Om El Gouna

Om El Gouna

Egypten er landet, hvor det aldrig regner, hvilket gør, at det tørre klima er helt perfekt at spille golf i.

Ca. 30 km nord for feriebyen Hurghada ligger det eksklusive område El Gouna, som byder på vidunderlige golfbaner og -hoteller. El Gouna ligger helt ud til det azurblå Røde Hav på den ene side og ørkenlandskabet på den anden side. Dette danner rammerne om områdets golfbaner. Egypten er forholdsvis ny i golfverdenen, men banerne kan give udfordringer for både nybegyndere og øvede spillere. Den anerkendte golfbane El Gouna Golf Club ligger i denne specielle laguneby, El Gouna.

Lagunerne snor sig omkring golfbanen, og skaber en helt speciel stemning, som præger hele byen. Banen, der er designet af Gene Bates og Fred Couples, åbnede i 1999 og har mange spændende udfordringer at byde på.

Du finder også Ancient Sands Golf i El Gouna, som er en 18-hullers par 72 mesterskabsbane, designet af amerikanske, Karl Litten. Banen bliver i 2024 udvidet fra en 9-hullers bane til en 18-hullers bane, så der kommer helt nye udfordringer til golfspilleren.

El Gouna er altså en formidabel golfdestination, hvor der er luksuriøse golfoplevelser for alle.

Læs mere om golf på El Gouna her.

Golfbaner

Ancient Sands Golf

Ancient Sands Golf er en 18-hullers par 72 mesterskabsbane, som er designet af den amerikanske golfbanedesigner, Karl Litten. På banen møder du en blanding af ørkenlandskab med frodige, grønne fairways, som er formet rundt om banens omgivelser og bygninger. Banen følger altså områdets naturlige udformning, hvor små laguner bliver til naturlige udfordringer.

Golfbanen er designet til spillere på alle niveauer med sine fire tee-placeringer.

Ancient Sands Golf er en 9-hullers bane, som bliver udvidet til en 18-hullers bane.  Efter planen er 18-hullers banen klar til oktober, men banen kan muligvis blive forsinket. Du vil dog under alle omstændigheder kunne spille på 9-hullers banen samt hele El Gouna Golf Course.

El Gouna Golf

Et lækkert 18 hullers anlæg anlagt i 1999, designet af Gene Bates og Fred Couples!
Man mødes med det samme af fantastiske udsigter – dels til de smukke bjerge, dels til de smukke laguner.

El Gouna Golf Course, der ligger i forbindelse med Steigenberger Golf Resort byder på en fantastisk golfoplevelse. Banen, der ligger midt i ørkenen, er i flot stand året rundt og med et spændende, og til tider særdeles udfordrende, design, kan man spille golf her mange gange uden at føle trang til at prøve noget andet.

Den flotte mesterskabsbane snor sig rundt mellem lagunerne, og man mister sjældent bolde på denne bane, hvor den flade sandørken udgør de største hazardområder.

Bolde risikerer man imidlertid at miste mange af, hvis man inden runden svinger forbi driving range. Her slås der nemlig ud mod en række små øer, som ligger placeret ude i en stor sø. Det saltholdige vand holder de fleste bolde ’ovenvande’, og golfklubbens ansatte sejler rundt i små både og fisker boldene op, når der mangler bolde til gæsternes trænings- og opvarmningslektioner.

En skøn golfoplevelse venter.

El Gouna: Din eksklusive golfdestination ved Det Røde Hav

Velkommen til El Gouna – en oase af luksus og eventyr på Egyptens Rødehavskyst. Hos Bravo Golf er vi dedikerede til at tilbyde dig de mest udsøgte golfferier, og El Gouna er en destination, der opfylder alle forventninger. Her er hvorfor El Gouna bør være din næste golfdestination.

Golfbaner med unikke oplevelser

El Gouna er hjemsted for den berømte El Gouna Golf Club, en mesterskabsbane designet af legenderne Gene Bates og Fred Couples. Banen byder på 18 huller med fantastiske udsigter over Det Røde Hav, laguner og bjergene i horisonten. Banen er kendt for sine brede fairways, strategisk placerede bunkere og vandhazarder, der tilbyder en udfordrende og spændende runde golf for spillere på alle niveauer.

Solrigt klima hele året rundt

El Gouna har et ideelt klima til golf hele året rundt. Med mere end 360 solskinsdage årligt og milde temperaturer om vinteren, kan du nyde en runde golf i perfekte vejrforhold uanset årstid. Det varme, tørre klima gør El Gouna til en attraktiv destination for golfspillere, der søger at undslippe kolde vintre eller regnfulde somre.

Luksuriøs indkvartering og verdensklasse faciliteter

Bravo Golf tilbyder en række eksklusive indkvarteringsmuligheder i El Gouna, fra femstjernede resorts til elegante hoteller. Mange af disse indkvarteringer ligger tæt på golfbanen og tilbyder udsøgte faciliteter som spa, gourmetrestauranter, swimmingpools og private strande. Vores golfpakker inkluderer ofte green fees, transport og adgang til premium faciliteter, så du kan fokusere på at nyde din ferie.

Kultur og fritidsaktiviteter

El Gouna er ikke kun en golfdestination; det er også et centrum for kultur og fritidsaktiviteter. Efter en dag på golfbanen kan du udforske den charmerende by med sine livlige marinaer, butikker og restauranter. Prøv lokale delikatesser, oplev traditionel egyptisk musik og dans, eller tag på en bådtur for at snorkle eller dykke i det krystalklare Røde Hav. El Gouna tilbyder også aktiviteter som kitesurfing, ørkensafarier og spa-behandlinger for at fuldende din ferieoplevelse.

Nem tilgængelighed

El Gouna ligger kun 25 km fra Hurghada International Airport, hvilket gør det nemt at nå fra de fleste europæiske byer. Kort transporttid fra lufthavnen til dine luksuriøse indkvarteringer betyder, at du hurtigt kan komme i gang med din golfoplevelse. Bravo Golf tilbyder også bekvem transportservice, så din rejse bliver så ubesværet som muligt.

Book din drømmegolfferie til El Gouna med Bravo Golf

Gør dig klar til en uforglemmelig golfoplevelse i El Gouna. Med Bravo Golf er du sikret den bedste service, de smukkeste golfbaner og en ferie fyldt med sol, luksus og eventyr. Kontakt os i dag for at booke din næste golfferie til El Gouna – golfens perle ved Det Røde Hav.

Del denne side via E-mail