MS Infante Don Henrique blev konstrueret i 2003 og gennemgik en større renovering i 2014. Skibet består af fire dæk og ombord finder du bl.a. en loungebar med plads til underholdning og dansegulv samt et soldæk med en mindre pool.
Forplejningen ombord er af høj kvalitet med morgenbuffet, frokostbuffet og aftenmenu med lokale egnsretter og gode vine. Fra kl. 11.00 til 23.00 er øl, vand og skibets vine inkluderet. I baren kan du i samme tidsrum få kaffe, te, drinks med lokale spiritusmærker m.m.
På skibets hoveddæk (nederste dæk) finder du restauranten samt kahytter. På skibets mellemdæk er receptionen, baren samt flere kahytter. På øvre dæk er der udelukkende kahytter, men der på skibets øverste og åbne soldæk er solstole og pool.
Sådan bor du
Alle kahytter er indrettet med TV, safebox, aircondition, gratis WiFi, badeværelse med bruseniche, hårtørrer og toiletartikler.
Vælg mellem følgende kahytter:
Nedre dæk: 10-11 m2 store med to enkeltsenge og vindue. Bemærk at af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan åbnes.
Mellemste dæk: 10-11 m2 store med to enkeltsenge og vindue.
Øvre dæk: 11 m2 store med to enkeltsenge og fransk balkon.