Lesbos: Øen af ouzo og oliven

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 25 maj 2025 8.499 kr
Se alle afgange

Tag med til den uspolerede, græske ø, Lesbos. Øen er måske nok Grækenlands tredje største, men hverdagen på øen er virkelig indbegrebet af autentisk og intimt ø-liv. Vi bor på et skønt hotel uden for den charmerende by, Molivos. Herfra skal vi opleve øens højdepunkter og små hemmeligheder.

En af de første ting, du vil bemærke ved ankomst til øen, er oliventræer. Alle steder, hvor vi kommer, ser vi de karakteristiske, krogede træer. Man estimerer, at der er ca. 11 millioner oliventræer på øen, svarende til mere end en fjededel af øens areal. Derfor er det heller ikke uden grund, øen kaldes oliven-øen. 

Foruden at se de mange oliventræer, skal vi bl.a. besøge et privat hjem, hvor vi skal lære at lave klassiske græske retter til en velsmagende frokost. Vi skal besøge det vestlige Lesbos, hvor vejen går forbi den forstenede skov, som er optaget på UNESCOs fornemme liste over verdensarv. På den sydlige del af øen bliver vi klogere på en drink som Grækenland generelt og Lesbos især er kendt for: Ouzo!  Vi skal både besøge en ouzofabrik og lære mere om tilblivelsen, et ouzomuseum hvor vi bliver klogere på traditionerne og selvfølgelig smage den græske specialitet.

Der er et par dage til at opleve øen på egen hånd eller slappe af, ligesom du kan tilkøbe en sejltur langs øens smukke kyst.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
Rejsens højdepunkter
  • Madskole med lokal kok
  • Ophold i charmerende Molivos med flere middage på lokale restauranter
  • Det vestlige Lesbos med besøg i den forstenede skov
  • Ouzosmagning og museum
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Lesbos
Ankomst til Lesbos

Vi rejser fra Danmark i løbet af eftermiddag og ankommer til Lesbos først på aftenen. Vi kører fra lufthavnen til vores hotel og finder os til rette på vores værelser. Enkelte mødes måske til en lille skål i baren, inden vi hopper til køjs for en god nats søvn.

Dag 2
Byrundtur i Molivos
Byrundtur i Molivos

Vi starter rejsen i et roligt tempo, hvor der første dag er mulighed for at sove lidt længe. Rejselederen holder et lille velkomstmøde, hvor vi snakker om ugens program. Resten af formiddagen kan nydes i solstole ved poolen eller over et spil kort med nogle af de andre "Rejseklubber". 

I løbet af eftermiddagen mødes vi, og herfra skal vi på en oriterende byrundtur rundt i Molivos' hyggelige brostensbelagte gader. Byen rummer spændende arkitektur og historier, ligesom vi også hører mere om hverdagslivet på Grækenlands tredjestørste ø.

Vores byvandring ender på en lokal restaurant, hvor vi nyder en skøn velkomstmiddag bestående af lokale specialitet. 

Dag 3
Smag på Lesbos
Smag på Lesbos

I dag skal vi opleve det verdensberømte græske køkken, som vi allerede fik en lille forsmag på i går. Efter morgenmaden på hotellet mødes vi med en lokal, græsk kvinde, som inviterer os ind i sit hjem.

Hun hjælper os med at forberede vi en lækker frokost, der består af friske, lokale ingredienser, herunder grøntsager og krydderurter. Undervejs deler hun sin ekspertise om anvendelsen af lokale produkter som olivenolie, havsalt og tørrede krydderurter.

Vi afslutter det hele med at nyde det måltid, vi har skabt sammen. Uanset om du er ny i køkkenet eller en erfaren kok, lover vi en formiddag fyldt med hygge og læring. Eftermiddagen nyder vi på egen hånd enten omkring poolen, på stranden eller i Molivos by. 

Dag 4
Det vestlige Lesbos
Det vestlige Lesbos

Efter morgenmaden skal vi udforske den vestlige del af øen, hvor vi kan nyde storslåede udsigter, traditionelle landsbyer, en fascinerende historie og unikke landskaber.

Første stop er den charmerende by Vatoussa, hvor vi går en tur, og får tid på egen hånd til at nyde en kop kaffe på en af de lokale caféer. Vi besøger også et smukt kloster, der ligger på toppen af en vulkan – et spændende sted med en imponerende udsigt.

Turen går videre forbi den berømte "forstenede skov," som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, inden vi ankommer til fiskerbyen Sigri. Her udforsker vi et museum om "den forstenede skov" og får indsigt i områdets historie. Efterfølgende nyder vi frokosten på en hyggelig restaurant ved havnen i Sigri.

På hjemturen stopper vi ved et særligt område kendt for sine sjældne vandskildpadder – en spændende afslutning på turen.

Dag 5
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

Der er ingen fastlagt program i dag, og du kan derfor nyde øen på egen hånd, slappe af på hotellet eller gå en lang tur langs stranden. Valget er dit!

Dag 6
En verden af Ouzo
En verden af Ouzo

I går rejste vi mod vest, og i dag rejser vi syd. Vi begynder i den lille landsby Skopelos, hvor vi besøger de tidlige kristne katakomber under Sankt Maria Magdalenes kirke. Herfra slentrer vi gennem landsbyens hyggelige torv.

Næste stop er Plomari, kendt for sin ouzo. Her besøger vi "World of Ouzo" museet og fabrikken, hvor vi hører om ouzoens historie og får mulighed for at smage på den græske specialitet.

På vej hjem besøger vi stranden Tarti, hvor du kan tage en opfriskende dukkert eller blot slappe af. Her nyder vi også frokost bestående af en græsk meze med et udvalg af forretter og en hovedret, hvor du kan vælge mellem fisk og kød (inkl. en drikkevarer: Øl, sodavand eller vand). På hjemvejen gør vi et sidste stop ved saltkarene, hvor flamingoer ofte samles og byder på en smuk naturoplevelse.

Dag 7
Dag på egen hånd eller bådtur
Dag på egen hånd eller bådtur

Dagen i dag står i afslapningens tegn: Enten kan du blive på hotellet og nyde dagen fra en solstole, eller du kan tage med på en skøn sejltur langs kysten til Korakaki (tilkøb). Læs mere under tilkøb. 

Senere på aftenen mødes vi og går fra hotellet til en lokal restaurant, hvor vi nyder en skøn afskedsmiddag. Vi mindes turens største højdepunkter og udveksler måske kontaktoplysninger til vores næste store rejse sammen. 

Dag 8
Hjemrejse
Hjemrejse

Vi har hele dagen til rådighed til at tage afsked med Lesbos og få det sidste ud af den skønne oliven-ø. I løbet af eftermiddagen kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Billund. Herfra tager vi afsked med Rejseklubben og på forhåbenligt snarligt gensyn. 

ShortTagLine

Her får du

  • Madskole med lokal kok
  • Ophold i charmerende Molivos med flere middage på lokale restauranter
  • Det vestlige Lesbos med besøg i den forstenede skov
  • Ouzosmagning og museum
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund t/r
  • Indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 7 nætter på Hotel Delfinia (kat. 3+) i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 2 x middag (velkomst- og afskedsmiddag)
  • 3 x frokost ifm. udflugter (dag 3, dag 4, dag 6)
  • Ouzo-smagning
  • Entré til museum om den forstenede skov
  • Entré til World of Ouzo
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Mad ombord på flyet
  • Sejltur til Korakaki (dag 7)
  • Tillæg for dobbeltværelse med havudsigt

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Udflugter

Tilkøb udflugter og få meget mere ud af din Lesbos-rejse
Sejltur til Korakaki

En bådtur er en oplagt aktivitet, når du er i det græske ø-hav og det gælder selvfølgelig også på Lesbos! Brug en dag på havet med vinden i håret og solen i ansigtet på en smuk sejltur til Korakaki.

Du bliver hentet ved hotellet og kørt til havnen i Molivos eller Petra, hvorfra båden sætter kurs mod Korakaki. Sejlturen giver en fantastisk mulighed for at opleve Lesbos fra vandsiden og nyde øens betagende udsigt fra en ny vinkel. Er man heldig, kan man endda få et glimt af legesyge delfiner undervejs.

Båden gør holdt tæt ved stranden i Korakaki, hvor der er tid til at hoppe i det krystalklare vand, snorkle i det Ægæiske Hav og udforske livet under overfladen. Man kan også svømme ind til stranden og gå på opdagelse der. Dagen byder på masser af sol og afslapning både på båden og stranden.

Når sulten melder sig, serveres et lækkert græsk måltid ombord med blandt andet souvlaki, kartofler, salat, tzatziki, brød og andre lækkerier. Hertil serveres vin og andre drikkevarer til at slukke tørsten.

Om eftermiddagen sejler båden tilbage mod Molivos og Petra.

Turen er en heldagstur med varighed fra kl. 9.00 til kl. 16.00. Bemærk at turen ikke er eksklusiv for Rejseklubbens gæster. 

Delfinia Hotel

Delfinia Hotel

Delfinia Hotel ligger ved stranden tæt på Molivos og har et skønt poolområde med udsigt over havet og Molivos’ borg. Hotellet byder på direkte adgang til stranden og flere forskellige aktiviteter som tennis og bordtennis.

Hotellet ligger i et grønt område med oliven- og frugttræer. Kun 800 meter væk finder du Molivos, hvor restauranter og en charmerende havn venter.

Sådan bor du 
Alle værelser er indrettet med aircondition, køleskab, safeboks, separat bad/toilet med bruseniche og hårtørrer. Alle værelserne har gratis WiFi. Du bor i dobbeltværelser på ca. 25m2 med udsigt til haven, men du har også mulighed for at opgradere til havudsigt. 

Læs mere om hotellet her >>

Kort

Del denne side via E-mail