- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Pool
- Gratis WiFi
Nyt og lækkert All Inclusive-hotel
Et hotel i verdensklasse og et godt alternativ til dig, der virkelig vil forkæle dig selv på din golfferie. Hotellet ligger i Kadriye, fem kilometer uden for Belek centrum i et lækkert grønt område 300 m fra stranden og midt på Carya golfbane.
Hotellet har to forskellige poolområder, et med stille-område og et andet, som er et stort vandland til børnene, som er åben i sommerhalvåret. Hotellet har også en bølgepool. Alle udendørs poolområder er åbent i sommerhalvåret fra 1/4 - 1/11.
Hotellet har en egen adventurepark, mod ekstra betaling.
Hotellet har også en lækker spa-afdeling med opvarmet indendørs pool, som hænger sammen med den opvarmede udendørs pool, som er åben om vinteren. Her kan man nyde traditionelt tyrkisk bad, massage fra alle verdens lande, sauna, fitnesscenter, dampbad og cafe med frisk frugtjuice. Alle behandlinger er mod betaling, men faciliteterne er gratis.
Hotellet har sit eget strandafsnit, hvor de har importeret lækkert hvidt sand.
Inkluderet
- Fly t/r
- Ophold på Regnum Carya Golf & Spa Resort i dobbeltværelse med balkon eller terrasse
- All Inclusive
- 1-2 x golf på Carya og 1-2 x golf National
- Transport til og fra golfbanerne
Tilkøb
- Indchecket kuffert og golfbag
- Transfer til og fra lufthavn
- Mad ombord på flyet
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
*Vi gør opmærksom på, at der er begrænset rejselederservice. Vores rejseledere kan dog altid kontaktes på servicetelefonen, der er åben 24 timer i døgnet.
Om hotellet
Afstand til centrum | 5 km |
Afstand til lokalt centrum | 5 km |
Afstand til strand | 300 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 533 |
Bar | Ja |
Byggeår | 2014 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 5 |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Rengøring | 7 |
Safebox | Ja |
Skift af håndklæder | 7 |
Skift af sengelinned | 3 |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja |
Sådan bor du
Du bor i luksusdesignede værelser, som er flotte og lyse med god udsigt til Carya golfbane eller Middelhavet. Alle værelser er udstyret med safebox, aircondition, hårtørrer, strygejern og minibar, som bliver fyldt op dagligt.
Opholdet er med 24 timers Ultra All Inclusive. Dette betyder, at de fleste mærker er importerede og med i All Inclusive-konceptet, hvilket højner kvaliteten af hotellets mange barer til et meget professionelt niveau, hvor man kan nyde nogle rigtigt lækre cocktails lavet af de dygtige bartendere, som arbejder på hotellet. Der findes i alt 10 barer på hotellet, dog kan åbningstiderne i vintersæsonen variere for hver bar, men der er altid en åben bar at finde. Et plus er, at Regnum er et af de eneste steder i Tyrkiet, hvor man kan få serveret en kold Guiness på fad.
Hver dag serveres der i hotellets hovedrestaurant morgenmad, frokost og aftensmad. Hotellet har fire a la carte restauranter tyrkisk, italiensk, fisk og asiasisk. A la carte-restauranterne koster 15 euro pr. person. I den asiasiske bestiller man fra menuen, og prisen kan derfor variere og skal bestilles på forhånd i receptionen.
I dagtimerne serverer hotellet lækre snacks i deres tre snackbarer. Der findes også et lækkert bageri, hvor man kan nyde lækre kager og kaffe hele dagen. Der er også mulighed for at få natmad. Dette bliver serveret i en af de tre snackbarer.
Mere om Carya Golf & Spa Resort
Carya er en 18 hullers golfbane og den eneste i Tyrkiet og Europa, som har floodlight, som gør, at du kan spille på den hele døgnet, da den er oplyst om aftenen og natten også. En meget sjov oplevelse, selv for de avancerede golfspillere.
Den populære National golfbane er også styret af Regnum Resort. Golfbanen ligger tre km fra hotellet, hvor der er gratis shuttlebus.