Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Hotel med fantastisk beliggenhed
  • 2 fremragende golfbaner
  • Golfshuttle
  • All Inclusive

Golfrejse - Ancient Sands El Gouna

4
Her får du
  • Hotel med fantastisk beliggenhed
  • 2 fremragende golfbaner
  • Golfshuttle
  • All Inclusive
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Golfrejse - Ancient Sands El Gouna

  • 5 x Golf
  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Golfhotel
  • Pool
  • Restaurant

Fremragende golfresort og to fantastiske golfbaner
Er du klar til en fremragende golfrejse, hvor alt bare spiller på både resortet og på golfbanerne? Hvis du kan svare ja til det, så er denne golfrejse til Ancient Sands i El Gouna det helt rigtige valg for dig. Her opholder du dig i det eksklusive område El Gouna, hvor du bor på et lækkert hotel – Ancient Sands, som har en vidunderlig beliggenhed med udsigt til Det Røde Hav. Der er også få minutters kørsel til restauranter, barer, butikker og aktiviteter. Du kan nyde golfrejsen med All Inclusive på flere restauranter og barer.

Der er fem golfrunder inkluderet, som du spiller på to golfbaner. Du har let adgang til Ancient-golfbanen, som ligger tæt på hotellet. Her skal du spille tre golfrunder på banen, som har udfordringer til alle niveauer. Banen følger landskabet, hvilket både giver et spændende spil og masser af smukke udsigter. Golfbanen har været en 9-hullers bane, men bliver bygget til en 18-hullers bane.

Du spiller også to golfrunder på El Gouna Golf Course, som ligger ca. 4 km væk. Der er dog golfshuttle med i golfpakken, så du ikke skal bekymre dig om det. Det er en 18-hullers bane, som ligger helt ud til kysten, og du har derfor fantastisk udsigt til Det Røde Hav og omkringliggende bjerge. Banen tilbyder golf til alle niveauer.

BEMÆRK: Ancient-golfbanen er i gang med at blive lavet fra en 9-hullers bane til en 18-hullers bane. Efter planen er 18-hullers banen klar til oktober, men banen kan muligvis blive forsinket. Du vil dog under alle omstændigheder kunne spille på 9-hullers banen samt hele El Gouna Golf Course.

Inkluderet

  • Fly t/r
  • Transfer til og fra lufthavn
  • Ophold på Ancient Sands El Gouna
  • All Inclusive
  • 5 x golf – 3 x Ancient, 2 x El Gouna Golf Course
  • Golfshuttle

Tilkøb

  • Indchecket kuffert og golfbag
  • Transport af golfbag
  • Mad ombord på flyet
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

*Vi gør opmærksom på, at der er begrænset rejselederservice. Vores rejseledere kan dog altid kontaktes på servicetelefon, der er åben 24 timer i døgnet.

Om hotellet
Med sin smukke beliggenhed på en bakketop og udsigt til laguner og det turkisblå hav er Ancient Sands et lækkert hotel. Her er fem poolområder, så du kan nyde tiden mellem golfrunderne, og så er der kort til butikker, barer og restauranter, hvis du vil lidt ud fra hotellet. Opholdet er med All Inclusive, som du kan nyde fra hotellets restauranter og barer.

Du bor i dobbeltværelse deluxe på ca. 33 m2 med balkon eller terrasse og indrettet med TV, safebox, te og kaffefaciliteter, hårtørrer, aircondition, WiFi og minibar (mod gebyr).

Her spiller du på golfrejsen

El Gouna Golf

Et lækkert 18 hullers anlæg anlagt i 1999, designet af Gene Bates og Fred Couples!
Man mødes med det samme af fantastiske udsigter – dels til de smukke bjerge, dels til de smukke laguner.

El Gouna Golf Course, der ligger i forbindelse med Steigenberger Golf Resort byder på en fantastisk golfoplevelse. Banen, der ligger midt i ørkenen, er i flot stand året rundt og med et spændende, og til tider særdeles udfordrende, design, kan man spille golf her mange gange uden at føle trang til at prøve noget andet.

Den flotte mesterskabsbane snor sig rundt mellem lagunerne, og man mister sjældent bolde på denne bane, hvor den flade sandørken udgør de største hazardområder.

Bolde risikerer man imidlertid at miste mange af, hvis man inden runden svinger forbi driving range. Her slås der nemlig ud mod en række små øer, som ligger placeret ude i en stor sø. Det saltholdige vand holder de fleste bolde ’ovenvande’, og golfklubbens ansatte sejler rundt i små både og fisker boldene op, når der mangler bolde til gæsternes trænings- og opvarmningslektioner.

En skøn golfoplevelse venter.

Ancient Sands Golf

Ancient Sands Golf er en 18-hullers par 72 mesterskabsbane, som er designet af den amerikanske golfbanedesigner, Karl Litten. På banen møder du en blanding af ørkenlandskab med frodige, grønne fairways, som er formet rundt om banens omgivelser og bygninger. Banen følger altså områdets naturlige udformning, hvor små laguner bliver til naturlige udfordringer.

Golfbanen er designet til spillere på alle niveauer med sine fire tee-placeringer.

Ancient Sands Golf er en 9-hullers bane, som bliver udvidet til en 18-hullers bane.  Efter planen er 18-hullers banen klar til oktober, men banen kan muligvis blive forsinket. Du vil dog under alle omstændigheder kunne spille på 9-hullers banen samt hele El Gouna Golf Course.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail