- Aircondition
- Pool
- Restaurant
- Tilkøb halvpension
- Tilkøb morgenmad
Bungalows med unik herregårdsstemning
Solar do Conde er skønne bungalows, der ligger i et stort naturskønt område uden for landsbyen Capelas, nord for hovedbyen Ponta Delgada. Området er en gammel herregård fra det 17. århundrede, hvor der er bygget bungalows i den gamle have. Der er en unik charme i området og en stilhed, som bringer en helt ned i gear.
De rummelige og gode bungalows er indrettet simpelt med et brugbart køkken. De 27 bungalows ligger fordelt i den store have, hvor du også finder receptionen, poolområdet og restauranten. Her kan du nyde de rolige aftener samt det fælles grønne område, hvor der er indrettet grill-område, som frit kan benyttes.
I den hyggelige lille landsby Capelas, findes der gode indkøbsmuligheder og lokale restauranter med dejlige azoriske retter. Hotellets placering er perfekt for dig, som overvejer at leje bil. Her kan du indenfor 35-40 minutters kørsel komme til de berømte Tvillingesøer mod vest samt Ildsøen, Lagoa do Fogo. Der er gratis parkering på Solar do Conde.
Snyd ikke dig selv for at besøge havnebadet ved São Vicente Ferreira, som ligger ca. 1 km fra Solar do Conde. Her kan feriedagene nydes med badning og ren afslapning. I samme område kan du komme på en dejlig vandrerute langs nordkystens flotte, rustikke klipper. Ruten er let og fører dig hen til nabobyen Calhetas ca. 6,5 km pr. vej.
Spiller du golf, ligger golfbanen Batalha kun 6 km fra Solar do Conde.
Sådan bor du
2-værelses bungalows med soveværelse eller hems, opholdsstue med brugbart køkken, badeværelse og terrasse. Alle bungalows ligger fordelt i haven, men er bygget sammen enten to og to eller som rækkehuse. De er alle indrettet med telefon, TV og hårtørrer. Der er ikke viskestykke, klude eller opvaskesæbe i køkkenet. Der er WiFi i receptionen og på fællesområderne, men ikke i bungalowsene.
Der er maksimalt plads til tre voksne og et barn – bor der fire personer i bungalowen, sover to personer på opredning/sovesofaer.
Pension
Opholdet er uden pension, men det er muligt at tilkøbe morgenmad eller halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Morgenmad: Kl. 7:00 til 10:00
Aftensmad: Kl. 19:00 til 22:00
Mere om Solar do Conde
Solar do Conde ligger på São Miguels nordkyst ca. 15 kilometer fra hovedbyen Ponta Delgada. Der kører busser fra Capelas, hvor du bor, til byerne Ponta Delgada og Rib. Grande. Tager du en taxa til Ponta Delgada, koster det ca. 17 euro.
Deltager du på udflugter skal du møde op ved Turismo i Ponta Delgada. Transport til og fra mødested er for egen regning. Bussen til Pnta Delgada tager et sted mellem 35 og 50 minutter, afhængig af hvilken bus du tager.
Der er begrænset rejselederservice på hotellet, men du kan altid kontakte Bravo Tours’ rejseledere, som også gerne kommer på hotellet, hvis du har brug for det.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 270 m |
Afstand til centrum | 15 km - Ponta Delgada |
Afstand til lokalt centrum | 2 km - Capelas |
Aircondition | Ja |
Babyseng | Ja |
Byggeår | 1985 |
Elevator | Nej |
Etager | 1-2 |
Havbad | 1,4 km |
Kaffe/Te faciliteter | Nej |
Lejligheder | 32 |
Poolhåndklæder | Ja |
Rengøring | Ja |
Renoveret | 2012 |
Skift af håndklæder | Ja |
Skift af sengelinned | Ja |
WiFi | Ja, gratis i fællesområder |