Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Skønt lejlighedshotel
  • All Inclusive
  • Aqua Park
  • Gode faciliteter

3HB Clube Humbria

4
Her får du
  • Skønt lejlighedshotel
  • All Inclusive
  • Aqua Park
  • Gode faciliteter

Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

3HB Clube Humbria

  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Børnepool
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant
  • Vandrutsjebane

Skønt lejlighedshotel med All Inclusive

Ikke langt fra centrum af den hyggelige fiskerby Olhos de Água ligger det familievenlige Bravo Favorit-hotel*, 3HB Clube Humbria. 3HB Clube Humbria er et moderne indrettet hotel med masser af faciliteter for alle aldre. Hotellet ligger samtidig i gåafstand til 2 forskellige strande, Olhos D’Agua-strand med strandaktiviteter, caféer og restauranter samt Falésia-stranden hvilket er en af de smukkeste strande, du overhovedet kan finde på Algarvekysten. 

3HB Clube Humbria har et skønt poolområde, hvor du kan slænge dig i en af de mange solsenge, nyde solens stråler og komme helt ned i gear. I den fine swimmingpool kan du snuppe en dukkert, når du har brug for at blive kølet ned, mens du i poolbaren kan få kolde forfriskninger. Til hotellets yngste gæster er der også en børnepool og en Mini Aqua Park med vandrutsjebaner for børn helt op til 17 år. 

I hotellets restaurant bliver der serveret en lækker og alsidig buffet til morgen, middag og aften, hvor du både kan få lokale og internationale retter. I snackbaren kan du få mindre anretninger til at stille den lette sult i løbet af dagen. Udover poolbaren så har 3HB Clube Humbria endnu en bar, som skænker farverige drinks hen på aftenen. 

Du skal ikke være nervøs for, at du kommer til at kede dig, mens du opholder dig på 3HB Clube Humbria. Her er nemlig masser at give sig til. Skal pulsen op, kan du benytte dig af hotellets fine fitnessrum eller udfordre familien i fodbold eller basket på multibanen. Hotellet har også en international børneklub (4-12 år) og international teen-klub (13-17 år), et gameroom (mod betaling) og en legeplads, så familiens yngste er godt underholdt. Derudover byder animationstemaet dagligt på underholdning for både store og små. Om aftenen arrangerer de musik og shows i Melody baren.

Skal den stå på absolut selvforkælelse, er det muligt at få flere forskellige slags massage (mod betaling). 

I Olhos de Água finder du et fint udvalg af både restauranter for enhver smag, hyggelige barer og gode butikker. Skal der være endnu mere at vælge imellem, så ligger Albufeira blot 6 km fra hotellet. Albufeira er Algarvekystens største ferieby og her er masser af spændende seværdigheder, lækre sandstrande og en helt fantastisk atmosfære.

Sådan bor du
På 3HB Clube Humbria bor du i rummelige og lyse 2-værelses lejligheder. Lejligheden består af et separat soveværelse samt et køkkenalrum med to sovesofaer. Lejlighederne er desuden udstyret med eget toilet/bad, balkon med to stole, aircondition og fane, satellit TV, safebox, WiFi, telefon, køleskab, tekøkken med mikrobølgeovn, elkeddel og to kogeplader. På badeværelset findes badekar med brus og hårtørrer. I de 2-værelseslejligheder er der plads til 2-4 personer. Vælg mellem udsigt til poolen eller til omgivelserne. 

Pension
Dit ophold på 3HB Clube Humbria er med All Inclusive.

Mere om 3HB Clube Humbria
I hotellets Aqua Park er der forskellige aldersgrænser. Området der hedder Central Island, henvender sig til børn fra 2-17 år, mens de store vandrutsjebaner må benyttes af børn mellem 6 og 17 år. Skal du bruge multibanen, skal den reserveres på forhånd i receptionen.

Flip flops, undertrøjer eller (sports-)shorts må ikke bæres ved aftensmaden.

Du skal være +16 år for, at benytte hotellets fitnesscenter.

Om hotellet
Afstand til busstoppested 350 m
Afstand til centrum 7 km, Albufeira Old Town
Afstand til lokalt centrum 800 m, Olhos de Agua
Afstand til lufthavn 35 km
Afstand til minimarked 400 m
Afstand til strand 850 m
Aircondition Ja
Babyseng Ja
Bar Ja
Bordtennis Ja
Byggeår 2005
Børneklub International
Børnepool Ja
Elevator Ja
Etager 3
Fitness Ja
Game room Ja
Handicap-venligt Ja
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja, kedel
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Lejligheder 193
Massage Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring 7
Renoveret 2015
Restaurant Ja
Safebox Ja, gratis
Skift af håndklæder 2
Skift af sengelinned 3
Tekøkken Ja
Telefon på værelset Ja
TV på værelset Ja
Vandrutsjebane Ja
WiFi Ja, gratis

Adresse

Estrada de Albufeira

8200-609, Albufeira

Portugal


Tlf.: +351 289 583 390

All Inclusive

All Inclusive

Måltider
Alle hovedmåltider bliver serveret fra buffet i hotellets hovedrestaurant

Morgenmad kl. 07.30-10.00
Sen morgenmad kl. 10.00-12.00
Frokost kl. 12.30-14.30
Aftensmad kl. 18.30-21.30

Mellemmåltider
Snacks kl. 12.00-18.00 (Burger, pizza, frugt, sandwiches, kager osv.)
Poolbaren serverer desuden is kl. 10.00-18.00

Drikkevarer
Vand, sodavand, vin, øl, nationale likører, lokal alkohol, drinks, juice, kaffe og te er inkluderet i All Inclusive-konceptet.

Melodybar kl. 18.00-23.00
Poolbar kl. 10.00-18.00

Ikke inkluderet
All Inclusive konceptet inkluderer ikke importerede drikkevarer. Derudover kan man ikke få drikkevarer efter kl. 23.00, heller ikke mod betaling.

Vær opmærksom på, at All Inclusive-programmet slutter kl. 11.00 på afrejsedagen. Hotellet kan ændre i All Inclusive-konceptet uden yderligere varsel.

3HB Clube Humbria - En del af Bravo Favorit

3HB Clube Humbria - En del af Bravo Favorit

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Er I mange der skal rejse sammen? Få et tilbud

Få et uforpligtende tilbud på din ferie til 3HB Clube Humbria
Vælg lufthavn *

Del denne side via E-mail