Los Cristianos - charmerende, hyggelig og autentisk
Nyd livet på de gode strande, ved den hyggelige havn og kom tæt på det mere lokale liv. Los Cristianos er manges favorit, fordi området er roligt og autentisk – byen fandtes længe før turismens kom til Tenerife.
Tenerifes bedste strand og hyggeligste havn
Los Cristianos er kendt for sine dejlige strande og hyggelige havn. På begge sider af havnen ligger en strand – denne ene mener mange er Tenerifes bedste, Playa de las Vistas. Stranden vokser sammen med Tenerifes anden store ferieby Playa de las Américas. Havnen i Los Cristianos er altid fuld af liv, hvor både turister og lokale mødes og hygger sig. Langs kajen kan du nyde en dejlig middag eller en forfriskende drink.
Den skønne strandpromenade i Los Cristianos
I Los Cristianos finder du den dejligste strandpromenade fyldt med gode restauranter og hyggelige caféer. Fra havnen strækker den otte kilometer lange promenaden sig til Tenerifes største ferieby, Playa de las Américas og videre til den eksklusive bydel, Fañabé. Hele strandpromenaden emmer af liv og god feriestemning – og perfekt til en hyggelig aften gå tur.
Tæt på Playa de las Américas
Engang var Tenerifes to største feriebyer, Los Cristianos og Playa de las Américas, helt adskilt. I dag er de to byer næsten vokset sammen, men Los Cristianos har bevaret sin ro og hyggelige atmosfære. Vil du en aften finde mere liv, kan du blot slentre ind til Playa de las Américas – her er der altid gang i den.
Hvor skal du bo i Los Cristianos?
Bravo Tours har udvalgt det bedste til dig i Los Cristianos, uanset om du gerne vil bo i lejligheder, på hotel med eller uden All Inclusive og tæt på stranden. Valget er dit – men vi rådgiver dig gerne i, hvor det er godt at bo.
Oplev Tenerife fra Los Cristianos
Los Cristianos er det perfekte valg, hvis du gerne vil opleve Tenerifes mange seværdigheder. Oplev majestætiske Teide, øens skjulte sider og en af verdens flotteste dyreparker, Loro Parque. Du kan også leje en bil og se øen i dit helt eget tempo.
Golf ved Los Cristianos
Los Cristianos er et godt valg, hvis du også vil spille golf i løbet af din ferie. Du har tre golfbaner i kort afstand fra byen: Golf Costa Adeje, Golf Las Americas og Amarilla Golf. De bedste starttider får du, hvis du bestiller en golfpakke hjemmefra. Bravo Golf hjælper gerne med at booke de baner, du ønsker at bestille, så du får den bedste golfrejse til Tenerife.
Transfer til Los Cristianos
Det tager cirka 30 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Los Cristianos.