I Kuta finder du alt, hvad du har brug for til en dejlig ferie. Især hvis du er glad for vandsport. Udover gode restauranter, barer og shoppingmuligheder, er den 8 kilometer lange strand nemlig også kendt som surfernes paradis.
I det sydlige Bali ligger Kuta. En dejlig by med en lang, fantastisk strand. Forinden Bali blev en magnet for eventyrlystne turister, var Kuta blot en lille, søvnig fiskerlandsby. I dag er Kuta en af de største turistrejsemål i hele Indonesien, og Kuta Beach er Balis mest besøgte strand. Det er ikke uden grund, for i byen er alle fornødenheder, og stranden tilbyder alt det, man drømmer om til sin barfodsferie.
Langs stranden er der altid massere af liv. Strandsælgere, der vil sælge lokalt håndværk, saronger, forfriskninger, frugt og meget andet. Surfere, der vokser deres surfboards til endnu en tur i bølgen blå. Familier, der nyder livet langs vandkanten. Om aftenen fortsætter den energiske atmosfære i byen, der har et livligt natteliv.