Island: Øen af ild og is

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 15 juni 2025 22.999 kr
23.999 kr
Se alle afgange

Velkommen til en uforglemmelig rundrejse på det eventyrlige Island, hvor vi vil opleve alt fra dramatiske landskaber til enestående naturfænomener. Vores rejse starter og slutter i den charmerende hovedstad, Reykjavik, og undervejs vil vi udforske både kendte og skjulte perler på denne magiske ø.

Ingen Islandstur ville være komplet uden "Den Gyldne Cirkel", hvor vi oplever to af landets mest ikoniske seværdigheder: Det kraftfulde, gydne vandfald Gullfoss og de spruttende gejsere ved Geysir. Vi oplever de majestætiske østfjorde, hvor fjeldene rejser sig stejlt fra havet, og de små landsbyer vidner om Islands rige kultur og historie. Vi fortsætter til det fascinerende Myvatn-område, kendt for sine geotermiske vidundere, varme kilder og unikke fugleliv. Vi gør også stop i den maleriske by Höfn, der er berømt for sin fantastiske udsigt over Vatnajökull, Europas største gletsjer.

Et af rundrejsens store højdepunkter bliver en bådtur gennem den isfyldte Jökulsárlón gletsjerlagune, hvor vi kan se massive isbjerge flyde stille i det krystalklare vand – et syn, der vil tage pusten fra dig.

På denne rundrejse får du rig mulighed for at opleve Islands vilde, rå og betagende natur med sine sorte sandstrande, vulkaner, lavamarker og brusende vandfald. Hver dag vil byde på nye eventyr, uforglemmelige øjeblikke og en dybere forståelse af Islands unikke skønhed.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Bådtur mellem isbjerge på Jökulsárlón Gletsjerlagune
  • Indkvartering på hotel i skøn natur
  • Enestående naturoplevelser!
  • Spændende hesteshow i Skagafjörður
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Velkommen til landet af ild og is
Velkommen til landet af ild og is

Vi ankommer til Reykjaviks lufthavn, hvorfra vi kører til gennem det månelignende landskab på Reykjanes-halvøen.

Vil du starte rejsen med en unik oplevelse og en god gang selvforkælelse, kan du tilkøbe komfortpakken i den verdensberømte Blå Lagune (ikke inkluderet). Det er den perfekte start på rejsen og en unik oplevelse, du bør unde dig selv, hvis du besøger Island for første gang. 

Vi ankommer til hovedstaden, Reykjavik, hvor der er lidt tid på egen hånd, hvis du ikke har tilvalgt udflugten til Den Blå Lagune, inden vi checker ind på hotellet og finder os til rette på vores værelser.

Middag den første aften er på egen hånd. Reykjavík tilbyder et stort udvalg af restauranter og køkkener, der vil gøre spiseoplevelsen til en fornøjelse.

Dag 2
"Den Gyldne Cirkel" og sydkystens vandfald
"Den Gyldne Cirkel" og sydkystens vandfald

Afrejse i juni 
Efter en god og sund islandsk morgenmad på hotellet, hopper vi ombord på bussen med afgang fra Reykjavík mod Sydisland. Første stop er "Den Gyldne Cirkel", som er en rute fyldt med smukke seværdigheder på det sydlige Island.

Vi stopper ved det berømte Gullfoss, som også kaldes "Det Gyldne Vandfald", og er et af Islands smukkeste af slagsen. Vandfaldet har – som navnet afslører – en gylden farve, som især er tydelig i solskin. Farven er et resultat af de sedimenter, som isvandet skærer af jorden over tid. 

Herefter kører vi videre af ruten til Geysir-området, hvor vi kan se adskillige spruttende varme kilder og kogende mudderpøle. Den mest berømte er Strokkur, en gejser, der skyder en høj vandstråle op hvert tiende minut.

Vi fortsætter langs sydkysten, hvor udsigten uden for bussens vinduer er præget af vulkaner og fredelige, afsidesliggende gårde. Vi skal besøge to vandfald: Seljalandsfoss, som har en sti, der fører bagom det båndformede vandfald, og Skógafoss, et imponerende vandfald, der har været baggrund for flere Hollywood-produktioner.

Dagen slutter i den charmerende landsby Vík, hvor vi går en tur på en smuk, sort sandstrand med kraftige bølger buldrende i det fjerne. Vi spiser en fælles middag i Vik, hvor vi også indkvarters for natten. 

Afrejse i juli og august
Efter en god og sund islandsk morgenmad på hotellet, hopper vi ombord på bussen med afgang fra Reykjavík mod Sydisland. Første stop er "Den Gyldne Cirkel", som er en rute fyldt med smukke seværdigheder på det sydlige Island.

Vi stopper ved det berømte Gullfoss, som også kaldes "Det Gyldne Vandfald", og er et af Islands smukkeste af slagsen. Vandfaldet har – som navnet afslører – en gylden farve, som især er tydelig i solskin. Farven er et resultat af de sedimenter, som isvandet skærer af jorden over tid. 

Herefter kører vi videre af ruten til Geysir-området, hvor vi kan se adskillige spruttende varme kilder og kogende mudderpøle. Den mest berømte er Strokkur, en gejser, der skyder en høj vandstråle op hvert tiende minut.

Vi kører til Hvolsvollur, hvor vi spiser middag og indkvarteres for natten. 

Dag 3
Vatnajökull Nationalpark og sejltur gennem Jökulsárlón
Vatnajökull Nationalpark og sejltur gennem Jökulsárlón

Efter morgenmad på hotellet kører vi til Eldhraun, hvor den største lavastrøm, der nogensinde er registreret i Jordens historie, skete i år 1783-1784. Lavastømmen flød som følge af et vulkanudbrud så kraftigt, at det ændrede klimaet i hele Vesteuropa.

Herefter gør vi stop i byen Kirkjubæjarklaustur, der er et grønt åndehul omgivet af lavafelter og sorte sandørkener. Vi fortsætter over Skeiðarársandurs vulkanske sandletter til Skaftafell, en smuk oase, der er en del af den store Vatnajökull Nationalpark. Parken er den største af sin art i Vesteuropa.

Om eftermiddagen skal vi på en fantastisk bådtur gennem lagunen af majestætiske isbjerge i Jökulsárlón Gletsjerlagune. Er vi heldige, kan vi spotte sæler, der solbader på isen. Synet af de glintende isbjerge, der hviler mod de sorte sandstrande, er et dramatisk og smukt syn. 

Hen mod aften ankommer vi den fiskerbyen, Höfn, hvorfra der er udsigt til Vatnajökull, der er Europas største gletsjer. Vi spiser en fælles middag og indkvarteres på hotel i byen.

Bemærk at rækkefølgen på dagens stop kan variere afhængig af afrejsedatoen. Dagens indhold er dog som beskrevet ovenfor med overnatning i Höfn. 

Dag 4
Østfjordene
Østfjordene

Afrejse i juni
Efter morgenmaden kører vi gennem de storslåede østfjorde. Regionen er hjem for nogle af Islands mest dramatiske scenerier med snoede veje gennem landskaber med stejle bjerge og en smuk kystlinje. 

Nogle af fjorderne er ubeboede, mens andre skjuler små landsbyer, hvor tiden ser ud til at have stået stille. Området har smukke varianter af sten og mineraler, og dem skal vi studere nærmere, når vi besøger Petra, en lokal kvinde, og hendes berømte samling af lokale sten og krystaller. Samlingen fortæller om østfjordernes historie, der er en af Islands geologisk ældste områder.

Eftermiddagen kan evt. bruge på at besøge Vök badene (tilkøb), som er unikke terminiske pools nær Egilsstaðir.

Efter en dag, hvor den ene sceniske udsigt har afløst den anden, overnatter vi i byen Egilsstaðir. Området omkring byen er kendt som et paradis for madelskere. Vi håber, du er enig, når du prøver aftenens middag, der er en egnsspecialitet med rensdyr fra de vildeflokke, der strejfer rundt i det østlige højland. 

Afrejse i juli og august
Efter morgenmaden kører vi gennem de storslåede østfjorde. Regionen er hjem for nogle af Islands mest dramatiske scenerier med snoede veje gennem landskaber med stejle bjerge og en smuk kystlinje. 

Vi kører gennem landsbyen Djupivogur, der har en stærk tilknytning til øen og dens rige historie inden for handel og fiskeri. Herfra kører vi til Egilstadir, hvor der er mulighed for at nyde frokost på egen hånd (ikke inkluderet), inden vi kører mod øst og søen Mýtatn. På vejen gør vi et kort stop for lidt forfriskninger i en bjergcafé, der byder på lokale lækkerier, samt Dettifoss, der er Europa største og mest kraftfulde vandfald. 

Vi overnatter i Mývatns filmiske kulisser og nyder en skøn middag sammen. 

Dag 5
Mývatn vulkanske vidunderland
Mývatn vulkanske vidunderland

Afrejse i juni
En god morgenmad er den bedste start på dagen inden vi udforsker den mennesketomme højland, Möðrudalsöræfi, på vejen mod Mývatn. Mývatn er en sø i et vulkansk vidunderland og det perfekte sted at se, hvordan naturens kræfter har formet vores planet.

Naturkræfterne er stadig allestedsnærværende ved Námaskarð-passet, med dets kogende mudderpøle og levende farver. Terrænet er så eksotisk, at det kan føles som om, man er på en helt anden planet. Vi udforsker de finurlige lavaformationer ved Dimmuborgir, pseudokraterne ved Skútustaðir og nyder udsigten over det dramatiske Hverfjall-krater.

Mývatn  er også kendt som hjemsted for flere arter af vandfulge end noget andet sted på Jorden. Husk endelig at pakke en kikkert, hvis du er fulgeinteresseret. Du vil helt sikkert kunne spotte et væld af interessante arter. 

Herefter gør vi et kort stop ved Goðafoss-vandfaldet, inden vi fortsætter til havnebyen Akureyri  i nord. Akureyri er hjemsted for nogle af de fineste træbygninger i landet, smukt restaureret til deres oprindelige pragt, og det er her vi spiser middag og indkvarteres for natten.

Afrejse i juli og august
En god morgenmad udforsker vi det vulkanske vidunderland omkring Mýtvatn, som er det perfekte sted at se, hvordan naturens kræfter har formet vores planet.

Naturkræfterne er stadig allestedsnærværende ved Námaskarð-passet, med dets kogende mudderpøle og levende farver. Terrænet er så eksotisk, at det kan føles som om, man er på en helt anden planet. Vi udforsker de finurlige lavaformationer ved Dimmuborgir, pseudokraterne ved Skútustaðir og nyder udsigten over det dramatiske Hverfjall-krater.

Mývatn  er også kendt som hjemsted for flere arter af vandfulge end noget andet sted på Jorden. Husk endelig at pakke en kikkert, hvis du er fulgeinteresseret. Du vil helt sikkert kunne spotte et væld af interessante arter. 

Herefter gør vi et kort stop ved Goðafoss-vandfaldet, inden vi fortsætter til havnebyen Akureyri  i nord. Akureyri er hjemsted for nogle af de fineste træbygninger i landet, smukt restaureret til deres oprindelige pragt, og det er her vi spiser middag og indkvarteres for natten.

Dag 6
Nordirlands heste og vikinger
Nordirlands heste og vikinger

Vi vågner op til en god morgenmad, inden vi stiger på bussen og følger smalle passager gennem majestætiske bjerge til vi når Skagafjörður – et område kendt for hesteavl. Her skal vi besøge en familieejet gård, hvor de opdratter islandske heste. Vi får en introduktion til hestene og ser også den særlige femte gangart, som er unik for denne race, "tölt". 

Vi skal også det de populære hesteshow ved Varmilækur hos Björn og Magnea, som har opdrættet og trænet islandske heste gennem mange år. Racen er kendt for at være en af de mest hjælpsomme og trofaste racer i verden. 

Herfra kører vi til landsbyen Blönduós, som strækker sig på begge sider af floden Blanda. Dagens udflugtsmål knytter sig til en række vikingesagaer, og vi dykker ned i Islands historie, inden vi når vulkankratreret Grábrók. 

I nærheden af Borgarfjörður spiser vi middag og indkvarteres for natten. 

Dag 7
Borgarfjörður
Borgarfjörður

En god morgenmad på hotellet inden vi starter dagen, som står i de maleriske panoramaers tegn. Borgarfjörður-regionen er nemlig et af de mest elskede naturområder for islændige, og vi skal selvfølgelig opleve nogle af de smukke vandfald i området: Hraunfossar og Barnafoss. Her har gletsjervandet strålende blå og hvide farver og strømmer gennem usædvanlige lavaformationer.

Vi oplever også Deildartunguhver, der er Europas kraftigste varme kilde, der selvfølgelig udnyttes til geotermiske bade. I kombination med de iskolde gletsjervand er det en fuldendt spaoplevelse. 

Sidste strækning er turen tilbage til Reykjavik, hvor vi igen checker ind på hotellet, og har tid på egen hånd til at nyde en sidste aftenen på øen af is og ild. Middag er ligeledes på egen hånd på en af byens mange spændende restauranter. 

Dag 8
Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, hvor det er tid til at tage afsked med Island og Rejseklubben.

ShortTagLine

Her får du

  • Bådtur mellem isbjerge på Jökulsárlón Gletsjerlagune
  • Indkvartering på hotel i skøn natur
  • Enestående naturoplevelser!
  • Spændende hesteshow i Skagafjörður
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund eller København t/r
  • Indchecket bagage
  • 7 nætter på Island i seks forskellige områder
  • 6 x morgenmad
  • 1 x let morgenmad (afrejsedag)
  • 5 x aftensmad
  • Bådtur mellem isbjerge på Jökulsárlón Glacial Lagoon
  • Hesteshow i Skagafjörður
  • Entré til Petras stensamling (afrejse i juni)
  • Forfriskning i Fjallakaffi (afrejse i juli og august)
  • Udflugter jf. program
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Værelse til enebrug
  • Den Blå Lagune komfortpakke (kr. 800) - dag 1
  • Mývatn badene (kr. 600) - dag 5

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Her bor du*

Storm Hotel

Her bor du i Reykjavík på afgangene i juni og august | Læs mere her >

Reykjavik Natura

Her bor du i Reykjavík på afgangen i juli | Læs mere her >

Her bor du i Vik på afgangen i juni | Læs mere her >

Her bor du i Hvolsvollur på afgangene i juli og august | Læs mere her >

Hótel Jökulsárlón - Glacier Lagoon Hotel

Her bor du i Höfn | Læs mere her >

Hotel Edda Egilsstađir

Her bor du i Egilstadir på afgangen i juni | Læs mere her >

Hotel Laxa

Her bor du i Mývatn på afgangene i juli og august | Læs mere her >

Hotel Edda Akureyri

Her bor du i Akureyri | Læs mere om hotellet her >

Her bor du i Borgarfjörður | Læs mere her >

Park Inn by Radisson

Her bor du i Reykjanesbaer | Læs mere her >

* Hotellerne kan ændres til lignende alternativer. 

Kort

Del denne side via E-mail