Bo med omtanke for omverdenen

Bo med omtanke for omverdenen

Der findes mange certificeringer inden for hotelbranchen – alle med forskellige standarder og målpunkter. Hos Bravo Tours har vi valgt at anvende Travelife.

Internationalt anerkendt hotelcertificering

Travelife er et uafhængigt og internationalt certificeringsorgan indenfor hoteller, som er anerkendt af GSTC (Global Sustainable Tourism Council).

Certificeringskravene omfatter krav til udledning, biodiversitet, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, beskyttelse af børn samt dyrevelfærd. Hoteller, der er Travelife-certificeret forpligter sig bl.a. til at måle og monitorere deres udledning af drivhusgasser, deres energi- og vandforbrug samt affaldshåndtering. Derudover forpligter de sig til at overholde FN’s menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Det gør vi hos Bravo Tours

Hos Bravo Tours arbejder for at endnu flere hoteller bliver certificeret iht. Travelifes krav. Det gør vi gennem vores lokale agenter og i dialog med hotellerne – både nuværende og potentielle – ved at opfordre til at lade sig certificere og bruger certificeringen som en del af udvælgelsesprocessen, når vi skriver kontrakter med hoteller.

Derudover arbejder vi for at synliggøre, hvorvidt et hotel er Travelife-certificeret på vores hjemmeside, så det er nemmere for vores gæster at vælge hotel med omtanke for omverden.

TIlbage til Omtanke for omverden >>

 

Del denne side via E-mail