- 4 x Golf
- All Inclusive
- Gratis WiFi
- Pool
- Restaurant
Mærk stemningen i den hyggelige by Fuengirola og nyd fire dage i golfens tegn
I bor på det skønne Fuengirola Park, som ligger i hjertet af Fuengirola. Byen er kendt for lange sandstrande, gode restauranter og er især populær ved vores mange golfgæster. Opholdet er med All Inclusive, og skræddersyet til dig, der ønsker en golfferie, hvor alt er planlagt, med gode starttider – I skal blot nyde ferien fra første sekund!
I spiller tre gange golf på Mijas, som består af to forskellige og udfordrende 18-hullers baner, designet af mesterarkitekten Robert Trent Jones Sr.
Den første bane Los Lagos – ”søerne” – har brede fairways og er kendetegnet ved de kæmpestore greens og de strategisk placerede søer, deraf banens navn. Den anden bane, Los Olivos, er berømt for sine mange oliventræer, men har smalle fairways og mindre greens sammenlignet med søsterbanen.
En dag spiller I på El Chaparral-banen, som med stor fantasi er udformet i et kuperet skovterræn af en af Spaniens bedste banearkitekter, Pepe Gancedo. Anlægget er unikt ved, at I fra næsten samtlige huller har udsigt til Middelhavet. Golfbanen kræver, at I angriber banen strategisk grundet de gamle paraply-fyrretræer, som garnerer fairways samt de mange forskellige raviner. Ikke så meget som to huller ligner hinanden på denne herlige golfbane.
Når dagene ikke længere står i golfens tegn, kan I slappe af ved hotellets poolområde eller de nærliggende strande, der om dagen tiltrækker de flestes opmærksomhed. Fuengirola er en tidligere fiskerby med små hyggelige gader samt den flotte lystbådhavn ”Puerto Deportivo”. Byen er også kendt for Costa del Sols største marked, og I befinder jer blot 25 km. fra storbyen Malaga, som absolut er et besøg værd.
Inkluderet
- Dobbeltværelse med balkon
- All Inclusive
- 4 x golf – 3 x Mijas og 1 x El Chaparral
Tilkøb
- Transfer til og fra hotellet
- Transport af golfbag
- Mad om bord på flyet
Her bor du på din golfrejse.
Fuengirola er et skønt hotel beliggende i et roligt område med en central beliggenhed i hjertet af Solens Kyst. I bor i hyggelige dobbeltværelser med balkon, hvorfra der er havudsigt fra de fleste (dette kan dog ikke garanteres). Hotellet ligger ideelt i forhold til nærliggende aktiviteter, såsom den fremragende strand Las Gaviatos, Bioparc Fuengirola Zoo samt gode shoppingmuligheder.
Læs mere om hotellet her – Fuengirola Park