- 3 x Golf
- Kun voksne
- Morgenmad
- Pool
- Tilkøb halvpension
Forlænget golf-weekend med ophold på voksenhotel
Hvis I ønsker en golfrejse i fred og ro, hvor det eneste I skal er at nyde hinandens selskab og golfspillet, så er det her et perfekt valg. I bor på et af Palmanovas mest populære og efterspurgte hoteller, og det forstår vi godt. Det nyrenoverede hotel har en exceptionel beliggenhed i det rolige og eksklusive område af Palmanova og måske vigtigst af alt, så er hotellet udelukkende forbeholdt voksne.
I har tre gange golf inkluderet i rejsen, og en af disse spilles på Son Vida, der er en ubestridt klassiker på Mallorca. Mange af de golfspillere, som ivrigt rejser til øen år efter år, kommer for at spille på netop denne hyggelige bane, hvilket er den ældste på Mallorca. De to andre dage i golfens tegn spilles på Son Vidas to søsterbaner – Son Muntaner og Son Quint. Son Muntaner er en spændende bane og en af Mallorcas absolutte perler, hvor der længdemæssigt stilles større krav til ens spil end på Son Vida. Så det er god ide at finde køllerne frem. Son Quint er i særdeleshed kendt for at være omkranset af fyrretræsskove og være en åben bane med brede fairways og store greens. Uanset hvad skal I nok få testet jeres evner på golfbanen i løbet af denne rejse til solskinsøen.
Transport til og fra golfbanerne er på egen hånd. Der er ca. 13 km til Son banerne (Quint, Vida og Muntaner).
Her bor du på din golfrejse
Nyd roen og den hyggelige atmosfære på dette eksklusive voksenhotel, Agua Beach. Direkte ved hotellet ligger den skønne strandpromenade, som råder over et stort udvalg af caféer og restauranter. Hotellet har en indbydende swimmingpool, hvorfra I har en fantastisk udsigt ud mod havet.
Læs mere om hotellet her – Hotel Agua Beach
Inkluderet
• Hotelværelse med balkon eller terrasse
• Morgenmad
• 3 x golf – 1 x Son Vida, 1 x Son Muntaner og 1 x Son Quint
Tilkøb
• Halvpension
• Transfer til og fra hotellet
• Transport af golfbag
• Mad om bord på flyet