I korsriddernes og stormestrenes fodspor

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 05 september 2025 12.999 kr
Se alle afgange

Maltas historie er fyldt med fortællinger om korsriddere og adelige fyrster, som du lærer mere om, når vi oplever UNESCO-byen Valletta. Vi får en fornemmelse af livet på øen for både 300 og 3.000 år siden, når vi besøger den velbevarede by, Mdina, hvor barokarkitekturen ses alle vegne samt den mest spændende af De Tre Byer, Birgu.

Kun en kort sejltur fra Malta ligger den vidunderlige ø, Gozo, hvor du bliver overvældet af naturens skønhed og den magiske stilhed. Du kan også se frem til at et besøg i tidslommen Marsaxlokk, hvor traditionelt fiskeri i farvestrålende kuttere stadig trives.

Endelig får du også tid til at nyde vores fantastiske hotel, hvor vi bor hele ugen. Maltas placering i Middelhavet betyder, at efterårsvejret i september byder på behagelige temperaturer på omkring 25 grader – perfekt til dage med oplevelser, cafébesøg i solen og en lille lur ved poolen. Det bliver en spændende og øjenåbnende uge sammen med Rejseklubben!

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Den velbevarede, lille middelalderby, Mdina
  • Hovedstaden Valletta med besøg på bl.a. St. John's Co-Katedralen
  • Sejltur til naboøen, Gozo
  • Barok-arkitektur og store middelalderfortællinger
  • Oplev Mirakelkirken i Mosta
  • Ophold på 4-stjernet hotel centralt i Sct. Pauls Bay
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Malta
Ankomst til Malta

Efter en behagelig flyrejse til Malta, bliver vi kørt til hotellet AX The Odycy i Skt. Pouls Bay, hvor vi skal bo under hele rejsen. Når du har fundet dig til rette på hotellet, vil der være et intromøde sammen med rejselederen, som byder velkommen og fortæller mere om, hvad vi har i vente den kommende uge.

Om aftenen er der en hyggelig velkomstmiddag på hotellet, hvor du har mulighed for at læne dine medrejsende bedre at kende.

Dag 2
"Den stille by" Mdina & Mosta
"Den stille by" Mdina & Mosta

Efter en god morgenmad på hotellet sætter vi os ombord i bussen mod kurs mod den centrale del af Malta. Herfra skal vi fods besøger vi Skt. Pouls Grotte, hvor det siges, at apostlen Paulus boede under sit tre måneder lange ophold på Malta i år 60 e.Kr.

Vi fortsætter mod Mdina og inden for de enorme bymure, som beskytter byen, der var Maltas første hovedstad. Mdina kaldes også for ”Den Stille By”, da der hviler en nærmest spirituel aura over byen. Den anses for at være den mindste, mest kompakte og bedst bevarede middelalderby i verden. Med et areal på blot ½ km2 kommer vi nemt rundt i byen til fods. Vi spadserer gennem den gamle bydel, som er bilfrizone, og ser bl.a. den romanske villa og ser flere eksempler på klassiske barok-arkitektur. Ved bastionsmuene nyder vi udsigte til store dele af Malta. 

Dagen rundes af i byen Mosta, hvor vi skal nyde en skøn frokost med maltesiske specialiteter. Efter frokost besøger vi byens kirke, der er den 3. største kuppelkirke i Europa. Kirken er også kendt som ”mirakelkirken” pga. en hændelse under 2.verdenskrig. Det hører vi mere om, når vi besøger kirken.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 3
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

I dag er der ikke noget udflugtsprogram. Du kan derfor nyde dagen i dit eget selskab eller måske udforske Skt. Pouls Bay sammen med andre rejsende fra rejseklubben.

Dag 4
Maltas lillesøster Gozo
Maltas lillesøster Gozo

I dag skal vi besøge Maltas ”lillesøster”, naboøen Gozo. Efter en tidlig morgenmad kører vi til Cirkewwa, hvorfra vi sejler til Mgarr på Gozo. Sejlturen tager ca. 25 minutter, og undervejs er der udsigt til den maltesiske ø, Comino, der er hjem for blot to beboere.

Den lille ø, Gozo, kendes også som Maltas spisekammer, fordi øen huser meget af landets landbrug.  Vi kommer til Dwejra Bugten, hvor vi ser den smukke klippe Fungus Rock, der ligger isoleret uden for kysten og er imponerende 60 meter høj. 

Næste stop bliver ved pilgrimskirken Ta’ Pinu, som bla. byder på smukke mosaikker. Vi slutter dagen af i øens knudepunkt og største by, Victoria, hvor vi både skal spise frokost og opleve fæstningsværket, Citadellet, hvorfra der er en imponerende udsigt over hele Gozo.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. 

Dag 5
I korsriddernes fodspor gennem Valletta
I korsriddernes fodspor gennem Valletta

Efter morgenmaden drager vi mod hovedstaden Valletta – – en historisk by med gader fyldt med restauranter, forretninger og hyggelige cafeer. Byen er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og i 2018 var byen europæisk kulturhovedstad.

Der er rig mulighed for at opleve nogle af byens mest kendte seværdigheder, når vi begiver os rundt til fod, som De Øvre Barrakka-haver fyldt med blomster og statuer eller Skt. John Co-Katedralen. På ydersiden virker katedralen måske ikke så imponerende, men når du først træder indenfor, bliver du overvældet af overdådige udsmykninger med guld, skeletter, engle og meget andet.

Vi besøger også Casa Rocca Piccola, et lille palazzo, hvor de adelige boede, og hvor man fornemmer datidens pomp og pragt.

I løbet af dagen vil der være tid på egen hånd til frokost og shopping i Maltas hovedstad, inden vi kører retur til hotellet sidst på eftermiddagen. 

Dag 6
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

Dagen i dag er uden program, og den kan bruges på at fordøje de mange indtryk, rejsen allerede har budt på.

Dag 7
Marsaxlokk, Tarxien templerne & De Tre Byer
Marsaxlokk, Tarxien templerne & De Tre Byer

I dag skal vi besøge sydlige den sydlige del af øen. Her besøger vi bla. Marsaxlokk, som er en idyllisk og billedskøn fiskerlandsby kendt for sine farvestrålende fiskerbåde, som vugger i den lille havn. Her ser man stadig lokale fiskere, som sidder på kajen og ordner fiskenet eller i gang med små sysler på deres både. Vi nyder den maritime atmosfære, og man kan også nå at besøge det lokale marked langs havnen.

Herefter er det tid til at fordybe os i Malta’s fortid ved at besøge Tarxien templerne, der med sine mere end 5.000 år er verdens ældste fritstående bygningsværk, og som har vundet plads på UNESCOs Verdensarvsliste. Teorierne om tempelkulturen er mange, men de fleste peger på en hyldest af frugtbarhedsgudinder. Dagen sluttes af i området ved ”De tre byer”, Birgu, Cospicua og Senglea. Vi gør holdt i Birgu, som er riddernes første hovedstad på Malta. Vi nyder en gåtur i en labyrint af små gader, som alle i sidste ende fører til byens centrale plads. Gåturen sluttes af med udsigt til havnefronten, Skt. Laurentius kirken og Frihedsmonumentet.

Det er også ved havnefronten, at vi nyder dagens frokost inden vi mætte af ugens mange indtryk og oplevelser kører tilbage til hotellet.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 8
Farvel og tak for nu, Malta
Farvel og tak for nu, Malta

Vores maltesiske eventyr er nået til vejs ende. Vi kører i lufthavnen og flyver retur til Danmark og siger på forhåbentligt snarligt gensyn i Rejseklubben.

ShortTagLine

Her får du

  • Den velbevarede, lille middelalderby, Mdina
  • Hovedstaden Valletta med besøg på bl.a. St. John's Co-Katedralen
  • Sejltur til naboøen, Gozo
  • Barok-arkitektur og store middelalderfortællinger
  • Oplev Mirakelkirken i Mosta
  • Ophold på 4-stjernet hotel centralt i Sct. Pauls Bay
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund eller København til Malta t/r
  • Indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 7 overnatninger på AX The Odycy i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag inkl. drikkevarer og velkomstmiddag
  • Udflugter jf. program
  • Entréer til St. Pauls grotte, St. John's Co-Katedralen, Mirakelkirken i Mosta, Casa Rocca Piccola og Tarxien templerne
  • Sejltur til Gozo
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Sejltur ved Dwejra, ca. € 5
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for værelse med skrå havudsigt
  • Tillæg for værelse med havudsigt

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Bemærk at afrejse fra Billund er via København på både ud- og hjemrejsen. 

Her bor du

AX The Odycy er et helt igennem fremragende hotel beliggende med en fantastisk udsigt ud over Middelhavet. Hotellet ligger i bydelen Qawara i Skt. Pauls Bay på den nordlige del af Malta med butikker, restauranter og byliv lige uden for døren.

På hotellet er der flere pools – herunder en kun for voksne med tilhørende tagterrasse. Hotellet råder over flere restauranter, som en gastropub, et italiensk trattoria og en restaurant med fokus på middelhavsretter.

Du bor på et flot dobbeltværelse udstyret med bl.a. TV, aircondition, skrivebord, smart-tv, minibar samt separat bad/toilet og balkon/terrasse.

Læs mere her

Om hotellet
Aircondition Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Restaurant Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Kort

Del denne side via E-mail