Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Ponta Delgada

Om Ponta Delgada

Om Ponta Delgada

Ponta Delgada – smukkere end et postkort

Den azoriske hovedstad Ponta Delgada oser af portugisisk charme med dekorative fortove, som findes overalt i det historiske centrum. Byen rummer yderligere smukke byparker, som har flotte farverige blomster hele året rundt. Det er utroligt let at komme rundt i Ponta Delgada og se de små hyggelige kroge. Særligt i aftentimerne vil du opleve, at mange af de gamle monumenter bliver lyst op, og der hersker en autentisk stemning i de små gader, hvor du finder gode fortovsrestauranter – glæd dig!

Læs mere om Ponta Delgada her.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Rejs med Bravo Tours til Ponta Delgada - En levende hovedstad

Ponta Delgada blev grundlagt i 1450 som en lille fiskerlandsby ud til kysten. Med tiden fik byen vokset sig til en bymæssig karakter, som dernæst fik by status i 1546 af Kong Johan d. 3. 
Azorernes hovedstad har vokset sig større med årene og blevet en moderne by, med et charmerende gammelt centrum med flotte historiske bygninger, en smuk katedral, fortovsrestauranter og små azoriske gader, der bare venter på at blive opdaget. Ponta Delgada er stadig en by, hvor fiskere sejler ud fra, derfor vil man opleve gode fiskerestauranter i byen, samt havneområdet med de mange lystbåde, som anduver i Ponta Delgada, inden de krydser videre over Atlanten.

Byens små hemmeligheder

Et populært og kulturelt område i Ponta Delgada, som er særdeles besøgsværdig og stadig lidt ukendt, er det spændende kunstnerkvarter. Træk op i de lokale gader; R. Carvalho Araujo og R. de Pedro Homem, samt Rua D’Agua og oplev de små kreative værksteder, hvor meget lokalt håndværk bliver lavet - alt fra beklædning, kunst, lertøj og alternative ”hipster-butikker”. Mange af ejerne har et fast arbejde ved siden af deres butik, derfor har mange af dem først åben sidst på eftermiddagen eller i weekenden. Er man yderligere på jagt efter hyggelige og gode spisesteder, er gaderne indrammet i mange gode restauranter.

Skønne oplevelser i Ponta Delgada

Der venter mange gode oplevelser i Ponta Delgada! Bravo Tours kan varmt anbefale de flotte byparker; Antonio Borges Parken, Jose do Canto og Præsident parken. Alle parker omfavner storslået natur i mange forskellige nuancer. Noget helt unikt, man bør overveje, er grottevandring ved Gruta do Carvão, som i virkeligheden er flere tusinde års gamle lavatunneller, hvor man nu kan komme på guidet rundtur med engelsktalende guide.

Dørene står også åben til de mange besøgsværdige museer, der rummer spændende kulturhistorie. Det gamle São Bras fort har tidligere beskyttet Ponta Delgada fra piratangreb, men indeholder nu militærhistorisk museum med en flot og interessant historie. Der bør særdeles også nævnes museet, Carlos Machado, som er et naturhistorisk museum med gode fortællinger om bl.a. Azorernes natur og vulkanlandskab.

Ren afslapning

Mellem oplevelserne er der selvfølgelig også plads til ren ferieafslapning. Nyd en slentretur langs den hyggelige havn, som bl.a. har et indbydende havnebassin, som kan benyttes hele året rundt. Nabobyen São Roque har en af sydkystens bedste badestrande, Praia das Milicias, som blot ligger 3 km fra Ponta Delgada. Der er fortov hele vejen langs vandet til stranden, samt små lokale cafeer og havnebassiner, som er glimrende bade steder på de varme sommerdage.

Spil golf på São Miguel

Azorernes subtropiske klima er perfekt til golf året rundt, og der er næsten garanti for grønne baner. Øen har to rigtig gode golfbaner; Batalha og Furnas. På under 20 minutter fra Ponta Delgadas centrum, ligger den naturskønne golfbane Batalha. Bravo Golf kan hjælpe med starttider, og de dansktalende rejseledere på destinationen kan også hjælpe, hvis lysten melder sig.

Transfer

Det tager cirka 15 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Ponta Delgada.

Bravo Tours service i Ponta Delgada

Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet. 
I løbet af ferien kan du kontakte dem på servicetelefonen eller møde dem på servicekontoret i Ponta Delgada, som har åben flere dage i ugen. Bravo Tours har et servicekontor, som ligger i centrum tæt på mange af de gode hoteller. Her er der mulighed for at få gode svar på spørgsmål, hjælp til at leje bil, bestille golf eller bare få en god snak om øens spændene seværdigheder.

Bestil din rejse til Ponta Delgada med Bravo Tours

Du kan booke din rejse til Ponta Delgada her på siden. Hvis du ikke har fundet noget, der passer dig her, så kan du læse om alle vores rejser til Azorerne. Vi tilbyder også hoteller i områderne Furnas, Villa Franca do Campo og Capelas på Azorerne.

 

Del denne side via E-mail