- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
- Tilkøb halvpension
Charmerende hotel i rolige og naturskønne omgivelser
I den naturskønne nordlige del af La Palma tæt på den lille by Barlovento ligger La Palma Romantica. Hotellet ligger 600 meter over havets overflade, så fra nogle steder på hotellet har du en skøn udsigt til både havet, bjerge og den frodige natur, som omgiver området. Hotellet er godt til par og et perfekt sted til naturelskere og dem, som vil have rolige omgivelser. Der er gode muligheder for at gå mange ture i området omkring hotellet, som byder på skøn natur.
Hotellet byder også på flere faciliteter, hvor du kan nyde din ferie. Der er et hyggeligt lille poolområde med en lækker pool og solstole. Derudover er der også plads til at være aktiv på hotellets tennisbane (mod gebyr). Du kan også spille bordtennis eller billard (mod gebyr).
La Palma Romantica råder også over et wellnesscenter, som har en indendørs pool, jacuzzi og et fitnessrum. Derudover er der også sauna (mod gebyr), og du kan få massage (mod gebyr).
Hotellet har sin egen restaurant, hvor du finder et udvalg af både internationale og traditionelle kanariske retter. Restauranten serverer også flere forskellige vine, og der er panoramaudsigt til havet og bjergene. Der er også en lounge bar og en snackbar på hotellet.
I området rundt om hotellet har du også muligheder for at få flere oplevelser. En køretur på 10 minutter bringer dig til de berømte saltvandspools Piscinas de la Fajana, hvor du kan nyde en dukkert omgivet af klipper.
Sådan bor du
Du bor i rummelige værelser, som er indrettet i traditionel La Palma-stil. Alle værelser er udstyret med telefon, minibar, safebox (mod gebyr), TV samt badeværelse med badekar og hårtørrer. Vælg mellem følgende værelsestyper:
Dobbeltværelse med balkon/terrasse: Værelset er ca. 20 m2 og har en balkon eller en terrasse med udsigt til havet og bjergene. Værelset er indrettet med en dobbeltseng og god skabsplads. Der er plads til én til tre personer.
Suite med balkon/terrasse: Suiten er mellem 30 og 45 m2 og har et stueområde med siddepladser samt en balkon eller terrasse med udsigt til havet og bjergene. Der er plads til tre til fire personer heraf maks. tre voksne.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Du kan opgradere til halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad). Vælger du halvpension, består aftensmaden af en treretters menu, som du skal vælge på forhånd. Du kan vælge mellem retter fra to menuer, så du kan få det, du bedst synes om. Morgenmaden bliver serveret fra buffet.
Mere om La Palma Romatica
Der er gratis WiFi i hotellet lounge bar.
Vil du leje bil, så tilbyder hotellet gratis parkering. Fra hotellets parkeringsplads er der en sti gennem en skov til byen Barlovento, som tager ca. 15 minutter at gå.
Vi gør opmærksom på, at mænd skal bære lange bukser i restauranten.
Vi gør opmærksom på, at dit hotel er med begrænset rejselederservice. Det betyder, at vores rejseledere ikke kommer på hotellet, men at de altid kan kontaktes via vores servicetelefon 24 timer i døgnet. Ønsker du at deltage på udflugter med dansktalende rejseleder skal du på egen hånd tage til opsamlingsstedet i Los Cancajos. Du skal selv stå for transport frem og tilbage.
Det er ikke muligt at tilkøbe transfer med bus med Bravo Tours. Du kan derimod tilkøbe transfer med taxa.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 1 km |
Afstand til centrum | 1 km - Barlovento |
Afstand til hæveautomat | 1 km |
Afstand til lufthavn | 40 km |
Afstand til minimarked | 1 km |
Afstand til strand | 7 km |
Antal værelser | 40 |
Babyseng | Ja, kræver bestilling |
Bar | Ja |
Billardbord | Ja, mod gebyr |
Bordtennis | Ja |
Byggeår | 1985 |
Børnepool | Nej |
Elevator | Nej |
Etager | 3 |
Fitness | Ja |
Game room | Ja |
Hårtørrer | Ja |
Indendørs pool | Ja |
Jacuzzi | I spaafdeling |
Massage | Ja, mod gebyr |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Reception | Ja |
Rengøring | 7 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Sauna | I spaafdeling |
Skift af håndklæder | 7 |
Skift af sengelinned | 1 |
Snackbar | Ja |
Spa & wellness | Ja |
Telefon på værelset | Ja |
Tennis | Ja, mod gebyr |
TV på værelset | Ja |
Varme på værelset | I begrænset periode |
WiFi | Ja, gratis i fællesområder |