Hvis du ligesom os heller ikke kan få nok af vidunderlige Mallorca, vil du elske denne langtidsferie på en af vores favoritøer, nemlig Mallorca. Vi tilbringer hele tre uger på den spanske perle og har god tid til både oplevelser og afslapning, hygge og fællesskab i Rejseklubben.
Med udgangspunkt i Palma Nova oplever vi de majestætiske Tramuntana-bjerge, den charmerende by Sóller med veterantog og naturligvis byen over dem alle; Palma. Hovedstaden, der fortryller enhver, med sin imponerende katedral og de mange kringelkrogede gader. Derudover bliver der selvfølgelig masser af tid, som du enten kan bruge på at tage med på flere udflugter eller arrangementer, dase ved poolen eller blot nyde en gåtur eller godt selskab under varmere himmelstrøg. Man tilmelder sig blot, hvis man har lyst, og tre uger er ikke én dag for meget. Slet ikke når mørket banker på i Danmark, og Mallorca fortsat byder på dejlige temperaturer.
Så hvorfor ikke rejse med Rejseklubben på nye eventyr? Vi tør godt garantere, at det aldrig bliver kedeligt med Rejseklubben på langtidsferie på Mallorca.
Rejseklubbens rejseleder
Når du ankommer til Mallorca, bliver du mødt af Rejseklubbens rejseleder, som bor på hotellet under hele opholdet. Rejselederen vil udover de inkluderede udflugter også arrangere ekstraudflugter og aktiviteter, som man kan tilkøbe, hvis man har lyst. Aktiviteterne kan være alt fra en spadseretur på stranden og en cykeltur langs promenaden til en vinsmagning i bjergene eller en tapas-frokost på landet. Rejselederen kan også svare på de spørgsmål, du har til øen eller området, så du ikke behøver at koncentrere dig om andet end at nyde ferien.
De præcise dage for, hvornår hvilke udflugter gennemføres, oplyses ved ankomst til Mallorca. Vi søger for, at programmet tilrettelægges bedst muligt med tid til både oplevelser og afslapning, men nedenstående udflugtsdage er ikke nødvendigvis der udflugten gennemføres.
Efter ankomst til Mallorca kører vi den korte vej til Palma Nova, hvor vi tjekker ind i vores komfortable lejlighed. Her er der god plads og separat soveværelse og opholdsrum – den perfekte base til vores tre spændende og skønne ferieuger. Senere på dagen er der velkomstmøde og velkomstmiddag i selskab med både Rejseklubbens erfarne, danske rejseleder og de andre medlemmer af Rejseklubben. Lad tre festlige og oplevelsesrige uger begynde i godt selskab.
I dag ser vi nærmere på lokalområdet, som vi bor i, nemlig Palma Nova. Vi går sammen med vores erfarne rejseleder en orienterende byrundtur. Her hører vi mere om området, ligesom vi ser, hvor de forskellige forretninger, supermarkeder og apoteker ligger. Vi hører selvfølgelig også om et udvalg af gode restauranter, som man bare må prøve i løbet af de næste uge. Vi går en tur langs strandpromenaden, der både har små iskiosker og caféer og selvfølgelig lækre sandstrande. Den perfekte start på ferien.
Sammen tager vi på byvandring, hvor vi oplever den charmerende by Palma. Vi kommer selvfølgelig forbi byens kendetegn, La Seu katedralen, som er en af Spaniens smukkeste katedraler og samtidig Mallorcas absolut største kulturarv (entré ikke inkluderet). Kirkens indre er blevet ombygget af Gaudí, der bl.a. tilføjede en moderne baldakin over altret. I 2007 blev en dekoration af Capilla del Santísimo også tilføjet, hvilket har skabt både glæde og vrede blandt katedralens brugere. Kunstneren bag hedder Miquel Barceló og bliver omtalt som ”Spaniens nye Picasso”. Der vil være god tid til at nyde katedralen, inden vi ser de arabiske bade, som er eneste levn fra den arabiske by.
Vi spadserer til Passeig des Born, som bedst kan betegnes som Palmas svar på Ramblaen i Barcelona. Vi går selvfølgelig også på opdagelse i de kringlede gader, som byen er kendt for.
Udflugten til Palma er en halvdagstur, og det perfekte udgangspunkt for flere oplevelser i byen. Det er let at komme til byen flere gange under opholdet, da Palma Nova, hvor vi bor, kun ligger en kort køretur væk. Der vil efter den lille orienterende byvandring være tid til at opleve byen på egen hånd.
De næste dage nyder vi præcis, som vi har lyst til. Måske drømmer du om at slappe helt af, gå lange ture langs vandet eller spise tapas i lange baner? Valget er dit, og Rejseklubbens erfarne rejseleder har selvfølgelig masser af idéer til, hvad vi sammen kan lave undervejs. En ting er sikkert: Det bliver aldrig kedeligt med Rejseklubben.
I dag skal vi besøge Mallorcas måske smukkeste by, Sóller, der ligger mellem Tramuntana-bjergene. I Sóller er der, i modsætning til mange af kystbyerne, en følelse af ren autenticitet. Selvom flere turister har fået øjnene op for den vidunderlige bjergby, så ser man i lige så høj grad lokale, der drøfter verdenssituationen over en kop kaffe og et spil skak, som horder af turister. Vi spadserer en tur i byen og ser bl.a. den hyggelige plads Constitución, hvor veterantoget til Palma jævnligt passerer forbi, samt kirken San Bartolomeo designet af Gaudi-eleven Joan Rubió. Vi tager veterantoget til Puerto de Sóller: En hyggelig og scenisk tur.
Vi er tilbage på hotellet tids nok til at finde lidt frokost på egen hånd og nyde resten af eftermiddagen ved poolen eller med en god bog på balkonen.
De næste dage holder vi fri, for vi må ikke glemme at have tid til hyggen. Her er der rig mulighed for et køligt glas vin med nye bekendtskaber eller måske en slentretur langs vandet. Hvis der er stemning for flere oplevelser på Mallorca, så har Rejseklubbens danske rejseleder selvfølgelig masser af ideer. Han/hun bor nemlig på hotellet og kommer gerne med de bedste tips eller arrangerer en fælles tur til flere af øens udflugtsmål.
Vi starter dagen med at stige ombord på bussen og tage den til en anden smuk bjergby i Tramuntana, nemlig Valldemossa. Selve turen til ”puebloen” er utrolig smuk og går ad snoede veje gennem bjergdale med mandel- og oliventræer.
I Valldemossa spadserer vi en tur i de brostensbelagte gader. Byens største seværdighed er klosteret La Real Cartuja, hvor komponisten Chopin og hans kæreste, den franske forfatterinde George Sand, tilbragte en vinter i håb om, at Mallorcas milde klima ville forbedre Chopins skrantende helbred. Vi nyder en god frokost på en lokal restaurant, inden der også er tid til egne eventyr i de krogede og blomsterprydede gader samt til at nyde udsigten over bjergene.
Vi starter dagen med at køre til den nordlige del af Mallorca bjerge. Her stopper vi i byen Pollença, hvor vi sammen går en tur og ser byens seværdigheder. Vi kommer forbi Plaça Major, som er byens hovedtorv, samt byens ikoniske 365 trappetrin op til Calcari kirken. Byen er kendt for små butikker med lokalt håndværk, og der er selvfølgelig tid til at shoppe lidt rundt og finde nogle finurlige fund med hjem.
Fra Pollença kører vi videre ud til kysten og Cap de Formentor: En scenisk rute som fører os til udsigtspunktet Mirador de Es Colomer, hvor vi selvfølgelig gør et stop, hvor der er muligheder for at nyde den spektakulære udsigt og tage nogle fantastiske billeder.
Vi spiser en frokost sammen på en lokal restaurant, inden det er tid til at vinde tilbage til Palma Nova og vores hotel i syd.
Vi suger det sidste ud af Mallorca, inden vi igen vender hjem mod kolde og mørke Danmark. Der bliver helt sikkert tid til en ægte, spansk frokost, eller måske drømmer du om at se mere af Mallorcas smukke natur. Valget er dit, men det bliver aldrig kedeligt med Rejseklubben.
Tre fantastiske uger er nået til vejs ende. Vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: