Kolymbari – autentisk og hyggeligt
Langs Chanis-kysten ligger der en lang række feriebyer, og en af dem er Kolymbari, der er både autentisk og virkelig hyggelig. Den lille tidligere fiskerby har beholdt sin charme, og det skaber en helt særlig feriestemning.
Ferie – tæt på de lokale
Kolymbari ligger på halvøen Rodopos, hvor Chania-kysten slutter. Uden for sæsonen bor der blot et par hundrede indbyggere, og de lokale nyder stadig livet ved havnen. Det gør Kolymbari ganske særlig og stemningsfuld. Nyd dagene i den lille by, gå en tur på det lokale torv og spis en middag på de lokale fiskerestauranter – det smager himmelsk.
Fantastiske omgivelser
Udsigten fra Kolymbari er virkelig smuk. Byen ligger omgivet af klipper og smukke bakker. Vil I slappe af på stranden, har Kolymbari en smuk strækning med små rullesten. Søger I mere byliv, et større udvalg af spisesteder og butikker, kan I besøge feriebyen Platanias eller hovedbyen Chania, der ligger henholdsvis 10 og 20 kilometer fra Kolymbari.
Det ægte Kreta
Kreta er meget mere end en ferie-ø, og her er oplevelser for alle. Hovedbyen Chania er absolut et besøg værd, især den gamle bydel og den lille havn er virkelig hyggelig. Samaria-kløften er en af øens aboslut mest berømte seværdigheder, hvor I kan gå en smuk tur gennem en af Europas længste kløfter. Gå eller kør en tur lidt uden for kystområdet og kom tæt på det ægte, græske liv. Kreta er meget mere end dejlige strande!
Transfer
Det tager ca. 50 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Kolymbari.