buddha ansigt, som fremstår i midten af trærødder ved Wat Mahathat-templet. Inden turen går tilbage til hotellet, nyder du en frokost på en restaurant langs floden.

Vejledende pris:
Voksne kr. 710 pr. person
Børn kr. 510 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Dette er en privat tur, så du kommer kun afsted med din egen gruppe.
Inkluderet: Transfer til og fra hotellet, engelsktalende guide, vand, frokost og alle entreer.

Majestætiske templer og kanalrundfart

Med engelsktalende rejseleder
Oplev en af verdens mest spændende og kontrastfyldte storbyer – Bangkok. På denne tur rundt i byen udforsker du mange lokale steder og oplevelser. Du besøger Bangkoks mest berømte tempel – Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne, at den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand.

Turen går videre til endnu et tempel – Wat Pho. Her kan du beundre den 46 meter lange, liggende, forgyldte buddha, inden du bevæger dig videre til Thailands største blomstermarked, hvor du oplever en symfoni af blomster og farver. Efter flere oplevelser nyder du en frokost, inden dagens eventyr fortsætter. Du går ombord på en long-tail båd og begiver dig ud på en naturskøn kanalrundfart i den gamle hovedstad – Thon Buri. På turen kan du nyde livet langs floden og lære om den gamle bys historie. En oplevelsesrig dag er nu ved vejs ende, og du bliver kørt tilbage til hotellet.

Vejledende pris:
Voksne kr. 710 pr. person
Børn kr. 510 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder og gennemføres ved minimum fire personer. Dette er en privat tur, så du kommer kun afsted med din egen gruppe.
Inkluderet: Transfer til og fra hotel, engelsktalende guide, long-tail bådtur og alle entreer.

Streetfood og byrundtur i tuk-tuk

Med engelsktalende rejseleder
Tag med på tur og oplev Bangkoks største seværdigheder, når aftenen sænker sig over storbyen. I tuk-tuk tager din chauffør dig med til de smukkeste steder på Rattanokosin-øen, hvor storartet kultur og historie venter på dig. Undervejs er der stop ved byens lækreste og mest berømte gadekøkkener.

Turen starter i China Town, der stammer helt tilbage fra det 16. århundrede. Du fortsætter til det mægtige gyldne bjerg, hvor du for enden af trappetrinene belønnes med 360 graders panoramaudsigt over Bangkok. På din videre færd oplever du fra tuk-tuk højdepunkter som bl.a. Grand Palace, Khao San-gaden, metalslottet Wat Ratchanadda og den næsten magiske stilhed i templet Wat Po. Du besøger Wat Arun-templet, som er helt fantastisk om aftenen. Sidste stop er et af verdens største blomstermarkeder, hvor det farverige blomsterflor betager. Og undervejs lader du gadekøkkenernes liflige duft forføre os, når du smager dig igennem det fascinerende og komplekse thaikøkken – med retter for enhver appetit.

Vejledende pris:
Voksne kr. 560 pr. person
Børn kr. 280 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.
Inkluderet: Transfer til og fra hotel, engelsktalende guide, streetfood mad og alle entreer.

Cykeltur i Bangkoks jungle

Med engelsktalende rejseleder
Hop i sadlen og opdag et skjult paradis i hjertet af Bangkok – millionbyens jungle. På denne udflugt møder du et andet Bangkok, når cykelturen tager dig til parker, natur og det lokale liv. Du bliver samlet op på dit hotel og kørt til molen i Khlon Toei. Herfra bliver du med long-tail båd fragtet over Chao Phraya-floden til Bangkoks jungle – Bang Krajao.

Her får du uddelt din cykel, og hurtigt mærker du, at alt er mere stille, køligere og mere lokalt. Du møder et vildnis af frodig grøn jungle, mangrove og generelt smuk natur. Det er et vidunderligt sted at cykle. Undervejs gør du stop og går på høje junglestier gennem kokosnøddeplantager og oplever lokale samfund. Du besøger Sri Nakhon Khuean Khan Park, som er en grøn oase med stier, pavilloner og søer.

Den oplevelsesrige cykeltur igennem Bangkoks frodige jungle rundes af med en lækker thaifrokost på en lokal restaurant. Turen er ca. 12 kilometer i alt, og ruten er ret nem. Cykelturen gennem junglen er for dem, der ønsker at se og opleve noget anderledes og unikt i Bangkok.

Vejledende pris:
Voksne kr. 560 pr. person
Børn kr. 280 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.
Inkluderet: Transfer til og fra hotel, leje af cykel, cykelhjelm, engelsktalende guide, long-tail bådtur, frugt og vand, frokost og alle entreer.

Dinner Cruise

Med engelsktalende rejseleder
På dette cruise sejler du i en gammel båd, som er omhyggeligt restaureret for at bevare den originale stil. Båden er udskåret i teaktræ og er omdrejningspunktet for aftenens eventyr. Du sejler rundt og oplever Bangkok fra Chao Phraya-floden, mens du nyder et udsøgt thailandsk måltid og forfriskende drinks.

Vejledende pris:
Voksne kr. 690 pr. person
Børn kr. 690 pr. barn

Udflugten er med engelsktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen. Transfer til og fra hotellet er ikke inkluderet.
Inkluderet: Velkomstdrink og tre-retters thailandsk menu.

Chatuchak Weekend Marked

Chatuchak weekendmarkedet er et af de største udendørs-markeder i Asien og er åbent hver lørdag og søndag. Der er tusindvis af butikker og boder samt mange små gadekøkkener. Det er et enormt sted, hvor næsten alt du kan tænke på, er til salg.

Kanaltur med longtail båd

Bangkok var engang kendt som "Østens Venedig", hvor et enormt flod- og kanalnetværk var den foretrukne transportmetode. I dag er mange af kanalerne lavet om til veje, men der findes stadig kanaler, som man kan besøge med de såkaldte longtail både. På en sejltur, kan du udforske en grønnere og mere fredelig del af Bangkok, hvor folk har deres huse på pæle.  

Lebua Skybar

En af verdens højeste udendørsbarer på 64. etage. Det er virkelig en spektakulær oplevelse at stå "på toppen af verden", mens du nyder en drink.
Spis ved flodbredden og fortsæt så på rooftop med en solnedgangscocktails i hånden – bedre bliver det ikke!

MBK Center

MBK Center er Bangkoks mest populære indkøbscentre, hvor både turister og lokale kommer og gør gode handler. Der er otte etager fyldt med 2.000 butikker, der sælger alt fra tøj, mode-tilbehør, håndtasker og mobiltelefoner. Især elektronik og kameraer har meget fordelagtige priser, og der er der gode chancer for at gøre en god handel. 

Oriental Hotel

Besøg Oriental Hotel om aftenen, og spis noget af det mest udsøgte seafood og grillmad. Det foregår på hotellets flodterrasse. Vores rejseledere bestiller gerne bord for jer.

Siam Paragon

Et af Bangkoks mest eksklusive indkøbscentre. Det ligger i centrum tæt på de nærtliggende indkøbscentre Central World, Siam Square og MBK Center. Det er et af de største indkøbscentre i Sydøstasien, og huser flere hundrede luksusbutikker, restauranter, caféer, Sea Life Ocean World og en stor biograf. Bestemt et besøg værd, også selvom man ikke vil shoppe.

Grand Palace

Ta’ med på udflugt til en af Bangkoks mest kendte attraktioner, kongepaladset Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand.

Hvorfor rejse til Bangkok?

Bangkok er en af Østens mest spændende og indbydende storbyer. I Bangkok finder du alt det, som dit rejsehjerte måtte begærer. Bangkok byder nemlig på mange oplevelser og spændende seværdigheder – lige fra flydende markeder, storslåede templer og store shoppingcentre, hvor du kan købe alverdens ting og sager til billige priser.

Find populære hoteller direkte ved Chao Phraya floden

Bangkok er en fantastisk by med masser af liv, men efter en dag inde i byen, hvor du måske har fået nok af den hektiske stemning, så er der altså ikke noget bedre end at komme hjem til et roligt hotel. Her kan du slappe af efter en dag fyldt med oplevelser – hvad enten din dag har stået på sightseeing, shopping i Siam Square eller måske med maven fyldt med mad fra det thailandske køkken.

Hos Bravo Tours kan du finde udvalgte hoteller i Bangkok. Her kan du både finde billige hoteller og mere luksuriøse hoteller i kat. 5 (5-stjernet hotel). 

Alle Bravo Tours’ håndplukkede hoteller i Bangkok er placeret ned til Chao Phraya floden. Det er de fordi, det uden sammenligning er her, du bor bedst i Bangkok, og fordi det samtidig også er meget nemt at komme rundt til de allerstørste attraktioner i byen. Vores flodhoteller har gratis sejlbåde, som sejler dig op ad floden, hvor du kan tage direkte ind til de smukke templer, hoppe på Skytrain eller besøge Bangkoks berømte Lebua Skybar.

Oplev badeferiebyen, Hua Hin

Det er ganske let at opleve Bangkok, og hvis du spørger os, så bør du besøge Thailand mindst en gang i dit liv. Oplevelserne står i kø, og byen er perfekt i kombination med badeferiebyen Hua Hin. Et utrolig dejligt sted, hvor du får det bedste af begge verdener, nemlig storbyoplevelser og ren afslapning på de skønne strande med dejlige poolområder. Du starter ferien med 3 dage/2 nætter i Bangkok, hvorefter du selv bestemmer, hvor mange dage du vil tilbringe i Hua Hin.

Hvad kan du lave i Bangkok?

Måske er det svært at forestille sig, men Bangkok er både hektisk og charmerende på én og samme tid. Start dagen med en sejltur langs Chao Phraya-floden, hvor tiden nærmest er gået i stå. Her bader børnene, kvinderne vasker tøj, mændene fisker og hundene slukker tørsten. Fortsæt så til et af de lokale markeder, hvor livet leves. Her er der altid gang i gaden, masser af indkøbsmuligheder og små gadekøkkener, der serverer lækre specialiteter som nudelsuppe eller papayasalat med tørrede rejer. Gå så en tur til et af de berømte templer, hvor Kongepaladset, Grand Palace, naturligvis står som et klart must-see.

Slut af på en af byens tagterrasse med en cocktail i hånden, mens lyset glimter om kap. Det er bare én dag i Bangkok – og mulighederne er stadig uudtømmelige! For du mangler stadig de store shoppingcentre, historien ved det gamle ØK-kvarter og de mange andre templer og buddhaer, man bare må se - Velkommen til Bangkok! Her er nok at give sig til og en masse at opleve. 

Besøg det spektakulære kongepalads, Grand Palance

Der er ingen tvivl om, at Grand Palace er et must, når I besøger Bangkok. Det 218.000 m2 store område var oprindeligt til kongen, men i dag er det åbent for offentligheden. Gå for eksempel en tur mellem de mange templer og lad dig fortrylle – for det er der ingen tvivl om, at du bliver. Det er også her, at den verdensberømte Smaragdbuddha, som er den mest betydningsfulde statue af en buddha i hele Thailand, holder til.

Grand Palace er bare et af de mange templer. Der er masser – både buddhistiske og andre, som tilhører andre religioner. Wat Pho, der også kaldes ”Den liggende Buddhas Tempel”, huser for eksempel den 46 meter lange guldbuddha. Men der er også mange andre oplevelser. Chinatown er absolut også et besøg værd – men pas på, for der går let mange timer. Der er liv både dag og aften, men vil I spise, skal I besøge stedet til aften, hvor de små madboder for alvor dukker frem.

Hvad kan du spise i Bangkok?

Thailand og Bangkok er kendt for et varieret og rigt køkken. Nogle af de mest kendte retter fra det thailandske køkken er blandt andet:

  • Pad Thai, som består af stegte risnudler med æg, tofu, bønnespirer og hakkede jordnødder. Det er en af ​​de mest kendte thailandske retter og er tilgængelig på næsten nærmest ethvert gadehjørne i Bangkok.
  • Tom Yum Suppe: En krydret suppe med skaldyr eller kylling. Det er en af ​​de mest ikoniske retter i Thailand.
  • Som Tam: En papaya salat, der er kendt for sin stærke smag og krydrede dressing. Det er en populær salat i hele Thailand, og kan købes på gadekøkkener og restauranter.
  • Khao Pad: En stegt risret med grøntsager, kød eller skaldyr og krydderier. Det er en enkel, men smagfuld ret, som findes på mange thailandske restauranter.

Værd at vide inden du rejser til Bangkok

Bangkok er hovedstaden i Thailand og har ca. 11 millioner indbyggere. Når du rejse med Bravo Tours, så kan kan opleve Bangkok året rundt. Men inden du bestiller din rejse, så har vi nedenfor listet nogle informationer, som er værd at vide inden turen går til bangkok.

Tidsforskel

+ 6 timer om vinteren i forhold til Danmark

Pas og visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder fra hjemrejsedatoen fra Thailand. Er opholdet under 30 dage, så kræves der ikke visum. I flyet får du udleveret et ind- og afrejsekort, som du skal udfylde og aflevere i paskontrollen.

Valuta

Valutaen i Thailand hedder Thailandske Bath (THB). De fleste hoteller, butikker og restauranter accepterer også internationale kreditkort.

Transport
Hvis du skal transporteres rundt i byen, er det nemt at hoppe på en tuk tuk. Der kører nemlig tuk tuk’er mellem flere områder. Det er billigt, sikkert og nemt at komme rundt i Thailand. En anden utrolig nem måde at komme rundt på i Bangkok er via Skytrain. Toget fungerer rigtig godt, og her kan I virkelig spare meget tid. Togene kører hver dag frem til midnat. Alle vores hoteller har gratis sejlbåde, så du nemt kommer rundt til de forskellige attraktioner og til en Skytrain-station

Elektricitet
I Thailand benytter de ofte fladbenede stik med 220v, men de fleste hoteller har dog også stik til europæiske stik. Alternativt kan du købe en omforme i diverse supermarkeder og kiosker.

Vores service i Bangkok

Når I rejser med Bravo Tours på en kombinationsrejse til Bangkok og Hua Hin, så er fly og hotel altid inkluderet i rejsen. Du kan selv vælge, om du vil købe transfer til/fra hotellet og mellem destinationerne. Når du rejser til Thailand, så foregår rejsen på egen hånd. Bravo Tours i Danmark er selvfølgelig tilgængelig døgnet rundt på telefon. Vi er der, hvis du har spørgsmål – og du kan altid få fat i os, hvis der sker noget uforudset på din ferie.

Depositum på hotellet

Mange hoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering, når du checker ind på 500-1.000 DKK på jeres badeferie. Du kan betale med kort eller kontanter. Hvis du betaler med betalingskortet, så reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, så kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med check-out, hvis alt er som det skal være.

 

Del denne side via E-mail