Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Estoril & Cascais

Om Estoril & Cascais

Om Estoril & Cascais

Cascais og Estoril
Kort fra Lissabon ligger de to eksklusive forstæder Cascais og Estoril med skønne strande, strandpromenade og et dejligt ferieliv.

Livet langs vandet
Der er ingen tvivl om, at Cascais og Estoril er indbegrebet af et dejligt ferieliv. De to forstæder var engang delt i to, men i dag er de næsten vokset sammen. Den tre kilometer lange strandpromenade løber helt fra marinaen i Cascais til slutningen af Estoril, og undervejs kommer I forbi mange gode strande. Estoril er kendt for sit levende ferieliv, kasino og fremragende golfbaner, mens Cascais er charmerende og hyggelige med små gader og gode restauranter.

Tæt på Lissabon
Det er nemt at forene Cascais og Estorils dejlige strande og rolige ferieliv med Lissabons mange oplevelser. Toget kører fra begge bydele og tager dig direkte til hovedstadens centrum ved endestationen. I rejser for ca. 5 euro pr. person – så det er både let og billigt. Det er absolut en oplevelse, I ikke må snyde jer selv for – og flere besøger hovedstaden flere gange. I kan også starte ferien på byhotel i tre dage og slutte ferien af i Cascais og Estoril.

Sintra – en ubeskrivelig smuk oplevelse
Lidt nord for forstæderne ligger bjergbyen Sintra. Byen er af flere beskrevet som den smukkeste i verden. Besøg nationalpaladset, der har en fortryllende arkitektur, og så var det her, kongefamilien holdt sommerferie i starten af 1900-tallet. Et godt tip er at besøge stedet tidlig om morgen og se solen stå op.

Golf i Cascais og Estoril
Områder byder på rigtig mange gode golfbaner, og derfor er rejsemålet også perfekt til golfspillere. Kombinér fx ferien med flere runder golf på flere baner, men husk også et par fridage, så I kan opleve Lissabon og blot nyde ferielivet i Cascais og Estoril. Det er en god ide at bestille starttider inden afrejse.

Transfer
Det tager ca. 25 minutter at køre fra lufthavnen i Lissabon til første hotelstop i Cascais eller Estoril. 

Hoteller i Estoril & Cascais

Del denne side via E-mail