Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Peloponnes

Sommeren er varm og solrig

Sommeren er varm og solrig

Gennemsnitstemperatur i Peloponnes

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

13 13 15 18 23 27 30 30 27 22 18 14
4 5 6 8 11 15 17 18 15 12 9 6
16 15 15 16 18 22 24 25 24 22 19 17

 DAG     NAT     HAV

Vejret i Peloponnes

Vejret i Peloponnes

Tolo, Nafplio og Kalamata ligger på halvøen Peloponnes, der er en del af det græske fastland. Området har derfor både de vejrmæssige glæder, der følger med placeringen på det europæiske kontinent og beliggenheden ved det græske øhav.

Her er foråret lunt og mildt, fordi Peloponnes ligger i læ af fastlandets bjergkæder og samtidig opvarmes af det omkringliggende vand og vindene fra syd. Sommeren er varm og solrig med næsten intet nedbør fra juni til september og i begyndelsen af oktober byder øen endda fortsat på sommerlig stemning med lune temperaturer i både luften og vandet.

Vejret på Peloponnes byder på masser af muligheder

Peloponnes er det område i Grækenland med absolut flest historiske og mytiske seværdigheder og med en lejet bil, er der næsten ingen grænser for, hvad I kan opleve.

Vejret egner sig især til sightseeing i maj og oktober, da gennemsnitstemperaturen her ligger omkring 22 grader og derfor er yderst behagelig til at gå på opdagelse i - samtidig med at de mange solskinstimer gør omgivelserne smukke at se på.

I sommermånederne ligger gennemsnitstemperaturerne på omkring 30 grader og der er derfor også dage, der er endnu varmere. Det gør denne periode perfekt til en kombineret bade- og oplevelsesferie. Her kan I tilbringe de varmeste dage ved poolen eller stranden og tage på sightseeing på de temperaturmæssigt mildere dage.

Badevejret på Peloponnes er perfekt

I badebyerne er vandtemperaturen om sommeren midt i tyverne og vandet derfor meget behageligt mod huden, ligesom de milde vinde ved kysterne næsten kærtegner huden.

Vores rejsemål på Peloponnes – Tolo, Nafplio og Kalamata - er placeret ved de sydvendte kyster og her kan I især drage fordel af sommerens vinde fra syd, som bringer skøn varme fra det afrikanske kontinent henover Det Ægæiske Hav, som Peloponnes er omkranset af.

Vejret på Peloponnes er desuden blandt det mest solrige på Sydeuropas fastland med op til hele 12 solskinstimer om dagen i juni, juli og august.

Del denne side via E-mail