Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Karpathos

Områder på Karpathos

- ægte græsk atmosfære
- øens bedste strande

Om Karpathos

Karpathos - den smukke ø i midten
I det græske øhav mellem Kreta og Rhodos ligger øen Karpathos. Øen er ikke stor, men hvad den mangler i kvadratkilometer har den så rigeligt af i autentisk græsk charme, smuk natur og ekstarordinære oplevelser. Her er gæstfriheden stor og alle, unge som gamle, taler rigtig godt engelsk, da mange af øens beboere har tilknytninger til USA. 

Hvor skal du bo på Karpathos?
De største og mest populære ferieområder på Karpathos er Karpathos by og Lefkos. Karpathos by er hovedstaden på øen, og det er også her du finder mest byliv. Her er lange strande, der strækker sig flere kilometer ind til selve hjertet af byen, der uden tvivl er den hyggelige havnepromenade. Her finder du græske tavernaer, barer og butikker. I Lefkos finder du en af de bedste og mest børnevenlige strande på øen. Her er sandet fint og vandet krystalklart. 

Naturen på Karpathos er spektakulær, hvor der veksles mellem det flade i syd, bjergene op gennem øen og bugterne med turkis vand. 

Strande - nogle af de bedste i Grækenland
Strandene på Karpathos er nogle af de bedste i hele Grækenland. Her finder du krystal klart vand og turkise farver. Specielt er Kyra Panagia, Apella og Lefkos Bay et besøg værd, hvis du er til paradislignende strande og snorkling. 

Uden mad og drikke..
På Karpathos spiser man virkelig godt. Der findes ingen All Inclusive-hoteller på øen, og det er heller ikke nødvendigt, for det er virkelig en oplevelse at gå ud af spise. Her finder du alt fra traditionel græsk mad til pizza og pasta til udsøgt gourmet. Er du til traditonel græsk mad og godt kød anbefaler vi et besøg hos Ladokolla i Karpathos By. Er du mere til gourmet, skal du besøge Poseidon Blue, der ligger ca. 20 min. kørsel fra Karpathos by. Kokken har bl.a. været med i Masterchef Grækenland og TopChef. 

Olympos
En af de helt store oplevelser på Karpathos er byen Olympos. En times kørsel nordpå fra Karpathos by ligger denne fascinerende by. Olympos er bygget op af en bjergside, og vejene er smalle, kringlede og med mange trapper. Derfor kører der heller ikke nogen biler inde i byen.

Byen blev grundlagt, da indbyggere fra Vrykounda flygtede fra de mange pirat-angreb ved kysten. Midt i mellem bjergene kunne de få fred, da byen var svær tilgengængelig. I mange århundrede var byen altså isoleret fra resten af Karpathos. De holder den dag i dag deres tradioner og dialekt i hævd. Gaderne er idag fyldt med små tavernaer med de smukkeste udsigter over havet, små turistbutikker og udenfor disse sidder kvinderne i deres nationaldragter, mens de syer eller hækler. 

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Karpathos.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller på Karpathos.
Se vores hoteller her >

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail