Solorejse: Autentiske Lesbos

Pris pr. person 8.499 kr

Det græske øhav er fuld af smukke øer, men en af de absolut smukkeste er Lesbos. Øen er faktisk den tredjestørste af de græske øer, men du vil hurtigt opdage, at Lesbos er meget autentisk og intim og på ingen måde overrendt.

Denne solorejse tager udgangspunkt i den nok smukkeste by på Lesbos, charmerende Molivos på øens nordspids. Her er brostensbelagte gader med fortovscafeer og gallerier, en middelalderlig bykerne, der emmer af stemning og en livlig havn med hyggelige tavernaer, der serverer lækker lokal mad, middelhavsretter og frisk fisk.

I løbet af opholdet tager vi på spændende udflugter på øen, og vi bliver også introduceret til det lokale køkken, når vi i selskab med en lokal, lærer at lave græsk mad. Glæd dig også til nogle hyggelige sociale arrangementer, hvor vi nyder det sydlandske liv og hinandens selskab.

Rejseklubbens solorejser er for alle
Rejseklubbens solorejer er for dig, der rejser alene, men gerne vil være en del af et selskab med andre solorejsende. Vores solorejser må ikke forveksles med ”singlerejser”, for du behøver ikke være single for at deltage i en solorejse. Du må godt, men du behøver ikke. Det handler blot om, at du rejser alene og har lyst til at dele oplevelserne med andre. På vores solorejser er der stort fokus på det sociale og fællesskabet, ligesom vi også har kulturelle oplevelser inkluderet. Der er mulighed for at knytte bånd og etablere nye venskaber.

Rejsens højdepunkter
  • Hyggelig velkomst- og afskedsmiddag med Rejseklubben
  • Byrundtur i charmerende Molivos
  • Madlavningskursus med autentisk græsk mad
  • Smuk vandretur i det skønne landskab
  • Græsk bankoaften med gevinster
  • Oplev "en verden af Ouzo"
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Velkommen til Lesbos
Velkommen til Lesbos

Vi flyver i dag fra Danmark mod den autentiske, græske ø, Lesbos. Efter ankomst kører vi samlet til vores hotel ved Molivos – Hotel Delfinia.

Vi ankommer lidt sent til hotellet, som hurtigt er behjælpelige med at få os checket ind og ligeledes byer på lidt let aftensmad, inden de fleste er klar til at komme til køjs, inden vi går en oplevelsesrig uge i møde. 

Dag 2
Molivos byrundtur og velkomstmiddag
Molivos byrundtur og velkomstmiddag

Vi spiser morgenmad på hotellet, og herefter er det meste af dagen til fri afbenyttelse, hvor du fx kan nyde den skønne pool og rigtigt finde feriehumøret frem. 

Om aftenen skal vi en tur til Molivos, hvor vi skal på en lille byrundtur og lære vores nye "hjemby" at kende og hører om dens spændende historie. Vi går en tur i byens charmerende gader og ser de bedste restauranter og butikker, mens vi hører mere om Molivos’ spændende arkitektur og historie. Derudover hører vi også mere om hverdagslivet på Lesbos og besøger den hyggelige havn og byens hovedkirke, hvorfra vi kan nyde en fantastisk udsigt over Molivos.

Turen slutter på en lokal restaurant, hvor vi sætter os til bord og nyder en god velkomstmiddag og fortsætter med at lære hinanden bedre at kende. 
Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Dag 3
Lav mad som en lokal
Lav mad som en lokal

I dag skal vi stifte bekendtskab med det verdensberømte, græske køkken. I selskab med den lokale kvinde, tilbereder vi i fællesskab en lækker frokost, bestående af lokale ingredienser, grøntsager og krydderurter.

Det er en sjov og anderledes aktivitet på ferien. Om du er nybegynder i et køkken eller en garvet gastronom, så garanterer vi en hyggelig og lærerig formiddag. Vi runder turen af med at nyde vores fælleskreerede frokost.

Eftermiddagen er fri til egne eventyr. 

Dag 4
Fridag til egne oplevelser
Fridag til egne oplevelser

Der er ikke noget fastlagt program i dag, så du kan bruge dagen, præcis som du ønsker. Der er masser at foretage sig på Lesbos, måske endda i selskab med en eller flere medrejsende. Spørg eventuelt rejselederen, som kender mere til oplevelser på øen. 

Dag 5
Let vandretur og picnic i det fri
Let vandretur og picnic i det fri

Fra morgenstunden tager vi på en vandretur i det nordlige Lesbos. Der er mange gode vandrestier med udgangspunkt i Molivos, der er markeret og klassificeret af Molyvos Tourism Association. Vi satser på en tur gennem flot natur med flere panoramaudsigter på ca. tre timer inkl. pause, hvor vi nyder en let frokost i det fri. Der vil være mulighed for at forlænge turen. Husk en lille rygsæk og gode sko til vandreturen.

Dag 6
Bankoaften med græske gevinster
Bankoaften med græske gevinster

Dagen er til fri afbenyttelse, og du kan eventuelt slappe af ved poolen på hotellet, eller tage med en eller flere medrejsende på oplevelse på øen.

Om aftenen mødes vi til en hyggelige bankoaften. Her vil der være mulighed for at vinde lokale græske specialiteter og andet godt fra skønne Lesbos samt købe drikkevarer.

Dag 7
Det grønne syd og hyggelig afskedsmiddag
Det grønne syd og hyggelig afskedsmiddag

Vi tager på eventyr til den sydlige del af Lesbos. Vi starter med en smuk køretur til den hyggelige by Skopelos hvor vi skal opleve de imponerende katakomber som er over 100 år gamle og ligger under Maria Magdalena kirken. I byen her er der ligeledes tid til at då en kop kaffe på en af byens hyggelige caféer eller gå en tur rundt og fornemme den græske og lokale stemning.

Den populære og berømte drik Ouzo har sin oprindelse på Lesbos, derfor skal vi naturligvis også forbi en ouzo-fabrik og blive meget klogere på den spændende drik, dens oprindelse og fremstilling. Fabrikken ligger i byen Plomari, her kommer vi helt tæt på produktionen og skal naturligvis også smage på den græske specialitet.

Dagens frokost nyder vi på stranden Tarti som ligger inde i en bugt på den sydlige side af øen og er en af de bedste strande på øen. Her spiser vi sammen en frokost, ligeledes vil der være tid til en svømmetur hvis man skulle have lyst til det.

På vej tilbage til hotellet gør vi holdt ved Kalloni-bugten, hvor vi kan være heldige at se flamingoer i lavvandet. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. Om aftenen mødes vi igen til en lækker afskedsmiddag.

Dag 8
Hjemrejse
Hjemrejse

Efter en dejlig uge på Lesbos er det nu tid til at tage afsked med hotellet, hvorefter vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark. 

ShortTagLine

Her får du

  • Hyggelig velkomst- og afskedsmiddag med Rejseklubben
  • Byrundtur i charmerende Molivos
  • Madlavningskursus med autentisk græsk mad
  • Smuk vandretur i det skønne landskab
  • Græsk bankoaften med gevinster
  • Oplev "en verden af Ouzo"
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund til Lesbos t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 7 overnatninger på Delfinia Hotel i dobbeltværelse til enebrug
  • 7 x morgenmad
  • Velkomstmiddag
  • Afskedsmiddag
  • Madlavningskursus inkl. frokost
  • Vandretur inkl. let frokost
  • Bankoaften med gevinster
  • Alle udflugter jf. program
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for havudsigt

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Morgenmad
  • Pool
  • Restaurant
  • Tilkøb halvpension

Lige ved stranden uden for hyggelige Molivos ligger Delfinia Hotel

Delfinia Hotel ligger lige ved stranden og i gåafstand til den hyggelige ferieby, Molivos. Her venter et fantastisk poolområde med en smuk udsigt over havet og borgen i Molivos. I hotellets swimmingpool er der en lav og dyb ende. Lige neden for hotellet finder du områdets skønne strand, så det er let at veksle mellem pool og strand.

Vil du gerne være aktiv på ferien, er det ganske let. Hotellet har nemlig både sin egen tennisbane, basketbane og volleyballbane, hvor du kan udfordre dine medrejsende. Du kan også deltage i en af hotellets yogatimer (mod gebyr), eller spille et spil bordtennis på hotellet.

Fra hotellet har du blot 800 meter til Molivos, hvor du finder et stort udvalg af restauranter og den hyggelige havn, som er et besøg værd.

Delfinia Hotel ligger placeret i et parklignende område, hvor du finder alt fra oliven- og mange forskellige frugttræer. 

På hotellet finder du en lækker morgenmadsrestaurant, hvor du kan nyde god morgenmad. Morgenmaden er inkluderet i dit ophold, så du bare skal læne dig tilbage og nyde det. Derudover kan du også tage en tur forbi den hyggelige bar, Delfinia, hvor du kan nyde forfriskende drikkevarer.

Sådan bor du på Delfinia Hotel
Hotellet består af en hovedbygning og flere bungalows, der ligger fordelt rundt på hotelområdet. Du kan vælge mellem gode dobbeltværelser eller bungalows. Alle værelser og bungalows er indrettet med aircondition, køleskab, safeboks, separat bad/toilet med bruseniche og hårtørrer. Alle værelserne har gratis WiFi.

Dobbeltværelse med udsigt til haven: Fine værelser på ca. 25 m2 med møbleret balkon/terrasse og udsigt til haven. På værelset kan der bo op til tre personer.

Dobbeltværelse med havudsigt: Fine værelser på ca. 25 m2 med møbleret balkon/terrasse og havudsigt. På værelset kan der bo op til tre personer.

Bungalow med udsigt til haven: Store bungalows på mellem 30-35 m2 med møbleret balkon/terrasse og udsigt til haven. Der kan bo op til tre personer i disse bungalows.

Bungalow med havudsigt: Store bungalows på mellem 30-35 m2 med møbleret balkon/terrasse og havudsigt. Der kan bo op til fire personer i disse bungalows.

Pension
Opholdet er med morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).

Mere om Delfinia Hotel
Det er muligt at leje poolhåndklæder for ca. en euro om dagen. 

Om hotellet
Afstand til hæveautomat 800 m
Afstand til lokalt centrum 1 km - Molivos
Afstand til lufthavn 70 km
Afstand til restauranter 1 km
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 120
Babyseng Ja, kræver bestilling
Bar Ja
Bordtennis Ja
Byggeår 1965
Børnepool Nej
Elevator Nej
Etager 4
Hårtørrer Ja
Køleskab Ja
Massage Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja, mod gebyr
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring 6
Renoveret 2010
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Safebox Ja
Skift af håndklæder 2
Skift af sengelinned 2
Strandhåndklæder Ja, mod gebyr
Telefon på værelset Ja
Tennis Ja
TV på værelset Ja, satellit TV
Vaskeri Ja, mod gebyr
Volleyball Ja
WiFi Ja, gratis
Yoga Ja, mod gebyr

Adresse

Hotel Delfinia, 81108

81108 , Molivos, Lesvos


Web: https://hoteldelfinia.com/

Kort

Del denne side via E-mail