Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Rovinj

Om Rovinj

Om Rovinj

Rovinj – charmerende og hyggelig!

Rovinj er et perfekt mix af datid og nutid. De charmerende, gamle gader blander sig på fineste vis med moderne restauranter, traditionelle tavernaer og en rigtig fin marina. I den gamle bydel finder I også den smukke Santa Eufemisa-katedral og flere kunstgallerier.

Rovinj var oprindeligt en ø, der i det 17. århundrede voksede sammen med fastlandet. I dag er området – ligesom store dele af Istrien – præget af det italiensk særpræg. Det ses både i arkitekturen og på restauranterne, der serverer traditionelle, italienske retter. Det er også let at besøge nabolandet, Italien – flere gange i ugen sejler der både til Venedig.

Gode strande med krystalklart vand
Området er kendt for sine gode strande, og der er mange at vælge i mellem. Især det krystalklare vand betager de fleste. De fleste strande består af småsten og klipper. Vil I gerne have en strand helt for jer selv, kan I med fordel tage en tur til Punta Corrente, der byder på mange små strande.

Store oplevelser
Vil I gerne opleve området, byder det på masser af seværdigheder. I den gamle bydel finder I selvfølgelig smukke bygninger og arkitektur, hvor katedralen absolut er et af højdepunkterne. Der er også flotte kunstmuseer, ligesom byens arkæologiske museum byder på en spændende historie om området.

Hoteller i Rovinj

Del denne side via E-mail