- 4 x Golf
- Aircondition
- Gratis WiFi
- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
- Strand
Matchtur på Mallorca med et kulinarisk tvist
Fantastiske Mallorca har ikke mindre en 22 dejlige golfbaner, hvoraf fire er Europa Tour-baner. De mange fine golfbaner har gjort Mallorca til et velkendt og anerkendt golfrejsemål – og et af danskernes mest efterspurgte golfrejsemål.
Mallorca rummer foruden golf mange kulinariske oplevelser. Det lokale køkken er fantastisk, og det har udviklet sig enormt de seneste år, hvor restaurationslivet på Mallorca har fået et ekstra løft. For 30 år siden var der to vinhuse på Mallorca. Det ene var middelmådigt; det andet et hyggeligt sted, men lavede forfærdelige vine! I dag er der ikke mindre end 36 vinhuse – og de laver fremragende vin. Den midterste del af Mallorca er et stort landbrugsområde, hvor der udover vinproduktion også dyrkes oliven til olivenolie af meget høj kvalitet.
I løbet af denne fantastiske uge på Mallorca vil vi kombinere både golfen, maden og vinen til en matchtur, vi kalder ”Spil golf og smag på Mallorca”.
På turen bor du på Son Caliu Hotel Spa Oasis – et klassisk og stilfuldt hotel, der for nyligt er renoveret. Der er lækre faciliteter – heriblandt en spa, hvor du passende kan fejre – eller dulme sorgerne over – dagens resultater.
Program
Dag 1: Afrejse fra Danmark – ankomst og indkvartering på Son Caliu Hotel Spa Oais – et af Mallorcas allerfineste og hyggeligste hoteller. Velkomstreception med vin og tapas.
Dag 2: Formiddag: Golf på Son Vida, hyggelig og skøn golfbane, hvor Europa Touren har spillet flere gange. Eftermiddag: Vinsmagning på hotellet med nogle af Mallorcas bedste vine.
Dag 3: Formiddag: Golf på Santa Ponsa, hvor Europa Touren også har spillet flere gange. Aften: Vi spiser en skøn, mallorcinsk middag på fantastiske Can Pedro med en spektakulær stemning.
Dag 4: Dagsudflugt: Vi kører ud i vin- og olivenlandskabet og ser det gamle kloster på Randa bjerget. Vi besøger en olivenproducent samt et lokalt vinhus, hvor vi får smagt på husets egne vine og får lidt tapas til.
Dag 5: Formiddag: Golf på Son Quint – én af de berømte Arabella baner.
Dag 6: Fridag
Dag 7: Formiddag: Golf på Son Muntaner – én af Mallorcas allerbedste baner. Aften: Afslutningsmiddag med præmieoverrækkelse.
Dag 8: Eftermiddag: Bus til lufthavnen og hjemrejse til Danmark.
Her bor du
Hotellet ligger i rolige omgivelser med direkte ned til eget strandafsnit. En kort gåtur herfra finder du cafeer og restauranter ved Palma Novas strandpromenade. Foruden spa- og wellnesscenter byder hotellet også på swimmingpool, motionsrum, og meget nærliggende tennisbaner.
Læs mere om hotellet her – Son Caliu Hotel Spa Oasis
Afrejse 10/3-17/3 og 17/3-24/3 2023 UDSOLGT
Pris 11.999 pr. person
Ønsker du i stedet at rejse fra København, undersøger vi gerne mulighederne. Prisen vil afhænge af flybilletterne. Ring til os på 96 27 38 80 og hør mere.
Matcleder:
Hans Henrik Okstrøm