- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Gratis WiFi
- Pool
- Vandrutsjebane
Et fantastisk hotel med lækker All Inclusive og mange faciliteter
Vil du forkæle familien og dig selv med en skøn solferie, hvor du ikke skal tænke på andet end at slappe af, spise godt og have det herligt, skal du vælge Be Live Palmeiras Village. Et fantastisk hotel med en god beliggenhed i Porches, tæt på stranden, i udkanten af Armação de Pêra.
Hotellet er velindrettet med fine faciliteter, hvis du ønsker en aktiv ferie, og der er god underholdning for hele familien. Hotellet har to store flotte restauranter, hvor der serveres internationale og portugisiske retter samt bar, poolbar, lobbybar og en 24-timers åben snackbar, som du frit kan benytte, da opholdet er med All Inclusive. Snackbaren er åben, når buffetrestauranten er lukket. Dertil er der blevet opført en asiatisk restaurant, som du kan spise på én gang i løbet af dit ophold, mod bestilling. På hotellet finder I også en restaurant, der er opdelt i tre forskellige temaer: fiske- og skaldyrsrestaurant, asiatisk og brasiliansk restaurant (begge restauranter har åbent efter sæson og er mod betaling).
Hele familien vil nyde at slappe af og muntre sig i de to skønne poolområder, hvor der også findes separate børnepools med legefaciliteter og rutsjebaner til de mindste. Hotellet har tre vandrutsjebaner, som I også frit kan benytte (for alle der er over 1,2 meter høj). Det er muligt at leje poolhåndklæder mod depositum – I kan frit benytte solstole.
Det er ikke uden grund, at Be Live Palmeiras er et af de hoteller, som vores gæster efterspørger mest på Algarve.
Sådan bor du
På Be Live Palmeiras Village bor du i lyse dobbelt- eller familieværelser med eget bad/toilet. Alle værelser er indrettet med aircondition, fladskærms-tv, telefon, hårtørrer, safebox, WiFi og møbleret balkon. I dobbeltværelserne kan der maksimalt bo tre voksne eller to voksne og to børn. I familieværelserne er der maksimalt plads til fire voksne eller tre voksne og to børn.
Dit ophold på Be Live Palmeiras Village er med All Inclusive.
Mere om Be Live Palmeiras Village
Be Live Palmeiras Village er et dejligt familiehotel med en god beliggenhed kun 300 meter fra stranden. Her er daglig underholdning med blandt andet børneklub til forskellige aldre, levende musik og shows. Du kan også frit benytte de andre faciliteter som blandt andet tæller tennis (evt. mod leje af ketcherog bolde), fodbold, bordtennis, fitnessrum med forskellige træningsformer, spillehal og legeplads.
Hotellet har sin egen hotelbus, der flere gange dagligt kører til og fra hotellet og byen Armação de Pêra. Det koster ca 1,50 € pr. vej pr. person.
Ønsker I at være aktive på ferien, er her også crossfit og der arrangeres aerobic- og spinninglektioner. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding og fortsætter at der er plads på holdene. Det er ikke muligt at leje spinningsko på hotellet - i stedet kan tennissko benyttes.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 400 m |
Afstand til centrum | 3,2 km |
Afstand til hæveautomat | 0 m |
Afstand til lufthavn | 55 km |
Afstand til minimarked | 300 m |
Afstand til strand | 300 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 517 |
Bar | Ja |
Byggeår | 2013 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 8 |
Fitness | Ja |
Hårtørrer | Ja |
Køleskab | Ja |
Legeplads | Ja |
Minibar | Nej |
Pool | Ja |
Rengøring, pr. uge | 7 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Skift af håndklæder, pr. uge | 7 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 3 |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |