Glæd dig til at opleve et land, der er fyldt med variationer. Når du ankommer til Indonesien, bliver du budt velkommen af storslåede naturscenarier, frodig regnskov, paradislignende strande, farverige koralrev, vulkaner, kratersøer og frodige terrasser. Det er let at forstå, hvorfor Indonesien i flere årtier har været et populært rejsemål – den varierende natur og fine kulturskatte fascinerer og tryllebinder alle besøgende. Tag med Bravo Tours til dette fascinerende land.
Der er visumkrav for indrejsende med danskstatsborgerskab til Indonesien. Visumkrav omfatter også børn. Derudover skal alle indrejsende kunne fremvise en udrejsebillet.
Visum kan enten søges ved indrejse eller elektronisk. Begge giver en indrejsetilladelse i 30 dage.
Det er muligt for danske statsborgere at søge om et 30-dages visum lokalt ved ankomst til lufthavnen i Indonesien.
Dette er muligt at søge ved ankomst til Jakarta, Surabaya, Bali, Lombok, Riau, Manado, Medan, Yogyakarta, Aceh, Padang, Palembang, Solo, Balikpapan, Banjarmasin og Makassar.
Pris: 500.000 IDR pr. person
Det er også muligt at søge e-visum, når du ankommer til Indonesien via Jakarta, Bali, Manado, Medan, Yogyakarta, Surabaya, Batam og Riau Sea Ports. E-visum er gyldigt i 30 dage med mulighed for forlængelse yderligere 30 dage (mod betaling).
Du ansøger her >>
Pris: 500.000 IDR pr. person
Indonesien er et enormt ørige og består af tusindvis af øer. Mange af dem er små og ubeboede, men ca. 6.000 er befolkede. Landet har tilsammen 275 millioner indbyggere, og det gør landet til det fjerde mest folkerige land i verden. Den største ø er Borneo, som Indonesien deler med Malaysia og Brunei.
På Java ligger hovedstaden Jakarta, en pulserende, spændende og hektisk metropol med imponerende paladser og farverige markeder. Her finder du de gamle templer, Borobudur og Prambanan, der er nogle af Indonesiens mest berømte seværdigheder.
Bali er vel nok det mest populære rejsemål i Indonesien, og det er ikke svært at forstå. Øen, der bliver kaldt ”gudernes ø”, er en perfekt blanding af spændende kultur og imponerende natur. Rejs til Bali med Bravo Tours og oplev øens storslåede risterrasser, fantastiske templer, lækre strande og meget mere.
Vil du have strandferie i verdensklasse, så kan du tage til de mindre øer Nusa Penida og Gili-øerne. Her kan du komme på snorkel- og dykkerture ud over det sædvanlige og opleve livet under havets overflade. De tre Gili-øer, Gili Meno, Gili Air og Gili Trawangan, er virkelig besøgsværdige med sit rolige tempo og sine formidable sandstrande.
Den indonesiske øgruppe er et af verdens bedste steder at dykke. De mere end tusind kilometer lange rev indbyder til flere timers flot dykning under havets overflade. På din tur kan du bl.a. hilse på skildpadder, søheste og et utal af koralfisk.
Du kan dykke fra mange steder i Indonesien, men Gili-øerne er et af de bedste steder. Du kan også snorkle mange steder, hvor du ikke behøver dykkerudstyret for at opleve de mange fisk, der lever i havet omkring Indonesien.
Indonesien har været styret af mange forskellige nationer. I 1400-tallet var øerne et stort hindu-buddistisk kongedømme, men i 1700-tallet overtog Holland magten, og Indonesien blev en hollandsk koloni. Under 2. verdenskrig blev landet besat af Japan, og efter krigen blev Indonesien uafhængig med egen præsident.
Med Bravo Tours kan du komme på udflugter eller rundrejser, hvor du kan blive klogere på den indonesiske kultur og historie, og på Bali kan du komme helt tæt på balinesernes hverdag.
Bravo Tours tilbyder flere rundrejser i Indonesien, hvor du kan opleve landets forskellige sider. Her oplever du både de mest berømte seværdigheder og skjulte perler. Rundrejserne er med dansktalende rejseleder, så du føler dig helt tryg og kan lære mest muligt om landet.
Bravo Tours’ rundrejser i Indonesien er med Rejseklubben og bringer dig til Bali, du kan også opleve de mindre øer Gili og Nusa Penida, mens Java og Lombok også er stoppesteder på nogle af rundrejserne.
Indonesien er et fantastisk rejsemål, hvis du vil på badeferie. Bali er i særhed et magisk rejsemål, hvor du kan udforske de mange sandstrande. Her er der masser af gode hoteller, som du kan bo på. Det er både simple hoteller med pool og gode værelser, men også enestående 5-stjernede hoteller og resorts, som tager pusten fra enhver.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: