- Aircondition
- Fri Golf
- Golfhotel
Bravo Golfs longstay på Isla Canela
Nyd endnu en sæson under de lune himmelstrøg i Costa de la Luz. Alt sammen med fri golf, tre hyggelige matcher og god tid til både afslapning og oplevelser i hele tre uger. Lyder det som noget for dig? Så skal du med på langtidsgolf i Isla Canela. Her bor du i lejligheder, og du har fri golf på to golfbaner. Golfen er altså virkelig i højsædet. De to baner er Isla Canela Old Course og Isla Canela Links. Begge er 18-hullers baner, som er velholdte og kan blive spillet uanset niveau.
Lejlighedernes placering giver et godt udgangspunkt for at opleve Costa de la Luz, mens den portugisiske grænse også ligger meget tæt på. Ca. 3 km fra hotellet ligger en fin sandstrand, hvor du kan nyde de varmere himmelstrøg. Stranden kan du gå eller cykle til på en cykelsti, som ligger lige ved lejlighederne. Samme sti fører i den anden retning til den lille by Ayamonte, hvor der er gode handlemuligheder og flere restauranter. Der er altså mulighed for flere oplevelser, hvis du skal have en pause fra de fantastiske golfbaner.
Temperaturen er behagelig, og når solen står fra en skyfri himmel, bliver det ikke bedre golfvejr i disse forårsmåneder. Glæd dig!
Golftransfers er ikke inkluderet, og vi anbefaler billeje i hele perioden, da det giver dig mest mulig frihed. Isla Canela Old Course ligger under ti minutters gang fra lejlighederne, mens Isla Canela Links kræver taxi eller billeje.
Her bor du på dit longstay
Lejlighederne er placeret lige ved siden af Isla Canela Old Course, så der er ikke langt til det som turen handler om – golf. Alle lejligheder er 3-værelses og har køkken, stue, aircondition, TV, WiFi, vaskemaskine og terrasse/balkon. Lejlighederne deler desuden en pool, som kun er åben når der er bemandet af en livredder.
Om hotellet
| Afstand til lokalt centrum | 4 km - Ayamonte |
| Afstand til lufthavn | 70 km |
| Afstand til strand | 3 km |
| Aircondition | Ja |
| Golfbane | Ja |
| Kaffe/Te faciliteter | Ja, kaffemaskine |
| Køkken | Ja |
| Køleskab | Ja |
| Pool | Ja |
| TV på værelset | Ja |
| Vaskeri | Ja |
| WiFi | Ja |
Dato:
17. oktober til 7. november 2026
Pris:
KR. 15.999
Inkluderet
- Fly fra Billund tur/retur (hjemrejse via Stockholm)
- Transport af golfbag (15 kg) og bagage (23 kg)
- 21 nætters ophold i lejlighed med balkon/terrasse og sol
- Fri golf på Isla Canela Old Course og Isla Canela Links
- Trolley
- Matcher med præmier (én match pr. uge)
- Matchledelse af Bravo Golf
- Aftergolf
Tilkøb
- Mad ombord på flyet
- Transfer til/fra lufthavnen + kr. 500 pr. person
- Eneværelsestillæg + kr. 7.500
Vi tager forbehold for ændringer.