Real Club Sevilla er kåret som en af Spaniens fem bedste golfbaner og blandt de bedste 100 i hele Europa. Banen er designet af den prestigefyldte golfspiller José María Olazábal og er blevet spillet på European Golf Tour flere gange.
Real Club Sevilla er en 6259 meter Par 72-bane med 18 huller. Banen er meget balanceret og passer til både amatører og professionelle med sine brede fairways, 90 bunkers og ni søer. Ved banen er der mere end 10.000 træer som former en krævende bane, men samtidig en fornøjelig runde. Banens greens blev renoveret i 2012 og 2013, og banen er kendt for at fremstå særdeles velholdt.
På anlægget er der også gode træningsfaciliteter. Der er to driving ranges, to putting greens, en chipping green og tre øvelsesbunkers.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: