- Aircondition
- Gratis WiFi
- Halvpension
- Kun voksne
- Opvarmet pool
- Pool
- Restaurant
- Tilkøb All Inclusive
- Wellness
Betagende voksenhotel i Costa Adeje området
Tæt ved Fañabé stranden ligger det renoverede voksenhotel Guayarmina Princess. Her er skabt et moderne og stilrent hotel med smukke, græske elementer. Det høje serviceniveau og den romantiske stemning danner rammen for en voksenferie uden bekymringer, og derfor har vi tildelt hotellet status som et Bravo Duo-hotel*.
Hotellet består af skønne faciliter, som du kan benytte dig af på din ferie. Det byder på to poolområder med to opvarmede pools (november-april) og en lækker poolbar, hvor du kan nyde læskende drinks i lange baner. Her kan du nyde roen, da hotellet kun er for voksne. Skal du forkæles, har du mulighed for at benytte hotellets spa (mod 20 euro pr. pers.). Her kan du nyde både sauna og dampbad (med i indgangsprisen) og den indendørs pool samt massage (mod betaling). Hvis du har energi, som skal forbrændes, kan du træne løs i et flot og veludstyret træningscenter. Når aftenen falder hen, nyder du den fantastiske havudsigt og mærker, at roen sænker sig i takt med solnedgangen.
Når du trækker dig tilbage på værelset, bemærker du straks de lyse farver og den smagfulde indretning. På alle værelser tilbyder hotellet gratis WiFi.
Dit ophold på Guayarmina Princess er med halvpension, som består af en buffet med lækre og varierede retter. Det er muligt for dig at opgradere til fuldpension. Skal det være en ferie uden lommepenge, tilbyder hotellet også All Inclusive. Gastronomien er i højsædet på hotellet, så du vil ikke gå glip af at opleve hotellets tre restauranter, som inspireres af lokale og internationale køkkener.
Ønsker du den ultimative luksusoplevelse, skal du at bo på hotellets junior suite eller suite med tilhørende platinium-område. Her får du fornøjelsen af en infinity pool med poolbar, Bali-inspirerede senge og en uovertruffen havudsigt. Kort sagt et perfekt valg for dig, som ikke går på kompromis med luksus.
Alt i alt skaber Guayarmina Princess de perfekte rammer til din næste ferie – kun for voksne.
Sådan bor du
Alle værelser er indrettet i lyst og stilrent design. På alle værelserne er der toilet/badeværelse med bruseniche, hårtørrer, toiletartikler, aircondition, gratis WiFi, safeboks, minibar, fjernsyn, poolhåndklæder (udskiftes hver tredje dag; premium: Hver dag ved anmodning) og te- og kaffefaciliteter.
Platinum inkluderer: Personlig check in og check ud, internationale aviser, en gratis entré til spaen pr. person / uges ophold (tidsbestilling er nødvendig), hovedpude-menu samt adgang til eksklusiv infinify-pool med bali-senge.
Dobbeltværelser med balkon/terrasse: Der er mulighed for at tilvælge skrå havudsigt. Plads til maks. tre personer.
Junior Suite Platinum-værelser med balkon/terrasse: Der er mulighed for at tilvælge skrå eller fuld havudsigt. Større værelse med sofaarrangement. Foruden bruseniche er der også et badekar. Værelset er desuden indrettet med Nespressomaskine, multimedieafspiller, minibaren er ved ankomst fyldt med en velkomstpakke. Plads til maks. to personer.
Suite Platinum-værelser med balkon/terrasse: Vælg mellem skrå eller fuld havudsigt. Større værelse med sofaarrangement samt spisebord. Foruden bruseniche er der også et badekar. Værelset er desuden indrettet med Nespressomaskine, badekåbe og -tøfler, multimedieafspiller og minibaren er ved ankomst fyldt med en velkomstpakke. ’Turn down’-service, hvor der foruden almindelig rengøring bliver redt seng og tjekket op på værelset om eftermiddagen. Plads til maks. to personer.
Pension
Opholdet på Guayarmina Princess er med halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad), der serveres som buffet. Det er muligt at opgradere til All Inclusive. Der er flere forskellige restauranter at vælge mellem.
Det forventes, at både kvinder og mænd er pænt klædt, og mænd skal bære lange bukser.
Platinum-gæster kan desuden vælge at spise i Platinum-restauranten, hvor morgenmaden samt aftensmadens hovedret og dessert kan vælges fra a la carte-menu. Derudover har de adgang til Platinum-baren med drinks, kaffe, kage, is og snacks (afhængig af valgt pension).
Mere om Guayarmina Princess
Da Guayarmina Princess er et voksenhotel, skal du være min. 16 år for at tjekke ind. Bemærk, at WiFi kan være langsomt i forbindelse med travle perioder. Du må ikke medbringe hotellets poolhåndklæder til stranden. I receptionen, barerne, restauranterne, lobbyen og andre områder er det ikke tilladt kun at bære bikini, badebukser eller være topløs, og du skal altid bære sko.
Hvis du ønsker lidt spænding, ligger der to fede temaparker og et vandland under to km fra hotellet.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 200 m |
Afstand til hæveautomat | 200 m |
Afstand til lokalt centrum | 150 m |
Afstand til lufthavn | 18 km |
Afstand til minimarked | 200 m |
Afstand til strand | 150 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 506 |
Bar | Ja |
Billardbord | Ja |
Bordtennis | Ja |
Byggeår | 1988 |
Cykler | Udlejning |
Elevator | Ja |
Etager | 11 |
Fitness | Ja |
Hårtørrer | Ja |
Indendørs pool | I spaafdeling |
Kaffe/Te faciliteter | Ja, kedel |
Massage | Ja, mod gebyr |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Opvarmet pool | Ja |
Parkering | Ja, mod gebyr |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Renoveret | 2018 |
Restaurant | Ja |
Roomservice | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
Sauna | Ja |
Snackbar | Ja |
Spa & wellness | Ja, mod gebyr |
TV på værelset | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
Voksenhotel | Ja |
WiFi | Ja, gratis |