Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Athen/Athens Riviera

Vejret i Athen og ved Athens Riviera

Vejret i Athen og ved Athens Riviera

Vejret i Athen er noget af det fineste, du kan finde på det græske fastland. Her er sommerligt fra april til oktober og temperaturerne er særligt høje i sommermånederne.

Vejret kan have betydning for dig, hvis du gerne vil lave noget bestemt. Hvis du ønsker en badeferie, er det vigtigt, at temperaturerne er høje, så det ikke bliver et koldt gys at hoppe i poolen. Men det kan også være, at du ønsker at tage på sightseeing rundt i byen, eller på vandretur i de nærliggende områder – så behøver det måske ikke være alt for varmt.

Læs mere om vejret i Athen her.

Varmt vejr om sommeren

Varmt vejr om sommeren

Gennemsnitstemperatur i Athen/Athens Riviera

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

13 13 16 20 25 30 32 32 29 23 18 14
6 6 7 10 14 19 21 21 18 14 10 8
16 15 15 16 18 21 24 24 24 21 19 17

 DAG     NAT     HAV

Hvordan er vejret i Athen?

Vejret i Athen afhænger af hvornår på året du er afsted. Men generelt set byder vejret i sommerhalvåret på varme og tørre somre, hvor temperaturen egner sig perfekt til en badeferie. I sommerhalvåret er der nemlig så gode temperaturer at du sagtens kan bade ved både poolen og stranden.

I vinterhalvåret er temperaturen lavere, men byder typisk på et mildt vejr. Du kan derfor stadig sagtens besøge den vidunderlige by, i vinterhalvåret, og få oplevelser for livet.

Det kan dog være en god idé at planlægge, hvad du gerne vil opleve på din ferie, inden du bestiller din rejse. På den måde kan du sørge for, at det hverken er for koldt eller for varmt på ferien.

Athen vejret året rundt

Generelt set er vejret i Athen behageligt hele året rundt. Det skyldes at Athen har et middelhavsklima med varme somre og milde vintre. Derfor er Athen også en destination, som kan besøges året rundt, da der er mange seværdigheder, som kan opleves uanset om det er i sommer- eller vinterhalvåret.

Vejret ved Athens Riviera

Vejret i Athen og vejret ved Athens Riviera er generelt rimeligt ens. Der er ikke langt fra den græske hovedstad til det smukke kystområde og klimaet er derfor det samme.

Varmen i sommermånederne kan dog ved Athens Riviera føles knapt så trykkende som inde i storbyen. Det skyldes beliggenheden ud til det åbne Middelhav, som sender skønne briser ind mod kysten.

Hvordan er vejret i Athen i januar?

Vejret i Athen er typisk med lavere temperaturer i januar, end de øvrige måneder. Temperaturen ligger typisk på 13 grader om dagen og 6 grader om natten. Januar byder altså på et lidt køligere vejr med chance for nedbør. Havtemperaturen ligger på cirka 16 grader, og er måske lige koldt nok til en dukkert i havet. Til gengæld er vejret perfekt til at udforske byen, uden man er ved at smelte væk.

Hvordan er vejret i Athen i februar?

I februar er vejret i Athen også til den køligere side med dagtemperaturer på cirka 13 grader og 6 grader om natten. Havtemperaturen ligger på cirka 15 grader, så det er nok heller ikke her man springer i bølgen blå - i hvert fald ikke uden at det bliver liiiiidt koldt. I februar er der ligesom i januar også chance nedbør, men der er stadig rig mulighed for at opleve nogle af de fantastiske seværdigheder rundt i byen.

Hvordan er vejret i Athen i marts?

Vejret i Athen byder på stigende temperaturer i marts og ligger her på cirka 7 om natten og 16 grader om dagen. Havtemperaturen ligger stadig på 15 grader og byder ikke ligefrem op til en dukkert i havet. Rejser du i marts måned er der chance for nedbør.

Hvordan er vejret i Athen i april?

I april byder vejret i Athen på varmere temperaturer og mindre chance for nedbør – der er dog stadig chance for nedbør i april måned. Temperaturerne om dagen ligger typisk på 20 grader, hvor de om natten ligger på cirka 10 grader. Havtemperaturen ligger på cirka 16 grader.

Hvordan er vejret i Athen i maj?

I maj måned begynder varmen for alvor at melde sin ankomst i Athen. Her ligger dagtemperaturerne cirka på 25 grader, hvor de om natten ligger på cirka 14 grader. Havtemperaturen er cirka 18 grader og man kan så småt begynde at bade i havet uden at fryse. Der er stadig chance for nedbør, men der er typisk markant mindre dage med nedbør.

Hvordan er vejret i Athen i juni?

Sommervejret i Athen melder sin ankomst og du vil i denne måned for alvor mærke varmen. Om dagen er temperaturen typisk på 30 grader og om natten falder den til 19 grader. Chancerne for nedbør er lavere og havtemperaturen ligger cirka på 21 grader - så det er bare med at komme afsted til stranden!

Hvordan er vejret i Athen i juli?

I juni er sommervejret for alvor kommet til Athen. Temperaturen ligger på cirka 32 om dagen og 21 om natten. Havtemperaturen plejer at ligge på 24 grader - så der er ingen undskyldninger for ikke at nyde de skønne strande og det krystalklare vand. Desuden er der typisk heller ikke særligt store chancer for nedbør i juli måned.

Hvordan er vejret i Athen i august?

August vejret i Athen ligner typisk juli vejret med varme temperaturer, minimal risiko for nedbør og en dejlig temperatur i havet.

Hvordan er vejret i Athen i september?

Temperaturerne begynder så småt at falde i september. Dog er det stadig rigtig fine temperaturer til en badeferie. Dagtemperaturerne ligger nemlig typisk på 29 grader, hvor nattetemperaturen ligger på cirka 18 grader. Havtemperaturen ligger typisk på 24 grader. Chancen for nedbør stiger en smule, men der er typisk ikke særlig meget nedbør i denne periode.

Hvordan er vejret i Athen i oktober?

Vejret i Athen i oktober er igen med lidt lavere temperaturer. Den ligger typisk på 23 grader om dagen og 14 grader om natten. Temperaturen i havet falder også lidt og ligger typisk på 21 grader – meeen det kan man altså godt bade i. Du kan i oktober måned igen opleve lidt mere nedbør.

Hvordan er vejret i Athen i november?

November vejret i Athen ligger typisk på 18 grader om dagen og 10 grader om natten. I denne måned byder Athen vejret altså igen på lidt køligere vejr. Havtemperaturen falder til 19 grader.

Hvordan er vejret i Athen i december?

Athen vejret i december byder på dagtemperaturer på cirka 14 grader og nattetemperaturer på cirka 8 grader. Havtemperaturen falder til 17 grader og man skal måske lige overveje våddragten inden man hopper i havet.

Del denne side via E-mail