- Aircondition
- Gratis WiFi
- Max. 100 m til strand
- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
- Wellness
Moderne hotel med suveræn beliggenhed
Ønsker du en rendyrket og afslappende ferie, hvor du ikke skal tænke på andet end at nyde din ferie, så er Zel Mallorca et rigtig godt valg! Hotellet ligger tæt på Palma Novas brede sandstrand, det glitrende blå Middelhav og den charmerende, lange strandpromenade. Lige uden for døren finder du et stort udbud af gode butikker, delikate restauranter og hyggelige barer.
Hotellet blev renoveret og opfrisket i 2015, og derfor fremstår det moderne og nydeligt med moderne interiør og flot indrettede værelser. Du finder to poolområder på hotellet. Du kan køle af i den ene pool, som ligger ud til sandstranden. Her kan du ligge på solterrassen på en solstol under en parasol og nyde udsigten til Middelhavet. Du kan også dykke ned i den anden pool, som er omgivet af en stille have. Hotellet råder også over flere balisenge (mod gebyr), så du kan være lidt mere komfortabel, når du slapper af ved poolen.
Oplev Palma Nova
Zel Mallorca ligger fantastisk placeret lige ved Palma Novas sandstrand. Så trænger du til et dyp i Middelhavet, er det inden for kort rækkevidde. Du har også centrum af Palma Nova lige uden for døren, og her kan du gå på opdagelse i restauranter, barer og butikker.
Der er altså rig mulighed for at få et dejligt måltid langs strandpromenaden. Hotellet har dog også selv en restaurant – Beso Beach Mallorca. Restauranten ligger også ved stranden og serverer mad fra middelhavskøkkenet.
Gode faciliteter
Zel Mallorca råder også over flere fine faciliteter og aktiviteter, som du kan benytte dig af. Vil du have afslapning for alle pengene, kan du få en behandling i hotellets wellnesscenter. Vil du hellere holde formen ved lige, kan du tage en tur i fitnesscenteret. Der er også mulighed for at være med til en yogasession. Alt du skal koncentrere dig om er at have en fantastisk og afslappende ferie ved Middelhavet.
Sådan bor du
På Zel Mallorca bor du i moderne og lyst indrettede værelser. Alle værelser er udstyret med TV med chromecast, minibar (mod gebyr), gratis WiFi og aircondition samt badeværelse med bruser.
Dobbeltværelse med balkon
Dette dobbeltværelse er ca. 25 m2 og indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er en balkon, hvorfra du har udsigt til haven eller gaden. Værelserne, der vender mod gaden har eftermiddags- og aftensol. Der er plads til op til to personer på værelset.
Dobbeltværelse Premier med balkon og havudsigt
Dette værelse er ca. 32 m2 og indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Læs en bog, mærk havbrisen eller få lidt sol på værelsets store balkon, hvorfra du også har havudsigt. Der er plads til to personer på værelset.
Pension
Dit ophold er med morgenmad.
Mere om Zel Mallorca
Hotellet er kendt blandt mange danskere under det tidligere navn "Sol Cala Blanca".
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til centrum | 16 km - Palma |
Afstand til lokalt centrum | 50 m - Palma Nova |
Afstand til lufthavn | 27 km |
Afstand til restauranter | 50 m |
Afstand til strand | 0 m |
Aircondition | Ja |
Bar | Ja |
Byggeår | 1969 |
Børnepool | Nej |
Cykler | Udlejning |
Elevator | Ja |
Fitness | Ja |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Parkering | Ja, mod gebyr |
Pool | Ja |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Renoveret | 2015 |
Restaurant | Ja |
Spa & wellness | Ja, mod gebyr |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |